For nogle er det et meget bevidst valg at købe en karakteristisk hustype som murermestervillaen eller bindingsværkshuset, men for andre vil det være andet end selve hustypen, der spiller hovedrollen, når boligen bliver købt. Det kan fx være beliggenhed tæt på familie og venner, prisen eller størrelsen på boligen.

Der er dog gode grunde til at interessere sig for sin hustype, blandt andet fordi det kan hjælpe os godt på vej, når vi skal vedligeholde og renovere.

– Hustypen er sammen med bygningsåret en god vejviser, hvis du vil vide, hvilke styrker og svagheder der er typiske for din bolig. Hvis du kender din hustype, har du en bedre forståelse for, hvilke materialer og løsninger der er blevet brugt, og hvor boligen har brug for lidt ekstra opmærksomhed, siger Christina Schjervig, der er bygningskonstruktør og fagekspert i Videncentret Bolius.

I de stråtækte huse er der fx ikke tagrender og nedløbsrør, og det er derfor ekstra vigtigt regelmæssigt at efterse og vedligeholde soklen. Til gengæld har husene rigtig lang levetid, hvis man passer på dem. 

Hvis man har et modernistisk 1950-60’er-hus, er det godt at vide, at bjælkekonstruktionerne kan give problemer med kuldebroer, og der kan være behov for efterisolering. Og i 1970’ernes typehuse kan der være udfordringer med, at træværket er af dårlig kvalitet, hvilket kan give rådskader.

Er der et match?

Din hustype vil ofte også sladre om, hvordan de bærende vægge er. Hvis du drømmer om at skabe nogle større rum og få køkken-alrum, er det lettere at modellere huset indvendigt og vælte vægge i hustyperne fra 1960 og frem, hvor der som hovedregel er brugt lette indervægge.

I huse fra før 1950, som funkisvillaen, bungalowen og murermestervillaen, er de gamle indervægge af mursten, hvilket kræver, at man får undersøgt statikken, så huset ikke falder sammen, hvis man river en væg ned.

– Hustypen sætter både begrænsninger og åbner muligheder for dine renoveringsprojekter, og hvis du står over for et huskøb, er det en god idé at overveje, om dine renoveringsdrømme matcher din bolig, siger Christina Schjervig.

– I typehuse fra 1970’erne er der fx typisk ikke nogen problemer med at sløjfe den indbyggede altan for at få nogle ekstra kvadratmeter. Det går hverken ud over husets holdbarhed eller æstetik. Men er din drøm et indendørs atrium med højt til loftet, er det svært, hvis du har købt et lavloftet betonhus.

– Med de ældre hustyper er det også godt at vide, at de ikke er værnet mod grundfugt. Hvis man skal efterisolere indefra, er det derfor virkelig vigtigt at være omhyggelig, for ellers risikerer man, at der opstår fugt mellem de originale vægge og efterisoleringen, hvilket kan give fugtskader i konstruktionen.

5 råd til at blive klogere på din hustype

  1. Find din hustypebeskrivelse: Når du køber bolig, vil du i forbindelse med huskøbet og din tilstandsrapport typisk få en hustypebeskrivelse. 
  2. Kig på årstallet og læs om hustyperne: Hvis du ikke ved, hvilken hustype du har, er årstallet en god identitetsmarkør, som du kan prøve at matche med de hustypebeskrivelser, som ligger på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside. Her kan du både finde de nye hustypebeskrivelser og de gamle hustypebeskrivelser, som var gældende indtil slutningen af 2020.
    Du kan også læse om de typiske hustyper andre steder, fx her på bolius.dk eller hos Danske BoligArkitekter.
  3. Søg viden om lokalområdet: En del kommuner har et digitaliseret byggesagsarkiv, der er offentligt tilgængeligt, hvor man kan indhente viden om sin bolig. Der er også kommuner, fx Aalborg Kommune, som har udarbejdet stilblade, hvor man kan se de forskellige arkitektoniske stilarter, som karakteriserer området.
  4. Acceptér, at det ikke altid er let: Dit hus godt kan have træk fra forskellige hustyper eller være blevet bygget på et andet tidspunkt, end hvad der er typisk for denne hustype.
  5. Få faglig hjælp: Hvis du skal i gang med et større renoveringsprojekt eller har brug for råd og vejledning om din hustype, kan du også kontakte en arkitekt eller bygningssagkyndig.

