Hvad gør du ved opstigende grundvand?

Hos nogle boligejere siver det langsomt ind gennem væggene eller pibler frem via sprækker i gulvet og samler sig i en lille pyt. Andre vågner pludselig op til en kælder, der er oversvømmet med centimeterhøjt klart vand, som kræver akut handling.

I vinteren 2023-2024 oplevede mange boligejere problemer med opstigende grundvand i kældrene. Det er i modsætning til oversvømmelse af kloakken en noget anden problematik og dermed også en anden løsning på den lange bane. Men først skal det akutte problem fikses.

Grundvandsspejlet er over de seneste 30 år steget med op til en meter, og i dag har cirka 450.000 boliger under en meter til grundvandsspejlet mere end 80 procent af året.

Det primære grundvandsmagasin, hvor vi henter vores drikkevand fra, ligger langt nede i jorden, 20-50 meter nede. Det sekundære grundvandsspejl – kaldet det terrænnære grundvand – som ligger meget tæt på overfladen, giver problemerne her. Det varierer hen over året og er typisk højest i december-januar til april.

Derfor møder den store mængde nedbør i det tidsrum grundvandet uden at kunne komme væk.
I nogle områder har man tætnet kloakkerne, som ellers fungerede som en slags dræn, og andre steder er man fx på grund af forurening stoppet med at indvinde en masse drikkevand, og derfor stiger grundvandet.

Kilder: Miljøministeriet, Ulrik Hindsberger, centerchef i Rørcentret under Teknologisk Institut

Fjern grundvand fra kælderen – men ikke kloakvand

– Det første, man skal være opmærksom på, er faktisk, om det er kloakvand eller helt klart grundvand, man har i sin kælder. Er det kloakvand, skal man endelig ikke selv begynde at fjerne det på grund af risikoen for bakterier, indleder Tue Patursson, fagekspert i byggeteknik og klimatilpasning i Videncentret Bolius. 

Er det omvendt helt klart grundvand i større mængder, kan du sagtens selv gå i gang med at fjerne vandet. Red først, hvad reddes kan, hvis du har følsomme ting stående i gulvhøjde.

– Derudover skal man selvfølgelig hindre skader i at udvikle sig ved at få vandet væk og samtidig kontakte forsikringen. Er det en lille pyt, kan man måske støvsuge det op med en vandstøvsuger. Har man 20 centimeter vand i hele kælderen, skal man have gang i en dykpumpe, som kan pumpe det væk, råder Tue Patursson.

Kældervægge kan være fugtige i årevis

Hvis grundvandet står højt rundt om kælderen, vil vandet hurtigt komme igen, efter at det er fjernet. Men er vandet kommet efter heftige regnskyl, der kortvarigt har hævet grundvandsspejlet, kan skaden afhjælpes. 

Efter optørring skal kælderen ventileres grundigt. Så meget som muligt af den fugt, der er kommet ind, skal også ud igen. 

– Har man mekanisk ventilation i kælderen, skal man sørge for, at den kommer til at køre i højere omdrejninger end tidligere. Det er vigtigt at vide, at en opfugtet kældervæg ikke bliver tør på en måned. Det kan tage flere år. Den kan være tør på overfladen, men 1, 5 eller 10 centimeter inde i den bliver den ved med at være fugtig i årevis, selv når man har overstået problemerne, siger Tue Patursson.

Han råder også til at have en affugter i gang, hvis luftfugtigheden måles til op mod 70 procent. Er den omkring 50, kan man nøjes med ventilation og godt med varme, der også er med til at holde luftfugtigheden nede. En vandskade i en kælder kan udvikle sig hurtigt og særligt uheldigt, hvis kælderen består af trækonstruktioner eller har trægulv.

