Ifølge DMI og IPCC kan vi i de kommende 80 år forvente en stigning i vores regnvandsmængde på ca. 10-15 procent. Foto: Shutterstock
DMI forventer store klimaændringer i Danmark
De seneste år er der sket en ændring af nedbøren i Danmark. Det gælder både, hvornår den falder og i hvilke mængder. Meget tyder på, at der vil komme mere ekstreme former for nedbør.
Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) og FN's klimapanel IPCC kan vi i Danmark frem til 2100 forvente:
- En stigning i nedbøren om vinteren på 25 procent.
- Om sommeren forventes ikke nævneværdige ændringer i mængden af regnvand. Men det vil komme i kortere og mere intense portioner. Den samlede årlige stigning vil være på ca. 15 procent.
- At grundvandet i nogle områder vil stå 1,5-2 meter højere end i dag.
- Stigende temperaturer med en årlig gennemsnitstemperatur, der er 3,6 grader højere end i dag.
DMI har udviklet et klimaatlas, hvor man kan se, hvordan forventningerne er til fremtidens klima i Danmark. Det er især tiltænkt professionelle, som arbejder med klimaforandringers konsekvenser for blandt andet infrastruktur og boliger.
Det er muligt at se den forventede udvikling i nedbør, temperatur og vandstand, og der vil løbende komme nye klimatyper som fx tørke og vind på listen. Du kan selv gå ind og prøve det for dit område. Vær dog opmærksom på at der er stor usikkerhed forbundet med prognoserne.
Hvilke konsekvenser forventes klimaændringer at have for mængden af nedbør?
Vejrforholdene over hele jorden ser ud til at ændre sig mærkbart i disse år, og det påvirker naturligvis også det danske klima. Ændringerne er ikke ens over hele jorden.
I Danmark forventes der generelt mere regn med den største stigning i vinterhalvåret. Samtidig vil den regn, som falder i sommerhalvåret, oftere komme i store mængder på meget kort tid. Der vil også blive flere skybrud. Skybrud er en betegnelse for et kortvarigt kraftigt regnvejr. DMI's definition lyder "mere end 15 mm nedbør på 30 minutter". Det kaldes også skybrud, når der falder fra 40-50 mm regn på et døgn eller 1 mm regn i minuttet.
Mange af de klimarelaterede problemer som kraftige regnskyl og skybrud er noget, vi i stigende grad har oplevet de seneste år. Områder og egne der aldrig tidligere har haft problemer med oversvømmelser, har stået under vand. Her har man fået en forsmag på problemernes omfang og størrelse.
Ifølge DMI og IPCC er det den østlige del af Danmark, der kommer til at have flest problemer med skybrud. Foto: Arkiv
DMI forventer størst problemer i Østdanmark
Ifølge DMI og IPCC kan der forventes mere regn i hele Danmark, men meget tyder på, at det især er i den østlige del af Danmark, der kan komme flere skybrud. Da Danmark er et ret fladt land, kan store mængder nedbør på kort tid give problemer mange steder, da vandet ikke har steder at løbe hen og ofte ligger som store indsøer inde i landet.
Især steder med tung leret jord, som er så kompakt, at vandet har svært ved at trænge ned i den, kan have problemer. I sandet jord kan vandet bedre sive ned. Under alle omstændigheder bliver der ved kraftig regn ledt mere vand ned til grundvandet, og det kan give højere grundvandsstand.
Det er også svært at lede store mængder regn igennem kloaksystemet, da det mange steder ikke er bygget til kraftig nedbør.
Lokalt vil det også spille en rolle, hvordan terrænet er i det nærliggende område. Bor man i en lavning, øges risikoen markant for problemer ved kraftige regnskyl.
Mere grundvand og forhøjet grundvandsspejl
DMI og IPCC skønner, at nogle steder i landet vil grundvandet i 2100 stå ca. 1,5-2 meter højere, end det gør nu. Mange steder i landet vil det ikke betyde noget, men de steder, hvor grundvandvandspejlet allerede står højt, og hvor det hæves yderligere på grund af store mængder nedbør, vil det give vand i mange kældre.
Når regnvand siver ned gennem jorden, vil det møde jordlag, der ikke leder det så godt væk, både på grund af jordsammensætningen og trykket fra det øvrige grundvand nedenunder. Grundvandsspejlet er udtryk for det øverste niveau af grundvandet, som nedenunder kan ligge i forskellige mængder og niveauer.
Under grundvandsspejlet er alle mellemrum i jorden mættet og fyldt med vand, og over grundvandsspejlet er jorden umættet med vand, og vandet siver ned igennem jorden. Grundvandsspejlet kan derfor sagtens ligge meget højere end de store grundvandsbassiner ned i jorden.
Niveauet for grundvandsspejlet afhænger af trykket fra grundvandsbassinet længere nede, og af hvor meget vand der er i jorden. Grundvandsspejlet kan derfor godt ligge højere end normalt i perioder, hvor der er meget nedbør. Grundvandsspejlet varierer meget fra område til område og kan på en enkelt grund give problemer i den ene del af grunden, mens det ikke påvirker den anden del af grunden.
