Boliger i lavtliggende og kystnære områder: Sådan beskytter du mod oversvømmelser

Hvad er prognosen for klimaændringer i Danmark?

Der er observeret større klimaændringer på kloden, og især målingerne gennem de seneste 10-20 år tyder på, at ændringerne fortsætter og vil få konsekvenser. Ifølge Nationalt Center for Klimaforskning ved Danmarks Meteorologiske Institut betyder klimaændringerne, at vi i Danmark frem til 2100 ved et mellemhøjt udledningsscenarie (RCP4,5/SSP2-4,5) kan forvente følgende konsekvenser i forhold til perioden 1981-2021: 

• Gennemsnitstemperaturen stiger med ca. 2,0 grader over hele landet.
• Temperaturen kommer under frysepunktet omkring 50 dage pr. år, sammenlignet med ca. 80 dage tidligere. 
• Antallet af hedebølgedage stiger fra to til fem dage pr. år som et gennemsnit. Varmebølger kan blive mere almindelige om sommeren. Vi kan forvente ca. 20 dage med varmebølge fremover, sammenlignet med kun ni i dag.
• Om vinteren stiger mængden af nedbør med knap 12 procent. Da temperaturen samtidig er stigende, vil relativt meget af denne nedbør falde som regn.
• Om sommeren falder der omtrent samme mængde nedbør som i dag – men nedbøren bliver oftere fra kraftige byger.
• Middelvandstanden i havet stiger, og stigningen accelererer. Vandet stiger mindst i Nordjylland og mest i det sydvestlige Jylland. Forskellen hænger sammen med landhævningen efter sidste istid. 
• Stormfloderne rammer langt voldsommere. Når middelvandstanden hæves, så vil en stormflod kunne få langt mere alvorlige konsekvenser, da vandet presses højt op over terrænet.
• Øget grundvandsspejl om vinteren på +30 cm på landsplan. Der vil dog være store geografiske variationer fra 0 til mere end +70 cm.
• Den stormflod, der i dag statistisk forekommer hvert 20. år, bliver en hændelse, der kan ske hvert andet år. 

Når temperaturen på jorden stiger, vil vandstanden også stige. Det skyldes, at isen og sneen ved polerne smelter – en udvikling, der desværre er accelereret de senere år, og der snakkes om en dominoeffekt, hvor den øgede varme vandmængde vil sætte yderligere skub i afsmeltningen.

Vandstanden vil stige yderligere, fordi vand udvider sig og fylder mere end is, når det varmes op. Der vil derfor være en generel højere vandstand, som kan blive endnu højere i forbindelse med en storm.

Danmark er kendetegnet ved at være omgivet af meget vand. Vi har en kystlinje på 7.300 km og en historisk baggrund som handlende søfolk, og de fleste af vores handelsbyer blev grundlagt ved kysterne. I dag er 80 procent af den danske befolkning bosat i kystnære områder, ligesom langt de fleste fritids- og sommerhuse er opført ved vandet.

DMI har udviklet et klimaatlas, hvor man kan se, hvordan forventningerne er til fremtidens klima i Danmark. Det er især tiltænkt professionelle, som arbejder med klimaforandringers konsekvenser for blandt andet infrastruktur og boliger.

Det er muligt at se den forventede udvikling i nedbør, temperatur, vandstand, vind, brandfare, tørke m.m. Vær dog opmærksom på, at der er stor usikkerhed forbundet med prognoserne. 

Hvilke områder vil få problemer med oversvømmelser?

Nogle lavtliggende og kystnære områder er mere udsatte for oversvømmelser end andre. Siden 2010 har der på landsplan været en vurdering af de mest udsatte områder, som i dag omfatter risikoområder i 51 kommuner.

På Lolland og Falster, som er meget lavtliggende, er jorden meget leret, og det vand, der skyller ind ved en oversvømmelse, kan være svært at dræne væk, fordi lerjord er så kompakt.

Den vestjyske sandede jord er bedre til at dræne vandet væk, men desværre er store strækninger i Jylland så flade, at der ikke er nogen steder, vandet kan løbe hen. Derfor kan der også komme store oversvømmelser i Vest- og Sønderjylland.