Et spejl på Danmarkshistorien

De forskellige hustyper er på mange måder et spejl på, hvordan vores samfund har udviklet sig. Fra de karakteristiske landhuse med bindingsværk, som var populære frem til 1900-tallet, forbi de solide murermestervillaer med røde mursten og hvide gesimser, hen over bungalowerne og funkisvillaerne, hvor lysindfaldet var i fokus, forbi efterkrigstidens nøjsomme statslånshuse til typehusene fra 1960’erne og glughulsarkitekturen i 1980’erne forårsaget af oliekrise og kartoffelkur. 

– Gennem tiden er der blevet bygget rigtig godt og gedigent, og der er solidt håndværk i mange af husene. Hustyperne viser noget om, hvad vi har drømt om, hvad der har haft status, og hvad der har været muligt med de materialer, som man havde til rådighed, på det tidspunkt huset blev bygget, fortæller Kristine Virén, der er arkitekt og formidlingschef i Videncentret Bolius.

Eksempelvis var de gamle patriciervillaer, som blev bygget i perioden omkring 1860-1930, en måde, hvorpå det bedre borgerskab kunne vise deres status og rigdom. Patriciervillaerne var opdelt i en del med hall og spisestue, hvor gæsterne gerne måtte komme, og så en anden del med nogle meget private gemakker, hvor gæsterne ikke skulle komme. 

– Vores køkkener er også et godt eksempel på den forandring, der er sket fra de gamle hustyper til de nye. Hvor køkkenet i dag ofte er husets hjerte og familiens samlingspunkt, så er køkkenet i boliger fra før 1980’erne ofte tænkt som husmoderens plads – og i ældre huse kunne køkkenet også være tyendets plads. 

Statslånshuse og glughuller

Hvis man går på jagt efter sin boligs fortid, vil man støde på en masse fascinerende historier om hustyperne, forklarer Jannie Rosenberg Bendsen, forsker på Arkitektskolen Aarhus. Viden som man kan bruge til at forstå de løsninger, der er blevet lavet i ens bolig.

For eksempel var der efter 2. verdenskrig mangel på byggematerialer, og mange huse blev bygget som såkaldte statslånshuse. Som betingelse for at man kunne låne penge til sin bolig af staten, blev der stillet krav til, at man skulle søge om, hvilke materialer man måtte bruge, fx hvor mange kilo mursten, hvor mange kilo jern, hvor meget træ og så videre.

– Det kunne betyde, at gulvene i en del af huset var af fyrretræ, og i den anden del af huset var gulvene af eg, da der ikke var nok af den samme slags træ. Arkitekten ville måske gerne have haft eg i hele huset, men sådan kunne det ikke blive. Materialeknapheden betød, at der kom nogle benspænd ind, så man blev nødt til at tænke kreativt, siger hun.

Et andet eksempel på, hvordan historie og samfundsforhold sætter et meget konkret aftryk på vores boliger, er energikrisen i 1973. De dyre energipriser endte med at betyde, at der i byggeloven fra 1975 og bygningsreglementet fra 1977 blev skrevet ind, at vinduer kun måtte fylde 15 procent af facaden.

– Det er derfor, vi har den karakteristiske glughulsarkitektur med bittesmå vinduer i 1980’ernes typehuse.

Solide materialer

Ofte er der gode grunde til, at hustyperne er konstrueret, som de er. Der kan være særlige kvaliteter i de gamle materialer og byggeskikke, som er gode at kende, siger Jannie Rosenberg Bendsen.

– Mange tænker, at det er godt at få isoleret sit gamle hus, så det er så tæt som muligt og vælger fx at få nye 3-lags termoruder. Men det, at mange ældre huse ikke er bygget helt tæt, har også den fordel, at de udlufter sig selv – og medmindre man også sørger for effektiv ventilation, risikerer man at få skimmelsvamp, når man gør huset tættere.

Gamle vinduer med fordele

Jannie Rosenberg Bendsen peger på, at der i 1980’erne og 1990’erne var mange, der erstattede deres gamle vinduer af kernetræ med plastikvinduer, som blev solgt som vedligeholdelsesfrie. Folk var trætte af, at trævinduerne skulle males og krævede vedligehold. Problemet var bare, at plastvinduerne havde ret kort levetid og ikke var vedligeholdelsesfrie.