– Der er et godt gammelt ordsprog blandt byggerådgivere, der siger, at ”tømreren må ikke komme i kælderen”. Vi skal ikke have organiske materialer som gipsplader, træskelet og den slags i en kælder. Har man trægulv i kælderen, som udsættes for fugt nedefra, går der ikke lang tid, før der udvikles skimmelsvamp, siger Tue Patursson.

Få hjælp af en kloakmester

Ulrik Hindsberger fra Teknologisk Institut anbefaler at tage fat i en autoriseret kloakmester, hvis man oplever problemer med opstigende grundvand. De har som regel kendskab til lokalområdets kloakker og afløb, som også kan spille en stor rolle. 

Få tætnet kælderen eller etablér et omfangsdræn

Ifølge Ulrik Hindsberger er der to mulige løsninger for boligejere, der har problemer med opstigende grundvand i kælderen: 

• Tætne kælderen udefra
• Etablere omfangsdræn.

Et omfangsdræn er et rør, der ligger langs fundament og ydermur og opsamler grundvand og leder overskydende vand væk.

Teknologisk Institut beskriver i dokumentet "Dræning og isolering af kældre" dræning af bygninger blandt andet med omfangsdræn. Søg på nettet efter dokumentet download det, hvis du ønsker specifik information om etablering af dræn.

Omfangsdrænet sørger for, at der ikke konstant er vand mod fundamentet og kælderydervæggen. Det leder vandet væk fra området og fører det til en regnvandsbrønd og videre til kloakken eller til en faskine.

Ikke alle huse og jordarter passer til omfangsdræn

Man skal dog være opmærksom på, at ikke alle huse og jordarter er velegnede til at få lavet omfangsdræn, påpeger Ulrik Hindsberger.

– Har man permanent højtstående grundvand, skal man få undersøgt, hvilken jordtype man har med at gøre. Hvis det er en meget tæt jordtype som ler, kan man godt sænke grundvandet lige rundt om huset ved hjælp af dræn. Men hvis det er sandet jord, og grundvandet står højt, vil man kunne blive ved med at pumpe uendeligt, uden at der sker noget. Og så er der faktisk ikke noget at gøre. En eksisterende kælder kan aldrig tætnes så meget, at grundvandet ikke kan sive igennem. Det er kun muligt ved nyanlæg, forklarer han.

Tue Patursson anbefaler i den situation, at man taler med naboer og måske får lavet geotekniske undersøgelser. Nogle gange hjælper omfangsdræn kun i nogle år, før det kan blive nødvendigt med stikdræn, som er rør, der føres ind under huset, er hans erfaring.

Måske skal kælderen sløjfes?

Det er et meget stort og omkostningsfuldt projekt, og derfor kan det i nogle tilfælde være et bedre alternativ at ’sløjfe’ kælderen, mener han.

– Nogle steder bliver drænløsningen uforholdsmæssigt dyr og svær. Så må man i stedet erkende, at man havde en fin kælder på et tidspunkt, men at den ikke kan eksistere i samme form længere. I så fald bliver det en meget fugtig konstruktion, som man kun kan bruge til simpel opbevaring, siger Tue Patursson og fortsætter:

– Der vil være boliger, hvor kælderen bliver et minus frem for et plus, og derfor hører man også om nogen, der fylder den op med sand og jord og bare lukker den. Er det en kælder, hvor man får vand ind to gange om året i større mængder, er det måske bedre at sløjfe den.

Brug diffusionsåbne materialer, når du renoverer kælderen

Efter at der er kommet styr på årsagen og udbedringen efter en vandskade, skal man også holde sig for øje, hvordan man renoverer den indvendige del. 
Når kælderen igen er nogenlunde tør ved hjælp af ventilation og opvarmning, hvilket kan tage noget tid, kan man begynde at gøre noget ved væggene, som sandsynligvis stadigvæk vil indeholde en smule fugt.

– Derfor skal man altid bruge såkaldt diffusionsåbne materialer, så vand eller fugt kan trænge igennem. Hvis man bruger organiske materialer, laver det skimmelsvamp på vejen, siger Tue Patursson.

