Vi har alle naboer. Og afstanden til dem er ikke altid afgørende for, hvordan vores forhold er til dem, vi betegner som vores naboer. 

Thomas og Kathrine Lahn Vest er i hvert fald beviset på, at naboskabet godt kan blomstre, selvom det ikke lige er til at vende verdenssituationen hen over hækken, for rent fysisk er der langt til nærmeste nabo.  

De har boet på Tarup Mark på Fyn i 15 år, og da de flyttede ind, var det med den indstilling, at de ville fællesskabet i området med de – som navnet antyder – landlige omgivelser.

– Vi havde et egentlig erklæret mål om, at vi skulle have noget med vores naboer at gøre. Så det har været helt bevidst fra starten af, at vi har opsøgt fællesskabet. Og så har det jo udviklet sig hen ad vejen, siger Thomas, før han bliver suppleret af Kathrine. 

– Man ved aldrig, om man får brug for hjælp. Og så er det meget rart at kende sin nabo.

Og de er gode til at komme hinanden ved på Tarup Mark, selvom området strækker sig over en noget større afstand end på en klassisk dansk villavej. Der har der i mange år – også før Thomas og Kathrine flyttede hertil – været et godt sammenhold, og hvert år afholdes Tarup Mark-fest, og det med stor tilslutning fra beboerne i området.

– Det er også sådan, at hvis man har holdt fest herude, og man har mange rester tilbage, så deler man ud eller inviterer til andendagsgilde. 

– Omvendt har vi også prøvet, at Thomas skulle akut på sygehuset, og så ringede jeg bare efter en nabo. Og fordi børnene kender naboerne, var det ikke utrygt for dem at blive hjemme. Det var megarart for både mig og dem, at det var en løsning, vi alle var trygge ved, forklarer hun.

En personlig pris

Selvom der er mange gode naboer, og Thomas og Kathrine nævner mange situationer, hvor folk har hjulpet hinanden på tværs, så var det parrets indkørsel, der en sommerdag i 2023 blev fyldt med naboer, der ville overbringe dem prisen som Fyns bedste naboer. Og det var en overvældende dag, siger de.

– Det er en sjov pris. Altså, hvis man spiller fodbold, og man bliver nummer ét, så er det noget, man har trænet til. Det er noget, man har sat sig for. Og der er ligesom en eller anden udviklingskurve på det. Det her har jo en værdi på en helt anden måde, fordi man får den for at være det menneske, man er. Og så er det jo en titel, der forpligter.

– Thomas har også prøvet at blive stoppet i et byggemarked et stykke fra de hjemlige marker og blive genkendt som ”ham den gode nabo”. Og selvom det er specielt, er der også bundet en sløjfe på 15 års ”arbejde”.

– Vi er jo lykkedes med det, vi havde sat os for, siger Thomas og forklarer, hvordan de er gode naboer. 

– Vi er gode til at tage initiativ, og vi tager folk, som de er. Vi har også konflikter herude, og folk diskuterer måske ikke hækkens højde, men fx hvor høj musik man må spille om sommeren. Og der har vi valgt, at vi ikke gider brokke os, siger Thomas.

Der er heller ikke nogen i nabolaget, der brokker sig over præmien, der fulgte med titlen: en stor nabofest, som skal indløses til sommer. Indtil da pusler parret med andre idéer, der kan gavne fællesskabet, såsom fællesspisning. For titlen kommer ikke til at bremse parrets engagement. Tværtimod.

De er gode til at finde på arrangementer, der kan trække naboerne til. Fx har de en mostdag i efteråret, hvor naboerne kan komme forbi med deres æbler og få dem lavet til most – og så har Thomas og Kathrine tændt op i grillen, så folk kan tage frokost med og lave det hos dem. De står også for julekaffe juleaftensdag for de nærmeste naboer, hvor de får sagt god jul og talt om, hvem der er hjemme, og hvem der ikke er – så de kan kigge efter hinandens boliger.

Jo mere, jo bedre

Det næste, Thomas har på ønskelisten, er nogle madaftener, hvor han vil lave mad og parret lægge hus til fællesspisning. Men som selvstændig med en travl kalender er det ikke blevet til noget endnu.

– Jeg synes egentlig ikke, vi gør noget anderledes, end vi har gjort hele tiden. Det er ligesom i så mange andre fællesskaber, at jo mere man giver, jo mere får man tilbage, siger Thomas.

I august gav Thomas, Kathrine og naboerne så hinanden en fælles nabooplevelse, da fejringsfesten løb af stablen på Tarup Mark. Præmien for at blive kåret til Fyns bedste nabo er nemlig en vejfest for 60 personer. Men der var så stor interesse for at deltage og fejre parret, at de blev nødt til at hæve antallet af gæster. Det er populært at være gode naboer.  

