Et nyt hus bør bygges, så det kan holde til flere storme og mere nedbør i fremtiden. Foto: Arkiv
Hvad er prognosen for klimaændringer i Danmark?
Når man opfører et hus, bygges det normalt med tanken om, at det skal kunne holde 100 år eller mere. Det kan det oftest også, men med de klimaændringer, vi har oplevet de seneste år, og som forventes at blive større, bliver nogle udvendige påvirkninger af huset mere ekstreme.
Det er nødvendigt at tage med i overvejelser, planlægning og lovgivning, når der skal opføres nye huse.
Hvilken betydning har klimaændringerne for opførelse af nye enfamiliehuse?
Klimaændringerne vil medføre flere ekstreme vejrforhold, og det bør tænkes ind, når der skal opføres nye huse og bygninger, da vores boliger vil blive udsat for mere tørke, mere fugt, vand, nedbør og storm.
Det vil påvirke husets materialer og konstruktion. Der vil være et arbejde i at prøve at undgå skader, men også i at forberede sig på de ekstreme vejrforhold, fx ved at have en pumpe tilkoblet, så den er klar, hvis der kommer oversvømmelse.
Hvad vil øget vandstand i havene betyde for opførelse af nye enfamiliehuse?
Klimaændringer vil betyde en øget vandstand i havene. FN's klimapanel IPCC spår en stigning på 39-92 cm, mens andre målinger og forskere forventer en stigning på helt op til 1,5 meter. Inden for de seneste 35 år er vandet i havene steget 12-14 cm.
Jo mere vandet stiger, jo flere lavtliggende og kystnære områder vil blive oversvømmet med havvand. Huse i sådanne områder vil blive mere påvirket af fugt fra jorden, som kan trænge ind ved sokkel og fundament.
Hvad vil øget nedbør betyde for opførelse af nye enfamiliehuse?
Der forventes en stigning i mængden af nedbør på ca. 10-15 procent, og særligt om efteråret vil der falde meget kraftig nedbør.
Det er især de voldsomme regnskyl, der kan give vand i kælderen fra enten overfladevand, som løber ned i trappeskakter og lyskasser, eller fra kloakker, som løber over på grund af overfyldte rør.
Mange sikkerhedsforanstaltninger er billigere at indarbejde i huset under opførelsen frem for senere. Det gælder fx omfangsdræn, et højvandslukke og en pumpebrønd, der kan holde kloakvandet ude af kældre og afløb.
Meget nedbør kan også medføre, at grundvandet og grundvandsspejlet står højere end normalt. Det har betydning for funderingen af huset, og om der skal foretages ekstra foranstaltninger i ydervæggene, hvis huset har kælder.
Prognose: Fremtidens klima i Danmark
Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) og FN's klimapanel IPCC kan vi i Danmark frem til 2100 forvente:
- Stigende temperaturer med en årlig gennemsnitstemperatur, der er 3,6 grader højere end i dag.
- Øget vandstand i havene samt øget højvande i forbindelse med storme og stormfloder.
- En stormflod, som i dag statistisk set forekommer en gang hvert 20. år, vil komme årligt i 2100.
- En stigning i nedbøren om vinteren på 25 procent. Om sommeren forventes ikke nævneværdige ændringer i mængden af regnvand. Men det vil komme i kortere og mere intense portioner. Den samlede stigning vil være på ca. 15 procent.
- Flere situationer med meget kraftig nedbør om efteråret, cirka 3 gange flere end hidtil.
- At grundvandet nogle steder vil stå 1,5-2 meter højere end i dag.
- Flere storme.
DMI har udviklet et klimaatlas, hvor man kan se hvordan forventningerne er til fremtidens klima i Danmark. Det er især tiltænkt professionelle, som arbejder med klimaforandringers konsekvenser for blandt andet infrastruktur og boliger.
Det er muligt at se den forventede udvikling i nedbør, temperatur og vandstand, og der vil løbende komme nye klimatyper som fx tørke og vind på listen. Du kan selv gå ind og prøve det for dit område. Vær dog opmærksom på at der er stor usikkerhed forbundet med prognoserne.
Hvad vil kraftigere storme betyde for opførelse af nye enfamiliehuse?
Når der bygges nye huse, tages der højde for, at husets dele og konstruktioner kan klare vindlast og vindstød, og at huset er tilstrækkeligt vindforankret. Alligevel hænder det, at et par tagsten eller et udhæng bliver vristet løs under en storm.
Når først der er opstået en mindre skade på huset, bliver det mere udsat for flere og større skader, og derfor er det vigtigt, at huset er bygget korrekt og omhyggeligt. Det er en god idé at få en byggerådgiver til at kontrollere, at det er udført korrekt.
Det er også vigtigt, at huset i selve byggeperioden beskyttes så godt som muligt mod blæst og storm, så det ikke tager skade allerede under opførelsen.
Er der skærpede krav i de nye bygningsreglementer?
Der træder hele tiden nye bygningsreglementer i kraft. I de nye reglementer er der ikke skærpelser eller nye forskrifter, som tager hensyn til øget blæst og nedbør. Der er selvfølgelig beregninger af vindpåvirkning, vindlast og vindforankring, der skal overholdes.
Der er dog taget hensyn til en højere temperatur i de nye regler vedrørende energirammer i forhold til mere effektiv solafskærmning og varmedæmpende ruder, så det bliver lettere at regulere indeklimaet.
Eftersom huse og bygninger forventes at kunne holde mere end 100 år, bør man allerede nu opføre huse, der kan modstå de klimaændringer, der forventes de næste 100 år.
Der er steder, hvor det ikke kan betale sig at bygge nyt. Foto: Angelina Owino
Hvad gøres der ved nye udstykninger?
Kommunerne har ansvaret for, at nyudlagte områder til byggeri er i stand til at klare de kommende klimaforandringer. Det kan betyde, at områder helt friholdes fra nybyggeri.
Nogle steder kan der laves foranstaltninger i området, som gør det muligt at sikre nybyggeri, mens det andre steder vil være en del af en lokalplan, at husene fx skal lægges i en vis højde (en kote), som burde sikre husene mod fremtidens øgede vandmængder.
Der er ofte også samarbejder med de lokale forsyningsselskaber for at lave løsninger, som både giver en effektiv klimasikring, men som samtidig skaber værdi til området med fx grønne og rekreative områder, som kan benyttes som vandreservoir i tilfælde af kraftig regn.
