Hvorfor er nogle hustyper på mode?

Hvilke hustyper hitter?

Hot lige nu:

•   Funkisvillaen
•   Rækkehuset
•   Murermestervillaen
•   Modernistisk villa
•   Parcelhuset fra 1960 til 1976

Not lige nu:

•   80’er-villaen – på vej til at blive hot
•   90’er-villaen
•   Statslånshuset
•   50’er-villaen

Kilde: Rapporten ”Danskerne i det byggede miljø 2023” af Kantar Gallup for Realdania og Videncentret Bolius.

– I de fleste byer vil du have en gammel bykerne, hvor de første slags huse blev bygget for flere hundrede år siden – først bindingsværkshuse og senere hen landhuse og byhuse. Derefter ligger hustyperne typisk i ringe rundt om centrum længere ude, i takt med at større områder er blevet bebygget. Murermestervillaen er typisk den første villa uden for centrum, og så følger typer som funkisvilla, bungalow, modernistisk villa og senere hen parcelhuset og så de senere års typehuse, forklarer han.

De forskellige hustypers karakteristika afspejler den enkelte periodes idealer.

– Som eksempel råbte arkitekter som Poul Henningsen i perioden 1926-1937 op om liv og luft – man skulle bryde med tidligere tiders småborgerlighed, og man skulle have store vinduer, der lukkede luft, lys og natur ind i boligen. Derfor så vi eksempelvis funkisvillaen med flade tage og kubistisk udtryk uden overflødige detaljer som pyntebånd og sprosser i vinduerne. Det typiske funkishus er uden symmetri og med en blanding mellem store og små vinduer.

Ifølge Kristine Virén fra Videncentret Bolius er det tydeligt at se, hvordan hver enkelt hustype afspejler samfundets værdisæt og store skift.

– Patriciervillaerne er eksempelvis kæmpestore, herskabelige boliger uden egentlige børneværelser, fordi man sov sammen, og fordi børnelivet i boligen på den tid var nærmest ikkeeksisterende. I 50’erne begyndte arkitekterne at eksperimentere med små, individuelle børneværelser, og i parcelhusene fra 60’erne og op demokratiserede man hele familiemønstret og gjorde op med tidligere tider – ud med den fine stue og ind med børneværelser, spisekroge og køkken-alrum. I 70’erne blev 60’er-oprøret udlevet endnu mere – vi skabte distance og frihed til børnene og lavede fx opdelte forældreafdelinger og børneafdelinger i huset.

Hvilke hustyper findes der flest af i Danmark?

Top-3 over hustyper i forhold til antal:

1. Parcelhus 1960-1976 (248.000)
2. Murermestervilla (71.000)
3. Patriciervilla (65.000)

Kilde: sparenergi.dk

– Både blandt entreprenører og førstegangskøbere ser jeg, at rækkehuset er ret attraktivt. Det er en god mulighed for at komme ud af byen og lejligheden og få sig et lille hus, hvor der er have, parkeringsplads og et sted at stille barnevognen. Ofte er der også fællesarealer med legepladser, og energiøkonomisk giver det også god mening, fordi du deler gavle med andre og dermed kan få et lavere energiforbrug. Der er også mindre at vedligeholde og andre at dele det med, hvis fx taget skal udskiftes, fortæller han og fortsætter:

– Og så er der altså bare nogle hustyper, som er højere i hierarkiet end andre. Sådan noget som patriciervillaer har en høj status. Det er attraktive boliger, hvor man på en måde mærker historiens vingesus – det er måske datidens spidser i Hellerup, der har opført den villa, man flytter ind i. Murermestervillaer er også altid populære. Det samme er funkisvillaer og bungalower. De to sidstnævnte har stadig lidt af det gamle formsprog, men fremstår mere tjekkede. Patriciervillaen er mere tilbageskuende.

I Videncentret Bolius er formidlingschef Kristine Virén enig i, at murermestervillaen altid er populær som hustype.

