Klimakrise: For mange boligejere er herlighedsværdien som sunket i havet

Klimaet er under voldsom forandring. Med billederne af de uoverskuelige konsekvenser i et tørkeramt Australien under sensommeren sidste år burde de sidste skeptikere være overbevist om, at der er ildevarslende tider på vej. Vi er omsider færdige med at diskutere præmissen. Nu taler vi om tilpasning, for heller ikke Danmark undgår klimaets gradvise transformation, på trods af at vi med vores placering på kloden ellers er forskånet for mange af de mest destruktive vejrfænomener, vi kender til.

Alle taler om det, men hvad skal vi gøre ved det? Det handler om klimaforandringerne og deres påvirkning af vores boliger, hvad enten det gælder voldsom regn og oversvømmelser eller langvarig tørke.

I temaet om klimakrisen i magasinet Bolius kan du læse om, hvordan du bedst ruster hus og have til et mere voldsomt klima.

Læs magasinet her

Men før vi taler mulige konsekvenser, er det vigtigt først at forstå, hvilke ændringer vi har i vente, for vejret kan være svært at blive klog på ved blot at opleve det. Sommeren 2017 var våd og solfattig. Sommeren 2018 var bragende varm og tør. 2019 som helhed var kun en millimeter fra at blive det vådeste år siden 1874, så hvad er meningen?

Det kan Jens Hesselbjerg Christensen svare på. Han er blandt verdens førende klimaforskere og bidrager til de klimarapporter fra FNʼs klimapanel IPCC, derdanner grundlag for den klimapolitiske diskurs i mere end 200 lande.

- Tendensen er, at der bliver mere af det hele. Ekstrem varme, kraftigere og hyppigere skybrud og mere nedbør i de lavtryksprægede perioder, altså foråret, vinteren og efteråret. Det betyder ikke nødvendigvis, at der bliver slået rekorder hele tiden, men at der i perioder for eksempel kan komme markant mere regn, end vi har været vant til, siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Skybrud og stormfloder er spektakulære, men rammer vilkårligt og med store lokale forskelle i intensitet. Den vedholdende regn, vi oplevede i 2019, der i øvrigt ikke var usædvanligt præget af skybrud, ramte bredt i hele landet. Mange boligejere, der normalt ikke har problemer med at holde vandet ude, måtte finde sig i oversvømmede græsplæner, vandfyldte kældre og omfattende ødelæggelser, ikke mindst da Gudenåen gik over sine bredder til overraskelse for både borgerne og de syv kommuner, åen skærer sig igennem, der omfatter kommunerne Hedensted, Horsens, Skanderborg, Silkeborg, Favrskov, Viborg og Randers.

Den gode beliggenhed forbandelser

En ting er de alvorlige prognoser for fremtiden, noget andet er de områder, hvor klimaforandringerne allerede har fået virkelige konsekvenser. Det gælder især sommerhusområder, hvor iveren efter at bygge huse med høj herlighedsværdi helt nede i vandkanten årtier senere har skabt problemer, i takt med at vandet er blevet påtrængende og med havvandsstigninger vil blive det endnu mere.

Tørslev Hage ud til Roskilde Fjord i Nordsjælland og Sondrup ved Horsens Fjord er blot to eksempler på områder, der er i betydelig risiko for at blive oversvømmet ved stormflod, og som det vil kræve betydelige økonomiske investeringer og lokal samarbejdsvilje at sikre. Jyllinge Nordmark i Roskilde Kommune er et andet område, hvor ejerne af 258 boliger sandt for dyden gentagne gange har fået at føle, hvad det vil sige at bo helt tæt på vandet.

I Kalundborg Kommune har en dialog mellem kommunen og borgere på et såkaldt borgertopmøde ført til, at man sandsynligvis dropper klimatilpasningen af et areal, der rummer et større sommerhuskvarter. Det betyder, at området og alle husene i fremtiden vil blive opslugt af havet. Udfordringen er, at mange af de berørte sommerhuse i området er placeret meget kystnært og tæt på vandløb, så de trues af vand fra flere sider. Både havvandsstanden, øget vandstand i vandløbene samt opstigende grundvand som følge af den øgede nedbør udgør en trussel. Blandingen af sårbarheder gør, at en stormflod med den forventede intensitet i 2100 vil være katastrofal.

I mellemtiden kan de berørte boligejere krydse fingre for, at også de offentlige vurderinger af deres huse vil afspejle, at herlighedsværdien ved at bo kystnært for længst er forduftet og forvandlet til en uregelmæssig hovedpine. Det er der heldigvis håb for. I 2019 fik et ægtepar, der bor ud til Kalundborg Fjord og jævnligt rammes af oversvømmelser, medhold i, at hverken ejendomsværdien eller grundværdien havde taget højde for klimaændringer og dertilhørende regelmæssige oversvømmelser af kælder og grund. De fik derfor begge vurderinger og dermed beskatningen sat kraftigt ned.

