Grundejerforeningerne har som overordnet mål at varetage grundejernes interesser i et lokalområde bedst muligt. Foto: Heidi Lundsgaard
Grundejerforeninger
Hvis du er medlem af en grundejerforening, har du mulighed for at gøre din indflydelse gældende i spørgsmål, der vedrører de lokale forhold. En grundejerforening er samtidig en god platform for at lære nærmiljøet og naboerne at kende. Som overordnet mål skal en grundejerforening varetage grundejernes interesser og medvirke aktivt til, at området udvikler sig bedst muligt.
Lokale forhold som en grundejerforening typisk forsøger at få indflydelse på er:
- Vej- og trafikforhold
- Nye lokalplaner
- Vandplaner
- Naturfredning
- Affaldshåndtering
- Støjbekæmpelse
En grundejerforening har ret til at blive hørt ved forslag til lokal-, kommune- og regionalplaner. Foreningerne kan være aktive i de lokale medier, afholde foredrag og debataftener og udarbejde forslag til de lokale myndigheder. De fleste foreninger har en hjemmeside med oplysninger om lokale forhold og generel viden til husejerne, nyhedsbreve eller andre publikationer og skal sikre at medlemmerne overholder foreningens bestemmelser, og kan i nogle tilfælde yde juridisk og anden bistand til medlemmerne.
Parcelhusejernes Landsforening er en grundejerforeninger, der varetager de parcelhusejeres fælles interesser over for det offentlige. Foreningen arbejder bl.a. for, at enhver form for særbeskatning af boligen skal væk. Arkivfoto.
Parcelhusejernes Landsforening
Parcelhusejernes Landsforening er en paraplyorganisation for grundejerforeninger og varetager parcelhusejeres fælles interesser over for offentligheden, regeringen og Folketinget. Foreningen arbejder bl.a. for, at enhver form for særbeskatning af boligen skal væk.
Parcelhusejernes Landsforening blev dannet i 1975 i den form, som den har i dag. Men allerede tilbage i 1965 kom forløberen, Parcelhusejernes Sammenslutning (PS 65).
Medlemskab
Du kan både blive medlem af Parcelhusejernes Landsforening som enkelt parcelhusejer eller som grundejerforening.
Medlemskabet giver bl.a. adgang til juridisk rådgivning samt en rækkeforskellige fordels- og medlemsaftaler.
Som medlem modtager du bladet "Mit hus" 4 gange om året.
Fritidshusejernes Landsforening
Fritidshusejernes Landsforening varetager medlemmernes fælles interesser over for offentlige myndigheder. Foreningen er høringsberettiget i Folketinget i spørgsmål, der har relevans for sommerhusejere, og er desuden repræsenteret i Forbrugerrådet, Byggeriets Ankenævn og Håndværkets Ankenævn samt et utal af lokale råd.
Fritidshusejernes Landsforening blev stiftet i 1973 af flere store sammenslutninger af grundejerforeninger i Nordsjælland.
Landsforeningens formål er, at bibeholde de danske sommerhusområder som en kulturarv.
Medlemskab
Man har som oftest et medlemskab for en hel grundejerforening eller sammenslutning af foreninger. Hvis muligheden for at være medlem af en lokal grundejerforening ikke er der, er det muligt at tegne et medlemskab som enkeltperson. Arkivfoto.
For at optages som medlem skal man være sommerhus-/fritidshusejer i Danmark. Man kan kun tegne et medlemskab for en hel grundejerforening eller sammenslutning af foreninger.
Landsforeningen udsender et nyhedsbrev 8 gange om året.
Historiske Huse
Historiske Huse er et formaliseret samarbejde mellem Bygnings Frednings Foreningen (BYFO), Foreningen Bevaringsværdige Bygninger og Bygningskultur Danmark.
Historiske Huse arbejder for at skaffe ejerne af de bevaringsværdige og fredede bygninger juridiske og økonomiske forhold, så de nemmere kan bevare deres huse og dermed en væsentlig del af Danmarks kulturarv.
Medlemskab
Foreningen har flere slags medlemskaber. Du behøver fx ikke at eje en fredet eller bevaringsværdig bygning for at blive medlem men kan melde dig ind som interessent.
På hjemmesiden kan du finde oplysninger og viden om historiske huse og ejendomme. Både vedligehold, istandsættelse og fx energirenovering.
Du kan som medlem få rådgivning om lovgivningsmæssige, kulturhistoriske og arkitektoniske forhold hos sekretariatet. Historiske Huse kan også henvise til rådgivere, der kender til fredede bygninger.
Der udsendes et magasin 2 gange om året.
Historisk forening med fokus på det byggede miljø
Tidligere eksisterede foreningen Bedre Byggeskik, som var en landsdækkende forening, der blev oprettet i 1915 med det erklærede mål at skabe en ny dansk byggeskik. Foreningen eksisterede frem til 1965.
LÆS OGSÅ: Foreningen Bedre Byggeskik
Foreninger for særlige forhold
Der findes et utal af foreninger for særlige forhold som fx Foreningen Straatag.
Foreningen Straatag, blev stiftet i 1996 og har til formål at medvirke til at bevare alle stråtage på almene, fredede og bevaringsværdige bygninger, der har betydning for den danske bygningskultur.
Baggrunden for foreningen er, at der fra 1986 til 1996 var forsvundet cirka 23.300 stråtage i Danmark.
Medlemskab
Foreningen udgiver bladet Straatag 4 gange om året og arrangerer temadage for medlemmerne. Det kan fx være om reparation af stråtaget og vedligeholdelse af bindingsværk og andet træværk i bygningerne.
Medlemmerne kan også finde råd og vejledning om brandisolering, vedligeholdelse, forsikringer og tilskuds- og lånemuligheder til stråtag.