– Det er indbegrebet af det gode, gedigne danske hus. Vi har lavet undersøgelser, hvor folk er blevet spurgt om, hvad det gode danske hus er, og her er svaret som regel murermestervilla. Der er også stor interesse for patriciervillaer, men de er ofte meget store og dyre. En murermestervilla er mere overskuelig og ligger i nogle gode områder omkring byerne – i nyere tid har vi ikke set den type gå af mode, siger hun og bliver suppleret af boligarkitekt Anders Brix:

– Murermestervillaen er en meget dansk hustype – et muret hus med tegl på taget, ingen udhæng og tydelig gesims samt sprossede vinduer og trægulve. Den vil typisk være attraktiv for folk i byerne, der gerne vil have et hus i stedet for en lejlighed, og der findes nogle rigtig fine udgaver af hustypen. De allerbedste murermestervillaer er dem, der er bygget under Bedre Byggeskik-perioden efter arkitekttegnede standarder.

Til gengæld synes Søren Falk fra ”Fristende boliger”, at mange forsøger at gøre murermestervillaen til noget, den ikke er.

– Typen er superpopulær, men også ret upraktisk med små rum fordelt på flere etager og ofte uisoleret og fugtig. Så mange forsøger at makse boligen ud for at udnytte alle kvadratmeter – man vælter vægge og går på rovdrift i skunkrummet. Desværre ser man ofte håndværkere lægge dampspærrer forkert, så der opstår problemer med skimmelsvamp og indeklima. Samtidig vil man også gerne udnytte pladsen i kælderen, men det er den altså ikke bygget til – den er ofte meget fugtig, og i gamle dage brugte man den bare til opbevaring af madvarer, der ofte stod på paller. Så er man måske nødsaget til at lægge omfangsdræn for at gøre kælderen beboelig, siger han.

1980’erne er på vej ind

Kan man så tale om hustyper, der i disse år er deciderede hot eller not?

– Ja, jeg ser, at den modernistiske villa er ret eftertragtet for tiden efter en periode, hvor typen ikke var så populær. Det er typisk et lidt større hus end fra perioderne før og med fladt tag og store vinduer ned til gulvet, så der er mere lys og kontakt til haven. Det er en type med mere flydende planløsninger, hvor køkken typisk allerede er sammenbygget med spisested og stue, så man ikke behøver at gøre så meget ved huset.

– Funkisvillaen er også populær – man ser fx, at alle typehusfirmaerne tilbyder et funkishus som en stil, man kan købe. Men det er lidt ironisk, for hustypen er næsten 100 år gammel og handlede mere om bestemte idealer – i dag handler det bare om et hus med fladt tag, fortæller boligarkitekt Anders Brix og fortsætter:

Bungalow og statslånhuse er blevet mindre populære

– Til gengæld ser jeg, at hustyperne fra 1930’erne og frem til og med 1950’erne har lidt ringe kår for tiden så som bungalower, statslånshuse og 50’er-villaen. Der findes nogle fantastiske gode eksempler på typerne – og de får typisk lov at blive stående.

– Men hustyperne er bygget i en periode, hvor der var knaphed på materialer efter 2. verdenskrig, og man byggede mange små, beskedne huse ud fra bestemte regler og på gunstige vilkår på grund af boligmanglen. Derfor findes der også mange dårlige huse fra perioden, og jeg ser nu, at mange køber husene og river dem ned for at bygge noget andet – det er lidt et problem i en bæredygtig sammenhæng.

Parcelhuse er på mode igen

Nogle huskøbere forsøger at opgradere 70’er-villaen med de gule mursten, og formidlingschef i Videncentret Bolius Kristine Virén ser også, at hustypen er blevet populær igen.

– Vi har over de sidste 5-10 år set, at de her 60’er- og 70’er-villaer kommer på mode igen. De gamle fliser i bad og køkken er vildt flotte med deres fede glasur i olivengrønne, mørkeblå og karrygule farver, som også ofte ses hos flisefirmaerne. Vi ser dem også i boligmagasiner, hvor de bliver tvistet lidt med de boligbehov, vi har i dag.

Kristine Virén fortæller, at vi så småt er på vej ind i en ny periode, hvor andre hustyper kommer på mode igen.

– Typehuset fra slut-70’erne og start-­80’erne har haft det lidt svært, fordi vi har syntes, at de er meget mørke, men de begynder at blive mere populære igen. Hustypen har typisk lidt mørkere træværk, røde sten og store, mørke klinker – mange af vores amtsgårde og amtsgymnasier minder om hustypen – og det begynder altså at rykke ind og være meget moderne igen. Til gengæld begynder vi at finde typehuset fra 90’erne lidt kedeligt med sin lidt kønsløse arkitektur – de er meget ens med deres pudsede halvmure, 45 graders vægge, hvidtede lofter og store, røde valmede tage, siger hun.