Amager og hele bugten mod syd ned til Køge vil også være udsat for den øgede vandstand. Området er lavtliggende, og hvis vandet står højt, bliver store områder nær kyststrækningen oversvømmet.

Ud over oversvømmelser i de kystnære områder er selve kyststrækningerne også under påvirkning. Kystlinjen vil ændre sig, når vandet stiger, og bølger og højvande æder sig ind på kysten.

Grundvand og grundvandsspejl

Grundvand vil påvirke områder meget forskelligt. For det første vil der være områder, som ikke vil kunne registrere nogen nævneværdig grundvandsstigning pga. jordlagenes evne til at opsuge vand. For det andet er der meget store lokale forskelle på, hvor dybt grundvandet er.

Et eksempel er Rudkøbing på Langeland, hvor grundvandet blot er ca. to meter nede, mens Ærø små 20 km derfra har grundvandet i en dybde på ca. 18 meter. Derfor er konsekvenserne naturligt nok meget forskellige ved en grundvandsstigning på to meter.

Hvilke konsekvenser vil oversvømmelser have for dit hus?

Byggeri er generelt følsomt over for fugt og vand, og ender huset med at stå under vand, kan det give meget store skader. I værste fald kan det være nødvendigt at rive huset ned.

Hvis vandstanden stiger, så der er vand i stueplan (terrænplan)

Her er skaderne og konsekvenserne for huset massive. Mindre bygninger står hurtigt til en større renovering. Indenfor i boligen vil alle gulve og vægge være påvirket af vandet. Alle konstruktioner med træ, gipsplader og andre organiske materialer vil have taget skade, ligesom køkken- og bryggerselementer, indbyggede skabe m.v. vil være ødelagte.

Desuden vil mange elinstallationer som ledningsføring, stik ved gulv osv. være ødelagte. Meget løst inventar og mange møbler vil også blive ødelagt af vandet.

I sommerhuse kan skaderne også være meget omfattende, især hvis man ikke hurtigt er opmærksom på, at der er vandskade. Jo længere tid huset står med fugt eller under vand, jo mere påvirket bliver materialer og konstruktioner af vandet.

Er der hustyper, der er særligt udsatte ved oversvømmelse?

Huse fra før 1950'erne har ikke et fundament af beton, men af tegl/mursten. De er derfor mere følsomme over for fugt, og vand kan bedre trænge ind igennem fundamentet og kældervæggene.

Da husene blev bygget, blev kælderen opført med henblik på, at dens rum var sekundære. Det var derfor helt acceptabelt, at kælderen ofte var kølig og fugtig, og det påvirkede ikke huset.

I dag indrettes mange kældre med hobbyrum, kontor, badeværelser, og i mange er der ligefrem værelser til beboelse – selvom det som oftest er ulovligt. Bruges kælderen i ældre huse på den måde, gør fugt og vand stor skade på indvendige overflader og inventar.

Mange ældre huse har dog den fordel, at de beboede kvadratmeter er løftet knap en meter eller mere over jordoverfladen (terræn), fordi huset har kælder eller krybekælder. Derfor bliver de beboede kvadratmeter skånet for vandet, mens kælder eller krybekælder bliver oversvømmet.

Huse fra 1950'erne og frem har fundamenter af beton, og det gør dem meget mere modstandsdygtige over for fugt og vand end gamle huse. Men bliver presset fra vandet udefra for stort, kan selv nyere kældervægge og -gulve ikke modstå det.

Langt de fleste huse bygget efter 1960 og helt nye huse kan være udsatte ved oversvømmelser, selvom de er bygget af solide fugtbestandige materialer. Det skyldes, at de er bygget med en meget lav sokkel, så stueplanet stort set ligger i samme niveau som haven eller terrassen.

Hvad kan du som boligejer gøre?

Ligger dit hus i et større område, som rammes af oversvømmelse, kan det være meget svært for dig alene at forhindre det. Har du hus i et lavtliggende eller kystnært område, hvor der er stor risiko for oversvømmelse, bør du overveje at bruge flere penge på forebyggende foranstaltninger og udbedrende løsninger.