Det bliver sværere for kloakkerne at håndtere regnvandsmængden. Foto: Picasa
Hvilke problemer giver oversvømmede kloakker?
Ved massive regnskyl fyldes kloakkerne med vand, så det ikke kan ledes væk, og kloakken løber over. I Danmark blev der indtil 2018 dimensioneret kloakker efter, at de måtte overbelastes hvert andet år med dertil følgende risiko for oversvømmelser. Fra 2018 dimensioneres kloakkerne på en måde, så det accepteres, at de løber over cirka hvert 10. år.
Med de stigende nedbørsmængder og skybrud, vil de ældre kloakker både oftere og i voldsommere grad løbe over. Det vil vise sig som oversvømmelser på veje og i haver, og når det er rigtigt slemt, vil hele områder oversvømmes, så vandet når helt ind i husene og gør store skade.
Hvilke skader kan vandet gøre på dit hus?
Fagekspert i Videncentret Bolius, Tue Patursson, fortæller om højtstående grundvand, længere perioder med regn, skybrud, stormflod og tøbrud.
Hvad enten vandet kommer fra højtstående grundvandsspejl eller fra oversvømmede kloakker, kan det forårsage store skader i din bolig. Materialer og konstruktioner kan tage skade af at stå under vand, og vandet kan påføre huset og inventaret mange følgeskader.
Kommer der vand i kælderen, bliver indvendige overflader, møbler og de ting, der opbevares i kælderen, ødelagt, og den øvrige del af boligen påvirkes af fugt. Alle organiske materialer er fugtfølsomme og kan tage skade af fugt, fx trækonstruktioner, gipsplader, møbler, papir og tøj.
Hvis vandet når så højt op, at det løber ind i selve huset (til terrænplan), ødelægges alle indvendige overflader såsom gulve og indervægge samt køkken- og bryggersskabe, hårde hvidevarer m.v. Husets elinstallationer kan også tage skade af vandet. Lofter og øvrige konstruktioner kan suge så meget vand, at de slår sig og er ødelagt.
Desuden skal en masse øvrige ting rives ned og reetableres, når alle gulve og mange indervægge skal bygges på ny. Vandet kan også ødelægge funderingen og stabiliteten i huset og give sætningsskader. Meget store dele af et hus, der har været massivt oversvømmet, skal genopbygges.
Hvilke huse er særligt udsatte?
Har man kælder, skal man være ekstra opmærksom på risikoen. Det er naturligvis også afhængigt af, om man ligger i en lavning, har et gammelt og underdimensioneret kloaknet eller har terræn på egen grund, som leder vandet mod kælderen.
Huse fra før 1950'erne har ikke et fundament af beton, men af tegl/mursten. Det betyder, at de er mere fugtfølsomme, og at vand bedre kan trænge ind igennem fundament og kældervægge.
Ofte er husene dog hævet lidt over jorden, fordi der er kælder eller krybekælder under dem, hvilket betyder, at boligkvadratmeterne (dvs. boligen over kælderen) ikke så hurtigt står under vand som i nyere huse, hvor stueplanet stort set ligger i samme niveau som haven eller terrassen.
Huse, der ligger i tætte bebyggelser, hvor der ikke er taget højde for, at meget store mængder regnvand kan hobe sig op og lægge store områder under vand, kan være særligt udsatte. Det gælder fx bebyggelser, der ligger ud til afløb og vandløb, som leder regnvandet videre til kloak eller hav. Kommer der mere vand, end der kan transporteres væk, går afløbene og vandløbene over deres bredder.
Terrænet i området har stor betydning for risikoen for oversvøemmelser. Ligger huset i et lavtliggende område eller måske for enden af en vej med hældning, øges risikoen også for oversvømmelser fra både kloakker, overfladevand og grundvand.
Det samme gælder bebyggelser, hvor der er bygget flere og flere boliger, uden at kloaknettet er blevet udbygget. Kloaknettet kan her ikke følge med den øgede belastning og svømmer derfor oftere over.
Hvad kan du som boligejer gøre?
Eftersom der forventes mere og kraftigere nedbør i fremtiden, bør vi vænne os til at bruge flere penge på forebyggende foranstaltninger for at undgå problemer og skader som følge af vand fra skybrud og oversvømmede kloakker.
De bedste og mest effektive løsninger er dem, som laves grundigt og i god tid. Det er langt bedre at forebygge, end at lave panikløsninger nogle timer inden regnen kommer. Derfor kan det dog stadig være en rigtig god idé at have gjort sig nogle tanker om, hvor og hvordan en evt. akut situation skal løses.
Lige inden regnen kommer
Sørg for at lukke og tætne vinduer og andre åbninger som ventilationsriste, revner osv. Fjern gulvtæpper og inventar, møbler og andet fugtfølsomt indbo som kurve og papir fra steder, hvor der er risiko for oversvømmelse.