Thomas og Kathrines fem råd til at være de gode naboer

  1. Tag initiativ. De fleste vil gerne deltage i det, man får stablet på benene. Men det sværeste kan være at få sparket det i gang. 
  2. Vær opmærksom. Læg mærke til ændringer i dine naboers rytmer – og spørg ind. Alles liv ændrer sig, og vis dine naboer, at du går op i, hvad der sker i deres liv.
  3. Vær dig selv. Det er måske ikke i alle dele af fællesskabet, du kan byde ind. Men byd ind med det, du kan, og som du har lyst til at byde ind med. 
  4. Vær positiv. Det er nemmere at omgås med en positiv tone. Der kan sagtens være negative ting i nabolaget, som går en på, men prøv at holde det væk fra nabosnakkene.
  5. Sig ja. Folk bliver glade, når man siger ja – enten til at hjælpe med opgaver, eller hvis man siger ja til at holde sommerfesten i sin have.

Historier om gode naboer

Vi har efterlyst historier om, hvordan folk oplever godt naboskab, eller hvordan de selv har været en god nabo.

For et par år siden, under en VIRKELIG kold vinter, lejede vores nabo et vildmarksbad, som alle var velkomne til at bruge, hvis de selv kom med brændet. Det var sgu hyggeligt, og det var rigtig godt naboskab.
Lars Kroll Kristensen, bor i hus i Aarhus

Mine søde overboer har nu tre år i træk sat et stort flag med en hilsen ned foran vores dør, når min søn har fødselsdag. Det er for mig den fineste tilkendegivelse, at de husker hans fødselsdag hvert år. 
Stine Fosmark Mathiasen, bor i lejlighed i København

Mens jeg var jobsøgende, kom der en ny beboer i boligforeningen. Jeg brugte dengang en del af min fritid på at bage frugttærter og gik forbi den nye nabo med en tærte til hende. Hvad jeg ikke vidste, var, at hun lige havde mistet sin mand, og hun har siden fortalt mig, at den lille handling fik hende til at føle sig meget velkommen. 
Juliane Mikkelsen, bor i lejlighed i København

Vores naboer er ekstra­ordinært hjælpsomme og tager fx gerne vores haveaffald og andet affald med til genbrugsstationen. De overrasker os med blomster, små gaver og andet ved forskellige lejligheder, og vi udveksler samtaler og grin på kryds og tværs. Vi har været på visit hos hinanden, og vi står selvfølgelig også klar med en hjælpende hånd til dem ved behov.
Morten Karlum, bor i hus i Hillerød
 

Jeg bor i et relativt nybygget tårn med lejligheder og kan mærke, at folk har fordomme om, at vi ikke har noget med hinanden at gøre, men det er helt forkert. Vi holder ”tour de etage” hvert år, der er fredagsbarer i haven om sommeren, og vi låner ting på kryds og tværs af vores 14 etager. Vi fejrer ”Nordtårnsbabyer”, når der kommer nyfødte, og da vi mistede min elskede nabo, var alle naboer klar med blomster og mad til hendes efterladte mand. Det er sådan, at naboskab skal være!
Kristine Høeg, bor i lejlighed i København

Vi bor på en stille villavej, hvor vi glædeligt låner telte, værktøj og arbejdshjælp af hinanden. Vi ser efter hinandens huse, når nogen er på ferier og passer hinandens dyr og børn. Om sommeren mødes vi ude på vejen og drikker en øl eller sodavand sammen, mens der bliver snakket om løst og fast. 
Louise Skriver Lægteskov, bor i hus i Langeskov
 

Vi har et landsbylav, der hjælper hinanden på kryds og tværs. Min trailer er blevet landsbyens, og mine kulørte lygter spreder glæde til mange forskellige fester. Vi er fire naboer, der deler en havetraktor, og der er altid nogen, som vil hjælpe, hvis der er brug for det. Og jeg blev næsten ikke sur, da naboens hønsehund omkring midnat ”brød” ind gennem hundelemmen og overfaldt katten, der lå og sov i sofaen. 
Anne-Mette Lehrskov-Schmidt, bor i hus i Hvalsø

Vi deler indkørsel med de bedste naboer, som vi altid kan hente hjælp hos. I sommer ville vi skifte nogle brædder på vores terrasse og bad naboen, som er gammel tømrer, om hjælp. Det viste sig at være et mere omfattende projekt end blot nogle få brædder, og vores nabo var så sød at hjælpe og styre hele processen. Hans kone hjalp også til og lavede frokost til os alle – selv min svigermor og en af børnenes kammerater blev inviteret med.
Christina Benzon, bor i hus

Jeg bor et sted, hvor jeg får sms’er fra mine naboer som denne: ”Jeg rendte ind i Katja i går på gaden. Hun spurgte, om jeg skulle kigge til dine katte i aften, og at du nok ville skrive til mig. Jeg ville derfor lige høre, om det stadig er noget, du har brug for?” Vi naboer hjælper hinanden med pasning af kæledyr og spiser også sommetider sammen. Generelt snakker og hilser vi på hinanden, når vi løber på hinanden på gade, i gård eller i opgang.
Anja Fruelund Kristensen, bor i lejlighed i København
 

chevron_left
chevron_right