Forebyggende løsninger

For at forhindre, at hele områder oversvømmes, er det kommunen, regionen eller staten, der bør iværksætte de store overordnede løsninger i form af diger, pumpeanlæg, overløbsbassiner osv.

Men du kan ikke være sikker på, at stat, region eller kommune træffer sådanne foranstaltninger hurtigt nok. Derfor kan du være nødt til at gøre noget selv. Ofte er det ikke muligt at foretage de store tiltag selv, men der vil være mindre, som du kan kaste dig ud i.

Mindre tiltag

Begynd med at fjerne store områder med asfalt eller fliser på grunden, så det ikke forhindrer vandet i at sive ned i jorden.

Et af de helt store problemer ved oversvømmelser er, at der ikke er nogen steder at lede vandet hen. Sørg for, at vandet løber væk fra huset ved at lade terrænet skråne væk fra huset og gerne hen til afløb eller kloak eller tilbage til den sø eller det åløb, det evt. kommer fra. Vær opmærksom på, at der ikke er indsøer (lunker), hvor vandet bliver liggende, når det svømmer over, og hvorfra det ikke kan løbe tilbage.

Større tiltag

Drejer det sig om et større område eller en kyststrækning, kan du selv eller sammen med andre beboere i området eller grundejerforeninger etablere diger eller pumpeanlæg, som kan holde vandet væk. Det er løsninger, der både er meget dyre, og som kræver professionel assistance.

Der skal søges tilladelse hos kommunen til alle større løsninger, ligesom kommunen også skal godkende dem. Kontakt derfor kommunen for at få retningslinjerne for, hvad I må og ikke må.

Du skal også overveje, hvad der bedst kan betale sig for dig – udgifterne til de forebyggende løsninger holdt op imod omkostninger ved eventuelle skader, bekymringerne og risikoen for at få svært ved at sælge huset.

Det er ikke altid, det er muligt selv at kunne forhindre oversvømmelse. Det afhænger både af områdets karakter og oversvømmelsens omfang.

Når du ved, at der er fare for oversvømmelse

Bor du i et område med fare for oversvømmelse, er en god idé at have en redningsplan klar. Så ved du, hvad du skal gøre for at minimere skaderne mest muligt. Du har en plan for, hvad du gerne vil redde ud af huset, og hvad du kan gøre for at løfte ting op og redde møbler og andet inventar.

Sørg for at have anskaffet en pumpe. Når først der er oversvømmelse, er det næsten umuligt at få fat i pumper. Og jo kortere tid huset står under vand, jo større er chancen for at redde flest ting.

En anden forebyggende løsning kan være at forsøge at hindre vandet i at komme ind i huset ved at blokere alle åbninger, fx ventilationsriste, åbninger til installationer, kattelem osv. Nederst på dørene kan du montere et vandtæt skot, som hindrer vandet i at komme ind.

Derudover kan du lægge sandsække omkring huset. Der findes firmaer, der tilbyder andre muligheder som fx mobile dæmninger, som skulle være hurtigere at lægge ud end sandsække.

Indenfor kan du løfte så mange ting op som muligt. Har du opbevaring i kasser, så benyt plastikkasser. Er der risiko for oversvømmelse, kan du – inden den kommer – få monteret et højvandslukke i afløbet, så kloakvandet ikke kan komme ind gennem afløbet, når kloakken oversvømmes.

Vil det have konsekvenser for huspriserne i lavtliggende og kystnære områder?

I flere af de områder, hvor der gentagne gange har været problemer med oversvømmelse, kan husene være sværere at komme af med. Så den store fordel ved og højere pris for at bo tæt på vandet kan for visse områder blive en ulempe.

Igennem de seneste år har der været mange store oversvømmelser, ligesom der er et øget fokus på problematikken. Derfor er risikoen for oversvømmelse meget længere fremme på boligkøbernes liste end tidligere. Og derfor vil der være områder, der kan se fald i prisen, som ikke matcher prisudviklingen generelt.