Har man kælder, skal man sikre sig, at vandet ikke kan løbe ned i lyskasser, hvor kældervinduerne er placeret, eller i kælderskakt.
Tagrender, nedløbsrør, nedløbsbrønd og omfangsdræn
Når nedbøren kommer i meget voldsomme mængder, er det vigtigt at få ledt vandet hurtigt og korrekt ned og væk fra huset.
Hvilket vil sige, at tagrender, nedløbsrør og nedløbsbrønd skal være vedligeholdt og rengjort for at undgå vandskader på huset. Jorden kan også indeholde så meget vand fra nedbør, at det er nødvendigt at dræne rundt om og under huset og pumpe vandet op i kloakken.
Det er vigtigt, at vandet kan ledes hurtigt og effektivt væk gennem afløb og kloak.
Du skal være opmærksom på, om din kloak virker og ikke har lækager eller er stoppet til, da det kan give store problemer. Foto: Arkiv
Husets kloak
Som boligejer bør du sørge for, at din del af kloakken fungerer. Det vil sige, at der ikke er lækager eller risiko for sammenstyrtning m.v. En defekt kloak kan give store problemer på dit hus og grund, fx som sætningsskader, fugt- og rådskader m.m. Derfor bør du undersøge kloakkens stand, når du køber nyt hus. Som boligejer er du ansvarlig for den del af kloakken, der ligger under din grund og frem til skelbrønd, også selvom skelbrønden er placeret uden for matrikelnummeret.
Hvis du får oversvømmelse i kælderen, huset eller haven, som er forårsaget af overfyldte kloakker, er det en god idé at underrette kommunen. Så er de klar over, at der er oversvømmelsesproblemer i jeres område, når de næste gang skal prioritere, hvilket område der skal have renoveret og udbygget kloaknettet.
Højvandslukke
Et højvandslukke er en slags sluse, der sættes i afløbet. Det er åbent, når vand løber ud af huset, og lukker, når vand forsøger at løbe ind i huset. På den måde forhindrer højvandslukket, at vandet fra kloakken løber baglæns i kloakrørene og op igennem afløbet i din kælder, når det regner kraftigt, og kloakken ude i vejen ikke kan nå at lede regnvandet væk hurtigt nok.
Der er flere forskellige typer, men overordnet skal man gøre sig klart, om det er til gråt spildevand eller sort spildevand (spildevand med fækalier).
Tilbageløbsstop
Et tilbageløbsstop har kun ét lukke, der ved hjælp af en flyder lukker ved opstemning. Tilbageløbsstop skal være CE-mærket.
For at forhindre spildevand i at løbe fra kloakken ind i kælderen eller huset kan du montere et tilbageløbsstop. Et tilbageløbsstop kan monteres i den brønd, der samler kloakvandet uden for dit hus. Den vil lukke af, når vandet står højt i kloakken.
Tilbageløbsstop er en dyrere løsning end et højvandslukke, men er mere effektivt og kræver mindre vedligeholdelse. Skal det benyttes til sort spildevand, skal der være monteret en alarm.
Pumpebrønd
Du kan også montere en pumpebrønd, som er den dyreste, men også mest effektive løsning. Pumpebrønden placeres uden for huset og pumper spildevandet ud i kloakken.
Inden du vælger en løsning, er det en god idé at tage kontakt til kommunen og få informationer om, hvor højt vandet står i kloakken. Spørg også en autoriseret kloakmester om, hvilken løsning der er den mest ideelle for dig og din bolig.
Det er ikke al nedbør, der nødvendigvis skal ledes væk gennem kloakken. Faktisk kan det være en fordel at lede vand uden om kloaknettet, da det ofte er overbelastet i forvejen og kan have rigtig svært ved at transportere vandet videre - især når der kommer megen nedbør på en gang.
Et sedumtag er en god idé, hvis man har mange oversvømmelser, hvor man bor, da det kan tage meget af vandet når det regner. Foto: Vegtech
Sedumtag
Et tag beplantet med stenurt, et såkaldte sedumtag, er i stand til at optage og tilbageholde op imod 50 procent af den nedbør, der rammer taget. Det skåner kloaknettet meget, så meget, at der flere steder i Tyskland gives tilskud til etablering af tage med sedum. Kommer der et egentligt skybrud, vil det dog ikke kunne tilbageholde mere en ca. 10 % af vandet.
Faskine
Regnvandet kan også ledes uden om kloaknettet ved hjælp af en faskine. En faskine er et hulrum i jorden fyldt med grus, sten eller plastikkassetter, som regnvand fra fx taget ledes ned til. Fra faskinen vil regnvandet stille og roligt sive ud i jorden gennem faskinens sider og bund.
Vandtank
Du kan også vælge at opsamle regnvandet i vandtanke og genanvende det til tøjvask, toiletskyl, bilvask og til vanding i haven. Husk, at opsamlingsanlægget skal bygges efter Miljøstyrelsens anvisninger. Alt efter hvad du ønsker at benytte vandet til, så vil der være forskellige løsninger, størrelser og typer, som kan matche dine behov.
