Hvis vandet i havene stiger, og der kommer mere nedbør og flere storme, vil det kunne skabe ekstreme vejrsituationer. Foto: Martina Topf
Hvordan vil klimaændringerne påvirke os globalt og nationalt?
Klimaændringerne vil påvirke hele verden. I Danmark er mange sikkert kun glade for, at temperaturen stiger et par grader, og på nogle områder vil det endda gavne os, bl.a. i form af en forlænget vækstsæson.
Klimaforandringerne kan også have andre afledte virkninger - både positive og negative - på det eksisterende plante- og dyreliv.
På globalt plan er et stigende havniveau nok den mest omtalte effekt af klimaændringerne, og på meget langt sigt kan dette også have betydning for kystnære områder i Danmark. Dette er dog et langt stykke hen ad vejen muligt at planlægge sig ud af, bl.a. ved anlægning og udbygning af diger.
På kortere sigt vil blot moderate temperaturstigninger i hav og atmosfære imidlertid udgøre en langt større udfordring for danske myndigheder og boligejere.
Det skyldes primært risikoen for skadevoldende, ekstreme vejrsituationer, som vil forekomme oftere end hidtil, herunder bl.a.:
- Oversvømmelse af og skader på bygninger på grund af skybrud.
- Oversvømmelse af og skader på bygninger og veje, fordi kysten ændrer sig.
- Skader på bygninger, fordi grundvandet stiger.
- Skader på bygninger som følge af flere og kraftigere storme.
- Oversvømmelse og skader som følge af stormflod.
Hvilke løsninger arbejdes der på nationalt og globalt?
Det er ikke noget nyt, at klimaet på jorden ændrer sig. Der har tidligere været perioder med varme og perioder med istid - variationer, der hver gang har haft stor indflydelse på livet på jorden.
Med de ændringer, der har været de seneste 30-50 år, tyder alt på, at det i høj grad er menneskelige aktiviteter, der er årsagen. Det anslås, at de væsentligste årsager til, at klimaet ændrer sig, er:
- At der slippes en stor mængde drivhusgas ud, som følge af at vi bliver flere på jorden.
- Industrialiseringen og en bedre levestandard betyder, at forbruget af fossile brændstoffer og dermed udledningen af CO2 bliver større og større.
Både på verdensplan og i de enkelte lande arbejdes der på løsninger, som skal dæmme op for skader som følge af klimaændringerne, og på forebyggende arbejde for at begrænse klimaændringerne. Det gør man bl.a. ved:
- Forbedring af miljøet.
- Lovgivning.
- Sikkerhedsmæssige foranstaltninger i forhold til ekstreme vejrsituationer.
- Beskyttende bygningsanlæg, diger, overløbsanlæg osv.
Der er især kommet gang i samarbejde mellem landene om det forebyggende arbejde. Der er generelt bred enighed om, at det er billigere at forebygge end at udbedre. Men landene og forskerne kan ikke blive enige om klimaændringernes omfang.
Når der skal udarbejdes fælles globale løsninger, skal man blive enig om, hvilke ændringer man forventer: Hvor meget stiger temperaturen? Hvor meget nedbør får vi? Hvor meget stiger havene? For selvom viljen er til stede, er mange af tiltagene så ekstremt dyre, at man generelt er lidt afventende over for at finde de helt rigtige løsninger, som giver maksimal sikkerhed.
Hvilke tiltag mod klimaændringer er i gang?
Der bliver gjort tiltag mod klimaændringer på globalt, nationalt og kommunalt niveau. Og gennem de seneste mange år er mange private firmaer, organisationer og foreninger begyndt at lave initiativer, som rækker ud over regler og love.
Globale tiltag mod klimaforandringer
FN's klimamål
FN har et officielt klimamål, som er nedskrevet i Paris-aftalen, der kom på plads i 2015. Paris-aftalen afløste Kyoto-protokollen samt aftalen om Verdensmål for Bæredygtig Udvikling, hvoraf flere er reelle klimamål. Præcis som disse to aftaler, så er Paris-aftalen også juridisk bindende for de lande, som har underskrevet aftalen. Aftalen, der dikterer FN's klimamål de næste mange år, har følgende hovedpunkter.
- At holde den globale temperaturstigning på under 2 grader celsius.
- Sikre finansiel støtte fra ilandene til klimaindsatsen i ulandene.
- Sikre at alle lande har modstandskraft og tilpasningsevne i forhold til de klimarelaterede farer.
EU's Oversvømmelsesdirektiv
Ministerrådet i EU har vedtaget et oversvømmelsesdirektiv, der forpligter alle medlemslande til at kortlægge de områder, der er i risiko for oversvømmelse. Alle lande skal inddeles i tre områder:
- Stor risiko for oversvømmelse
- Middelstor risiko for oversvømmelse
- Ringe risiko for oversvømmelse.
Dermed kan man foretage en samlet vurdering af, hvor stor oversvømmelsesrisikoen er i de europæiske lande.
Nationale tiltag mod klimaændringer
I forbindelse med opdateringer af bygningsreglementet tages der højde for klimaændringer. Dette drejer sig om stormskader, nedbør og oversvømmelser. Nye krav til konstruktioner og boligers placeringer og vejledninger til udbedringer ved renoveringer.
I 2012 kom regeringen med ”Handlingsplan for klimasikring af Danmark”. I henhold til den har alle danske kommuner udarbejdet handlingsplaner for klimatilpasning.
