Typehuset er i et plan og er typisk bygget af præfabrikerede materialer. Foto: Heidi Lundsgaard.
Hvad er et typehus fra 1960-1980?
Et typehus fra 1960'erne og 1970'erne er et etplanshus, der enten har en enkelt længe eller er opført som et vinkelhus. Huset er bygget i materialer, der adskiller sig markant fra tidligere tiders byggeri ved i vid udstrækning at være præfabrikerede og fabriksfremstillede, fx letbetonvægge, gitterspær og parketgulve.
København omringet af typehuse
I Københavnsområdet ligger parcelhuskvartererne i en ring uden om de tidligere villakvarterer, som opstod fra starten af 1800-tallet frem til 1960. Men parcelhuskvarterer følger i høj grad også den såkaldte fingerplan fra 1947, som har haft stor betydning for hovedstadens byudvikling.
S-togs-nettet blev i løbet af 1960'erne og 1970'erne gradvist udbygget langs "fingrene" i fingerplanen mod vest til Taastrup (1963), mod nord til Hillerød (1968) og Farum (1977) og mod syd til Solrød Strand (1979). Det gjorde det muligt for de nye beboere i parcelhuskvartererne at komme på arbejde i byen.
Også bilerne holdt for alvor deres indtog. I 1958 var der 1 personbil for hver 16 hovedstadsbeboere, mens tallet i 1973 var steget til 1 bil for hver 7 beboere.
Et typehus blev ikke tegnet specielt til grunden eller efter den enkelte bygherres ønsker. I stedet kunne den kommende boligejer som noget helt nyt slå op i typehusfirmaets katalog og her se præcis, hvordan det færdige hus ville komme til at se ud, og hvad det ville koste.
Huset var langt hurtigere og billigere at opføre end tidligere tiders boliger. Dermed kunne typehusfirmaerne imødekomme den eksplosive efterspørgsel efter enfamiliehuse, som opstod i 1960'erne, hvor den økonomiske fremgang i Danmark satte flere familier i stand til at købe eget hus med have.
I perioden 1960-1980 blev ca. 450.000 typehuse opført i Danmark. Husene blev opført i store parcelhuskvarterer rundt om alle de større stationsbyer.
Hvordan er typehusenes arkitektur?
I typehuset er der lagt vægt på husets funktion, mens den arkitektoniske idé for huset har været prioriteret lavere.
Huset har typisk en beskeden højde og en stort ubrudt tagflade med tagudhæng. Typehuset gjorde op med tidligere tiders forestilling om, at et hus skulle præsentere sig standsmæssigt mod vejen. I typehuset vender opholdsstuen typisk mod haven, mens køkkenet er indrettet mod forhaven og vejen.
Typehusets have er indrettet praktisk, f.eks med fliseterrasser, der er gode at opholde sig på og ikke kræver megen pleje.
Indretningen
Typehuset er indrettet som en udpræget kernefamiliebolig til far, mor og 2 børn, og indretningen består af køkken, en opholdsstue, et større soveværelse til forældrene, 2 mindre børneværelser samt et badeværelse, bryggers og et gæstetoilet.
De mest vellykkede typehuse har en rigtig god anvendelse af kvadratmeterne med en stram planløsning og minimal gang- og spildplads. Indretningen i nogle huse er dog også præget af for små børneværelser og en mørk, pladskrævende pistolgang.
Hvilke materialer og byggeteknik er typiske for typehusene?
I typehusene fra 1960'erne og 1970'erne blev store dele af huset præfabrikeret og derefter kørt til grunden, hvor elementerne blev monteret.
Typehusets facade har træelementer.
Derved adskilte typehusbyggeriet sig meget fra tidligere tiders langsommelige og tidskrævende håndværk, hvor huset blev bygget op fra grunden på stedet.
Et råhus kunne nu rejses på få dage. Det foregik typisk efter følgende plan:
- Fundamentet blev støbt.
- Letbetonelementer blev rejst som de bærende bagvægge.
- Skalmuren på husets yderside blev muret op.
- Tagkonstruktionen af præfabrikerede gitterspær med lav hældning blev sat op og beklædt med fibercementplader.
- Facaderne blev monteret med store termovinduer i trærammer og store skydedøre med termoruder ud til haven.
- Der blev lagt trægulve af parket eller gulvtæppe direkte på betongulvet.
- Indervægge af letbetonelementer blev sat op.
- Brædder eller gipsplader i mindre felter blev monteret i loftet.
Den industrielle udvikling betød meget for hele byggeprocessen og håndværkets udvikling. Mange nye byggevarer og systemer dukkede op. Mursten, letbeton, isoleringsmaterialer og alle trævarer blev nu fabriksfremstillet, hvilket øgede effektiviteten i produktionen betydeligt.