Han anbefaler kalciumsilikatplader, der er en isoleringsmetode, man kan bruge indvendigt i en kælder. Herefter kan man pudse og male med produkter fra en diffusionsåben serie, som gør, at vandet ikke samler sig.

Brug ikke kælder til opholds- og soverum

Generelt råder Tue Patursson til at være opmærksom på, at en kælder i udgangspunktet ikke er lavet til at være opholds- og soverum. 

– Én ting er, om kælderen er god nok, målt på indeklima og fugt. En anden ting er, at den som regel ikke er tilladt til beboelse, fordi der er andre krav. Men selv hvis man så ignorerer det, bør man ikke gennem længere tid sove i en kælder, fordi der kan komme for meget radon op fra undergrunden, siger han og tilføjer, at der også findes mange fine og anvendelige kældre, som stadig ikke er tilladte til beboelse, fordi reglerne er lidt firkantede.

Geus.dk: GEUS overvåger grundvandsspejlet og laver forskellige rapporter og nyheder om grundvandsstigninger i Danmark.
 
Klimatilpasning.dk: Her findes screeningsværktøjet KAMP, der bruges til at tjekke, hvor højt grundvandet står og vil udvikle sig.

Bolius.dk/vandetkommer: Her kan du taste din adresse og få indblik i, hvad der kan påvirke din boligs risiko for oversvømmelse ved skybrud eller stormflod. 

Dingeo.dk: Det mest anvendte værktøj ved hushandler er DinGeo. Her får du boligrelateret geodata på alle adresser i hele Danmark.

Tjek, om der er risiko for stigende grundvand på din grund

Klimaforandringerne er voksende i disse år, så bør man som ejer af et hus med kælder fremover tage sine forholdsregler, selvom man eksempelvis ikke har oplevet opstigende grundvand denne vinter?

Ulrik Hindsberger foreslår, at man tjekker forholdene for øget grundvandsstand eller regnvand på terræn på sin grund, hvis man er bekymret.

– De forskellige gratis værktøjer som DinGeo og KAMP på klimatilpasning.dk kan fortælle om, hvorvidt man ligger i et område med lav, mellem eller høj risiko for grundvandsstigning, så man kan overveje at have det med i sin langsigtede planlægning af, hvilke investeringer der skal foretages de næste 5, 10 og 15 år på ens hus.

Huskøb: Spørg ejer, naboer og lokale eksperter om risiko for vand i kælder

Står man foran at skulle købe et hus, og er i tvivl om risikoen for vand i kælderen, anbefaler Tue Patursson nye huskøbere at tale med naboerne, grundejerforeningen og eventuelt spildevandsselskaber for at få gjort forarbejdet bedst muligt før et huskøb. Derudover kan man spørge sælger direkte.

– Sælger har ”loyal oplysningspligt”, så hvis køber spørger til vandproblemer, er man juridisk forpligtet til at fortælle om det. Men så flytter man ind, og der går måske tre år, og så kommer der alligevel vand, fordi der sker så meget med klimaet i øjeblikket. Selvom der ikke har været nogen problemer i 40 år, kommer der nye skader hvert eneste år, som folk aldrig har oplevet før. Så der er ingen garantier.

Klimatilpasningsplan 1 kan give nye muligheder i kampen mod stigende grundvand

Ulrik Hindsberger fra Teknologisk Institut regner med, at der kommer en større samlet løsning på problemet med opstigende grundvand på et nationalt plan, blandt andet via udspillet til den nye lov Klimatilpasningsplan 1. 

Regeringen vil som noget nyt give kommunerne myndighedsansvaret for håndtering af højtstående grundvand og gøre det muligt for spildevandsselskaberne at lave kollektive løsninger i områder, hvor det kan betale sig for samfundet. Det er en løsning, som både kommuner og spildevandsselskaber har efterlyst, og som vil være en hjælp til udsatte grundejere.