En anden faktor, der ifølge flere eksperter kan true udsatte områder på eksistensen, er, at forsikringsselskaberne kan gøre det ekstremt dyrt eller ligefrem umuligt at forsikre et hus, som ligger på et stykke land, der er blevet udpeget som en risikozone. Det kan betyde et fald i interessen for at købe en bolig i området, som dermed langsomt vil aflives af manglende markedsdrift.

Byg klimatilpasning ind fra bunden

Ser vi bort fra de bygninger, der allerede er, og kigger imod dem, der skal bygges i fremtiden, så er det vigtigt, at vi bruger den viden, vi har. Derfor blev Ole Mark, innovationschef hos Krüger og ekspert i klimatilpasning, alvorligt bekymret, da VLAK-regeringen i 2015 foreslog at opbløde reglerne for strandbeskyttelseslinjen.

Linjen betyder, at cirka 60.000 lodsejere, der har en ejendom inden for strandbeskyttelses- og klitfredningszonen, ikke må bygge uden tilladelse inden for 300 meter fra vandet. Ikke længe efter fik 10 kommuner tilladelse til store byggeprojekter, der skulle styrke kyst- og naturturismen tæt på de danske kyster.

- Jeg kan huske, at jeg tænkte, at man da må håbe, at de laver en grundig risikovurdering for oversvømmelser fra havet under nuværende og fremtidige klimaforhold, før de bygger. I dag findes der gode metoder, som kan vise de potentielt oversvømmede områder med huse og andre værdier. Man kan på den måde kortlægge, hvor høj havvandsstanden bliver, når stormen rammer, og en 100-årsstorm skal man ikke blive overrasket over, den skal man planlægge efter, siger Ole Mark og forklarer, at der hvert år er en procents sandsynlighed for en 100-årsstorm.

Det kan virke paradoksalt, at nogle boligområder er hårdt plaget af vand fra alle sider uden udsigt til, at det bliver bedre, mens man i mange større byer er godt i gang med at konvertere store havneområder til boliger med vandet lige uden for døren. Men ifølge Ole Mark er der intet i vejen for, at man forener vand og byggeri, hvis man læner sig op ad vores viden om risikoen for oversvømmelse og går fremsynet til værks.

- Du kan dels arbejde med sokkelhøjden for at give huset en buffer mod vandet. Og hvis vi taler sommerhuse, er der eksempler på den tyske ø Sild, hvor folk parkerer bilen under huset for at købe et par ekstra meters beskyttelse, forklarer Ole Mark.

Det brændende klimaspørgsmål

Summen af klimamæssige forhold, der nu og i fremtiden gør et givent landområde problematisk at bo i, har tidligere fået Søren Gram, der er seniorprojektleder hos Fonden Teknologirådet, til at opfordre de ansvarlige kommuner til at stille sig selv spørgsmålet, om det overhovedet er meningen, at folk fortsat skal kunne bo der. Om det i virkeligheden var klogere at omdefinere området fra sommerhuskvarter til fx rekreativt naturreservat.

Ifølge Søren Gram er det uanset hvad tvivlsomt, om folk vil blive ved med at synes, at det er interessant at bo i de udsatte områder på trods af de fortræffeligheder, det også indebærer.

- Jeg tror, at vi vil se tilbage på det som en historisk epoke, der hurtigt vil få sin afslutning, efterhånden som det går op for folk, at det ikke nødvendigvis er attraktivt at bo på den måde, siger han og peger på, at fortiden rummer visdom.

- Hvis du kigger på mange af de gamle middelalderbyer, så ligger de lidt oppe i terrænet, for de vidste godt, hvad der skete, når vandet kom. Omvendt ser vi nu oversvømmelser af huse i de store parcelområder, vi har bygget siden 1960’erne i lavtliggende områder, som vi samtidig drænede for vand, forklarer Søren Gram.

At nå til en erkendelse af, at et boligområde ikke længere er egnet til beboelse på grund af klimaforandringerne, vil koste nogle borgere dyrt. Blandt andet derfor er vejen til erkendelse i Søren Grams optik behæftet med politisk berøringsangst.

Ikke mindst fordi en beslutning om for eksempel at ekspropriere sommerhusejere eller boligejere i et givent område kan trække tæppet væk under borgerne økonomisk og på anden vis.

- Men du er nødt til at anlægge et længerevarende perspektiv, for ellers mener jeg, at du uforvarende trækker tæppet væk under folk. Hvis du foregiver over for nogle sommerhusejere i et område, at det hele nok skal løse sig, hvis de får lov at bygge et dige, der måske kan beskytte husene i 20-25 år, hvad skal der så ske bagefter? Det er jo langt fra sikkert, at du bare kan blive ved med at bygge diget højere, efterhånden som havvandstigningerne tager til, slutter Søren Gram.