– En af fordelene ved de gamle vinduer var også, at der ofte var en opdeling i ruderne, så man kunne åbne noget af vinduet og selv vælge, hvor meget man ville lufte ud, hvor man med nye vinduer normalt kun har mulighed for at åbne på én måde, siger hun.

Man kan dog sagtens isolere, bygge til og give sit gamle hus et løft – det vigtige er, at man ved, hvad man gør.

– Ved mange små huse, som er bygget i en længe, vil man fx ofte kunne tilbygge en forskudt længe, hvilket også kan give nye uderum i haven, og på grunde med terrænfald kan man nogle gange grave ud, så man får en ny etage uden at skæmme det eksisterende. Man kan også gøre meget indretningsmæssigt for at udnytte kvadratmeterne bedre i de forskellige hustyper, forklarer hun.

Et detektivarbejde

Det er dog ikke alle boliger, som holder sig inden for de klassiske hustypers arkitektoniske og byggetekniske grænser, og nogle huse har træk fra forskellige perioder og byggeskikke. Det kan også være, at ens hus har knopskudt og fået tilbygninger løbende gennem de seneste 50 år, hvilket i sig selv er et opmærksomhedspunkt, da installationerne til el, vand og varme kan være blevet lavet på forskellige tidspunkter og være af forskellig kvalitet.

– Nogle gange kan det være lidt af et detektivarbejde at finde ud af, hvilke hustyper ens hus er sammensat af, og hvilke valg der er truffet, siger Jannie Rosenberg Bendsen.

Her kan man få hjælp forskellige steder fra, bl.a.:

  • Biblioteket
  • Kommunens byggesagsarkiv
  • Stilblade fra de kommunale arkiver.

Der er også beskrivelser af hustyperne på forskellige hjemmesider, blandt andet hos Sikkerhedsstyrelsen, der udarbejder de hustypebeskrivelser, som vedlægges tilstandsrapporterne.

Ifølge Jannie Rosenberg Bendsen kan man ofte finde ud af ret mange interessante ting, når man går på jagt.

– Måske finder man i processen ud af, at en del af ens hus tidligere har været en erhvervsbygning, og dem, der har boet der, har været dyrlæger eller frisører. Eller man finder ud af, hvad der er særligt ved badeværelsets blå fliser. Hvem ved ... det kan ligefrem være, at man får lyst til at passe bedre på både bygningen og de blå fliser, hvis man synes, at historierne er sjove at fortælle videre, siger hun.

Gamle hustyper rives ned

I dag er der en del af de ældre huse, der er i risiko for at forsvinde. De seneste 20 år er antallet af nedrevne huse, som er blevet erstattet af nybyg, tæt på fordoblet, og de seneste år er omkring 1.200 enfamiliehuse årligt blevet revet ned og erstattet med nybyg. Især de ældre hustyper fra før 1972 bliver revet ned og erstattet med nyt, viser forskning fra Aalborg Universitet. 

– Meget nybyggeri omkring de store byer er ”riv de gamle hustyper ned og byg nyt”, og generelt er trenden gået mod, at vi gerne vil have større huse, siger Jesper Ole Jensen, seniorforsker på Aalborg Universitet.

Han peger på, at mange gerne vil ind til byerne, hvor der er meget eksisterende bygningsmasse og ikke så mange ledige byggegrunde, og så må man tage til takke med, hvilke huse der er, og tilpasse dem – eller bygge nyt.

Fordele ved at bevare

Men det er ikke kun de mest udtjente boliger, der bliver revet ned.

– I forbindelse med vores forskning er der blevet interviewet en række ejendomsmæglere, som fortæller, at de vurderer, at mange parcelhuse fra 1960-70’erne er i god stand og egnet til renoveringer, men at en del af disse rives ned.

Der er dog flere fordele ved at vedligeholde og renovere de gamle hustyper, som er værd at overveje, pointerer Jesper Ole Jensen.

– Når vi kigger på det samlede regnestykke, udleder vi mindre CO2, når vi beholder og renoverer vores gamle boliger i stedet for at rive ned og bygge nyt. Vi har heller ikke uanede naturmaterialer og råstoffer, som vi kan bygge med. Derudover er der kultur- og arkitekturhistorien. For en del mennesker er de gamle boligers charme og historie vigtig, og der er jo ofte historier om naboer, der ærgrer sig gule og grønne over, at gamle huse i deres nabolag forsvinder.