Fra fodboldbane til fælledpark: I Agger har de fået et nyt sted at mødes

Midt i den lille kystby Agger, omkranset af parcelhuse og vindblæste træer, ligger Agger Fælledpark. Engang var parken en lettere hensygnende fodboldbane, som sjældent blev brugt, men sådan er det ikke længere. De seneste år har en gruppe af byens borgere knoklet for at omdanne boldbanen til et fælles samlingspunkt, hvor man kan mødes om alt fra bål, petanque og leg til større arrangementer som byfester og koncerter. 

– Fællesskab betyder utrolig meget i et lille samfund som vores, og det har været vigtigt for os at få skabt et område, hvor vi kan samles på tværs af generationer. Både til de spontane ting i hverdagen, men også til fælles aktiviteter for hele byen, fortæller Jens Pedersen, der bor i byen og er en af drivkræfterne bag Agger Fælledpark. 

Magasinet Bolius møder ham i parken, hvor byens beboerforening har inviteret alle, der kan og har lyst, til en hyggelig eftermiddag i fællesskabets tegn. Der bliver ristet pølser og brød på en stor grill, og ved et par bænke står der kasser med lokale øl og sodavand til fri selvbetjening. På legepladsen rutsjer en flok grinende børn, og blandt de voksne går snakken om hverdag, vind og vejr. 

Agger ligger ved den jyske vestkyst og er omkranset af Nationalpark Thy på alle sider. Byen huser 364 borgere, hvoraf 39 af dem er under 18 år. I resten af landet er Agger nok mest kendt for sit surfmiljø, Michelin-restauranten Tri og metalfestivalen Heavy Agger. 

Som noget af det første dannede familierne i beboerforeningen et ”håndværkerhold” og et ”planlægningshold”. Håndværkerne skulle stå for det praktiske arbejde med parken, fx sætte hegn op, plante og få plads til ekstra parkeringspladser – og planlæggerne skulle blandt andet stå for at indsamle penge til alt det, de gerne ville. 

– Selvom vi langtfra er færdige med området, og drømmene er store, er der sket meget, siden vi begyndte på arbejdet, fortæller Jens Pedersen. 

Planen for det nye sted

Et vigtigt skridt var, da Agger for nylig blev et af de første 60 af i alt 150 lokale fællesskaber, som i år får tildelt et overdækket mødested af Realdania i forbindelse med foreningens 25-års jubilæum. Naturbasen, som mødestedet hedder, er et uopvarmet fælleshus med plads til 30 mennesker, bænke, man kan sidde på, og et stort rum med indbyggede skabe, hvor man kan opbevare bålgrej, sportsudstyr og lignende. 

– Der var vild jubel, da vi fortalte de andre fra byen, at vi havde fået mødestedet. Vi var til fællesspisning i vores beboerhus, og alle var sådan ”godt gået”, og ”tænk, at der er sådan en stor forening, der har fået øje på os”, siger Jens Pedersen og fortæller om planerne for det nye mødested: 

Der skal plantes bærbuske, som børn og bærglade voksne kan spise, og så skal der bygges insekthoteller til glæde for biodiversiteten. Der skal også sættes borde og bænke op – ligesom der skal etableres et godt bålsted, hvor man kan lave bålmad og grille. 

– Med det nye fælleshus kommer parken til at få et naturligt mødested, som kan være en base for arrangementerne i parken. Fx kunne det være hyggeligt at rykke fællesspisningen udendørs og grille om sommeren, siger han.

Plads til alle

Ved et bål i parken sidder Nadja Gisselbæk og rister skumfiduser med en gruppe børn i farvede flyverdragter. Hun flyttede til byen for fire år siden og meldte sig kort tid efter ind i beboerforeningen, hvor hun blev en del af planlægningsholdet. 

 – Noget af det, jeg virkelig godt kan lide ved parkens kommende nye mødested, er, at det er en meget åben og let bygning. Det sender et vigtigt signal. For parken skal være et sted for alle og ikke en lukket klub, siger hun, imens hun hjælper et barn med at sætte en skumfidus på en pind. 