Viden og oplysninger om fremtidens klimaændringer samles i Videnscenter for Klimatilpasning under Miljø- og fødevareministeriet. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning har portalen klimatilpasning.dk, som i et samarbejde mellem forskellige ministerier, styrelser og interessenter sørger for løbende at opsamle viden om klimaændringer og klimatilpasning.
Hvordan håndteres lokal øget nedbør mest effektivt?
- Udlægge flere og større områder som grønne områder og enge, som vandet kan ledes ud på, når der er behov for det.
- Anlægge overløbsbassiner eller forsinkelsesbassiner, dvs. regnvandsbassiner, hvor vandet kan opbevares, indtil kloakker eller andre vandveje er mindre belastet.
- Etablere automatisk pumpe- og vandstandsovervågning, så det kommunale beredskab kan sættes ind i tide, hvis vandstanden stiger til et kritisk niveau, fx ved ekstraordinær brug af pumper.
- Etablere voldområder ved særligt udsatte boligområder.
- Mindske presset på vandafledningssystemerne ved at fremme etablering af regnvandsfaskiner i boligkvarterer, virksomheder og institutioner.
- Kloakseparering. Nogle kommuner har adskilte regnvands- og spildevandledninger. Og flere kommuner har krævet at boligejere skal adskille deres spildevand og regnvand.
- Grønne tage kan ved almindelig regn tilbageholde op mod 50 % af regnen. En stor del vil optages i jord og planter og fordampe, mens den resterende del vil forsinkes på vejen mod kloakkerne. Ved skybrud kan et grønt tag dog have svært ved at nå at optage vandet.
Landsdækkende højdemodel af Danmark
Staten og kommunerne har købt en adgang til den samme, landsdækkende højdemodel baseret på luftfotos parret med laseropmåling af Danmark fra luften. På den måde har både stat og kommuner et fælles datasæt at basere deres klimatilpasningsstrategi på. I aktuelle situationer, hvor vandet står højt, benytter Beredskabet og DMI højdemodellen til at skabe øjebliksbilleder. Højdemodellen kan man finde her.
Modellen har en opløsning på 0,4 meter (hvilket betyder at den beskriver terrænhøjden i kvadrater på 0,4 x 0,4 meter). 415 mia. punktdataer giver en fantastisk præcision. Opløsningen giver et godt, overordnet billede af de relative højdeforskelle helt ned på lokalt plan. Det kræver dog en samkøring med lokal viden for at kunne få de optimale udnyttelsesmuligheder.
Modellen indeholder ikke alle data om, hvordan regnvands- og spildevandssystemer er forbundet til hinanden, og derfor er informationerne afhængige af grundig lokal bearbejdning.
Højdemodellen er meget nyttig for myndighederne, idet den gør det muligt at operere med forskellige scenarier. På det allermest lavpraktiske plan gør den det fx muligt at se, hvor i landet og ved hvilke kyster, en vandstigning på 50 eller 75 cm vil blive kritisk. Hermed kan man lettere sætte ind med tiltag.
Kobles modellens data med grundigt, fagligt lokalkendskab, kan de lokale forsyningsvæsener, kommuner og beredskabsvæsener lettere se, hvilke områder der er mest udsat for oversvømmelser i tilfælde af ekstremregn.
For selvom 4 ud af 5 danskere bor i kystnære byer, betyder det ikke nødvendigvis, at de også er særligt udsatte for oversvømmelser; det beror i meget høj grad på ultralokale forhold. Ofte rammer oversvømmelser også højtliggende områder, der tilfældigvis bare ligger en smule lavere end det omkringliggende land, ligesom å-løb og søer kan skabe udfordringer.
Kystdirektoratet
Med 7.300 km kystlinje har Kystdirektoratet til opgave løbende at analysere de danske kysters tilstand, med særligt fokus på Vestkysten. Direktoratet følger løbende klimaforandringernes indflydelse på de kystnære omgivelser, og hvad der gradvist skal gøres, for at vi kan tilpasse os klimaændringerne.
Kystdirektoratet skønner, at behovet for at lægge sand på udvalgte strækninger som kystsikring fra 2005 til 2025 vil stige med 9 procent og med 18 procent fra 2025 til 2050.
Kommunale tiltag mod klimaændringer
Op til 2017 har alle kommuner udarbejdet handlingsplaner for klimatilpasning. Det er naturligvis meget forskelligt, hvilke tiltag og i hvilket omfang at kommuner har brug for klimatilpasning. Nogle kommuner har fokus på åer, vandløb og kystlinjer, mens andre har mere fokus på lokal afledning af regnvand (også kaldet LAR-løsninger).
Det er vigtigt, at der etableres samarbejder mellem kommunerne, da vandet ikke stopper ved kommunegrænsen. Så en dæmning, der går til grænsen, vil blot sende vandet ind til naboen og også gøre det muligt for vandet at løbe bagom dæmningen tilbage til den første kommune.
LAR-løsninger omfatter fx forsinkelsespladser og forsinkelsesveje som en metode til at forsinke voldsomme vandmængder i forbindelse med fx skybrud. Typisk omdannes et område til at være rekreativt areal i tørre perioder. Når de voldsomme regnskyl kommer, vil disse områder blive brugt som opmagasinering af regnvand fra omkringliggende områder, hvor regnvandet normalt ville skabe problemer.