Materialernes udseende fik også et helt andet udtryk. De fabriksfremstillede materialer som fx mursten og teglsten var glattere og mere ensartede i overfladen end tidligere tiders mursten, som havde mere struktur og variation. Ved at tilsætte farvestoffer kunne murstenene nu også fremstilles i andre farver end de traditionelle røde eller gule, fx vandt mokkafarvede mursten frem i denne periode.
Typehusene kunne bygges hurtigt og billigt.
Hvordan så haven til typehusene oprindeligt ud?
Haverne omkring typehusene havde et helt andet udtryk end tidligere tiders nytte- og prydhaver.
Mange kvinder var kommet ud på arbejdsmarkedet, så der var ikke tid til at passe en stor køkkenhave eller sylte og henkoge frugter og bær fra frugthaven. Disse haveelementer havde derfor ikke den store plads i typehushaven og blev i stedet udskiftet med græsplæne.
Typehusets have vil typisk være indrettet, så den afskærmer huset fra vejen.
Termovinduer i trærammer er et andet særtræk ved typehusene.
I stedet blev haven et sted, hvor man slappede af i weekenderne og dyrkede sol på terrassen - ugeneret bag høje ligusterhække og afskærmningen af bambus. Også stedsegrønne træer og buske var meget populære, især i forhaverne, som derved var pæne og grønne året rundt, uden at det krævede den store arbejdsindsats.
Hvordan bliver typehusene brugt i dag?
Typehuset fra 1960'erne og 1970'erne har ikke ligefrem været en hustype, der har stået øverst på boligkøbernes ønskeseddel de seneste årtier. Vi vil gerne have boliger med stor signalværdi, individualitet og personlighed, og derfor matcher det masseproducerede parcelhus måske ikke lige boligdrømmen.
Nu er typehuset imidlertid ved at få en opblomstring. Mange typehusejere har med vellykket resultat gjort en stor indsats for at ændre og ombygge deres typehus, så det har fået nyt liv og et mere moderne udtryk. Det har sikkert været medvirkende til, at flere og flere boligkøbere nu har fået lyst til at flytte tilbage i de børnevenlige rammer i parcelhuskvartererne.
Hvilke fordele og ulemper har typehuset fra 1960 til 1980?
Fordele ved typehuset
- Typehuset fra 1960'erne og 1970'erne er en god familiebolig, der passer perfekt til en kernefamilie. De fleste huse ligger i børnevenlige kvarterer med gang- og cykelstier samt grønne områder.
- Typehuset er forholdsvis nemt at vedligeholde. Stort set alle materialer og overflader kan købes i de fleste byggemarkeder. Byggeteknisk er huset ikke særlig kompliceret, så en stor del af arbejdet kan gøres af en handy gør det selv-mand.
- Typehuset er forholdsvis nemt at bygge til - enten med en tilbygning i forlængelse af huset eller i en vinkel. Det er muligt at bygge tilbygningen i samme stil og materialer, som huset oprindeligt blev bygget i, da materialerne stadig produceres.
- Husene er relativt lette at bygge om, da mange af indervæggene er lette og ikke-bærende. Men der skal ofte meget store ombygninger og ændringer til, hvis du ønsker en åben og fleksibel planløsning.
Ulemper ved typehuset
- Nogle typehuse fra 1960'erne og 1970'erne er bygget, uden at man har sikret sig, at jordunderlaget og fundamentet var tilstrækkelig stabilt til at bære huset. Det har medført revner og sætningsskader i nogle huse.
- Nogle af typehusets materialer har en begrænset levetid. Det gælder fx de tynde indvendige døre, der let flækker, og parketgulvene, der har et tyndt slidlag, så de ikke kan slibes lige så mange gange som massive planker.
- Kvaliteten af træværket er ikke altid så god. Der ses fx ofte råd og svampeskader i træværk under vinduer, omkring indbyggede tagrender og i udkragede bjælkeender. Det kan være nødvendigt at skifte træværket ud og i nogle tilfælde at ændre konstruktionen.
- Typehuse, der er bygget før energikrisen i begyndelsen af 1970'erne, er normalt ikke særlig godt isolerede.
- Der kan være asbest mange steder i huse bygget før 1990 – bl.a. i taget, badeværelset, køkkenet, gulve og lofter. Det er ikke farligt, så længe asbesten er sikkert indkapslet i boligen, men hvis du skal reparere, renovere eller nedrive boligen, er der risiko for, at asbesten frigøres som støv, som er yderst sundhedsskadeligt. Det er derfor vigtigt at få undersøgt forekomsten af asbest i boligen og træffe de nødvendige forholdsregler, inden du foretager ændringer.
- Indretningen i typehuset passer ikke altid så godt til de boformer, som fx, singler, ægtepar uden hjemmeboende børn eller familier med mere end 2 børn repræsenterer.