– Som det er nu, ligger vores fælles redskaber til petanque og bål fx derovre, siger hun og peger på et lille skur, der gemmer sig bag en hvid bygning, der engang var klubhus for byens gamle fodboldklub FC Agger. 

–  Det er lidt, som om at det kun er de ”indviede”, der må bruge skuret, hvor det nye mødested bliver meget mere tilgængeligt for alle, siger hun. 

– Vi har fx mange turister, der er på besøg nogle uger om sommeren, og det er vigtigt, at de også føler sig inkluderede og føler, at de har lov til at bruge tingene i byen.

Agger rykkede sammen

Selvom fællesskabet og sammenholdet i byen i dag er stærkt, har det ikke altid været sådan. Ligesom mange andre mindre byer på landet har Agger oplevet fraflytning og butikker, der drejede nøglen om. 

– For 10 år siden var byen nærmest død. Købmanden lukkede, skolen lukkede, og der var flere, som flyttede, forklarer Jens Pedersen. 

Men når man oplever modgang, sker der også nogle gange det, at folk rykker tættere sammen. I Agger betød det, at folk i byen gik sammen og købte byens købmandsforretning, så byen kunne drive den i fællesskab. 

– Det blev et vendepunkt for os, for her er købmanden ikke bare et sted, man går hen for at handle. Det er et sted, man går hen for at snakke – og de steder er vigtige, siger han. 

Med redningen af byens købmand begyndte der at ske flere andre positive ting: Nye butikker, spisesteder og et koncertsted er kommet til, sidste år åbnede der en lille biograf, og der bliver taget initiativ til flere arrangementer. Fx bliver der om sommeren afholdt ”Sange ved havet”, som er en begivenhed, hvor man synger fællessang på stranden, imens man ser solen gå ned over Vesterhavet. 

Hvor mågerne vender

Mødestedet i Agger er et ud af ca. 150 nye fælleshuse og overdækkede pavilloner, som Realdania giver til lokale fællesskaber i forbindelse med sit 25-års jubilæum. 

Mødestederne, er en slags små fælleshuse, som er fleksible i deres indretning og er udviklet, så de kan bruges til mange forskellige formål. 

Mødestederne bliver primært bygget i træ og genbrugsmaterialer og er designet i et tæt samarbejde mellem seks danske arkitekt- og designvirksomheder. Her er tale om Cobe, Reværk, Archival Studies, Pihlmann Architects, Rumgehør og Studio XYZ.

Læs mere om Realdanias mødesteder

Nadja Gisselbæk oplever også, at der er sket meget i Agger i de fire år, hun har boet i byen. Da hun flyttede dertil sammen med sin mand og to drenge, var byens familier meget spredt, og man mødte ikke rigtig hinanden.  

– Byens skole og børnehave lukkede for mange år siden, så børnene går i forskellige institutioner i de nærliggende byer. Det betød også, at ingen af os børnefamilier rigtig kendte hinanden, for børnene havde ikke nogen hverdag sammen. 

– I dag er det helt anderledes – børnene i byen har fået et slags fætter-­kusine-forhold, hvor de kender hinanden virkelig godt, og det samme gør vi forældre, siger hun og forklarer, at arbejdet med at etablere parken har været med til at styrke sammenholdet blandt familierne i byen.  

Der bliver også holdt flere arrangementer og traditioner som fx fastelavnsfest med tøndeslagning og midsommerfest til sankthans. 

– Da jeg boede i Aarhus, overvejede jeg aldrig, om jeg skulle stå for at arrangere byens sankthansfest. Jeg lænede mig nok tilbage og tænkte, at det med fællesskabet er der nogle andre, der tager sig af. Herude, hvor mågerne vender, og vi ikke er så mange mennesker, er det anderledes – og hvis man vil have, at der skal ske noget, må man selv gøre det. Så det gør vi, siger hun.