Vi danskere er gode til at sortere vores affald, så det kan genanvendes, men vi er samtidig et af de lande i EU, der producerer mest affald per indbygger. Foto: Lisbeth Holten
Den tomme ketchupflaske i én spand, konservesdåsen i en anden, papkassen fra det seneste onlinekøb i en tredje, og kartoffelskrællerne i den grønne kurv.
Væk er for længst den tid, hvor det meste af skraldet blev smidt i én spand og derfra kørt videre til et forbrændingsanlæg, hvor det gik op i røg. I dag sorterer vi danskere vores affald som aldrig før, og i indkørsler og baggårde landet over står nu adskillige affaldsbeholdere med et eller flere rum i.
En kortlægning fra Miljøstyrelsen viser, at godt 3,7 millioner borgere i 62 af landets 98 kommuner forventes at sortere ni typer eller fraktioner af affald, inden udgangen af 2022 (for etageejendomme er det 64 kommuner).
De resterende kommuner sorterer i dag mellem fire og otte fraktioner og forventes at nå op på ni, så snart det bliver praktisk muligt.
– Verdenssituationen i øjeblikket skaber leveringsproblemer på mange områder, og det rammer også nogle kommuner, der ikke kan få leveret affaldsbeholdere og elskraldebiler, som mange er i gang med at skifte til. Derfor bliver de forsinkede, men alle vil gerne nå i mål, siger Niels Toftegaard, kommunikationschef i Dansk Affaldsforening, som er interesseorganisation for kommuner, fælleskommunale affaldsselskaber og modtagestationer.
Sortering skal blive noget, vi gør uden at tænke over det
I Dansk Affaldsforening er oplevelsen, at der bliver gjort et godt stykke forarbejde i de danske hjem, inden affaldet bliver hentet og kørt til videre behandling og genanvendelse, fortæller Niels Toftegaard.
– Danskerne er generelt gode til at sortere og engagerede i at få affaldet i de rette spande og containere. Vi har haft fokus på at gøre det nemt ved at rulle affaldsbeholdere hjem til folk, og næste skridt er, at det skal blive normalt – at sortering bare er det, man gør, uden at tænke over det. Den ensretning af affaldssorteringen, der nu bliver rullet ud, kan forhåbentlig bidrage til dette, siger han.
Vi er førende i at smide ud
Ensretningen af den måde, vi sorterer affald på, er et led i den nationale affaldsplan, der udspringer af ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi”, som blev vedtaget i 2020. Planen sætter øget fokus på, at der skal genanvendes så meget affald som muligt. Det giver god mening set i lyset af, at vi forbruger langt flere naturressourcer, end vores klode kan holde til.
Ifølge tal fra Miljøministeriet er det danske forbrug cirka dobbelt så stort som det globale gennemsnit, og hver dansker genererer over 800 kilo husholdningsaffald og husholdningslignende affald om året. Det gør os til en af de mest affaldsproducerende nationer i EU, hvor de overordnede rammer for affaldsregulering fastsættes. Jo mere af det affald, der genanvendes, desto mere kan der spares på såvel naturressourcer som CO2-udledning.
– Det med ressourceknapheden kan hurtigt blive meget abstrakt, for det er jo ikke i morgen, men om 30 eller 40 år, at for eksempel olie og forskellige metaller kan slippe op. Vi ved ikke, hvordan verden ser ud til den tid, men de fleste kan nok intuitivt se, at det er uholdbart, at vi forbruger så mange ressourcer nu, og at det vil påvirke de efterfølgende generationer, siger Thomas Budde Christensen, lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi ved Roskilde Universitet.
Han påpeger, at selvom vi efterhånden er kommet godt ud af starthullerne med affaldssortering og genanvendelse, har Danmark været bagefter i forhold til nogle af de lande, vi normalt sammenligner os med, fx Sverige.
– Vi kommer fra en situation, hvor vi i mange år har brændt hovedparten af husholdningsaffaldet af. Det har været en god løsning, fordi vi kunne bruge affaldet til at skabe energi og varme i nogle velfungerende forbrændingsanlæg. Men nu er der kommet et øget fokus på den ressourceknaphed, der er på vej, og vi er nødt til at se på affaldet med andre briller og fokusere på, hvordan vi kan genbruge og genanvende mere og brænde mindre, siger Thomas Budde Christensen.
Nytter det noget?
Spørger man danskerne, er der bred enighed om, at sortering og genanvendelse er den rigtige vej at gå. I en undersøgelse gennemført af YouGov for Videncentret Bolius i maj 2022 mener 83 procent, at affaldssortering er en god idé, og 81 procent mener, at affaldssortering er godt for miljøet.
Knap hver tredje adspurgte melder dog samtidig om en vaklende tillid til sorteringsordningen, og lige så mange synes, det er for besværligt at sortere.
Det kan der være flere årsager til, men et nærliggende spørgsmål kan her være, hvor meget det nytter i praksis, at vi møjsommeligt skiller leverpostejsbakken, plastemballagen og madresterne i hver sin beholder. Er der en mærkbar gevinst for miljøet?
Det korte svar er ja, lyder det fra seniorforsker ved Institut for Miljø- og Ressourceteknologi ved DTU Anders Damgaard.
Her gør sortering en grøn forskel
- Når vi sorterer 10 kg ”tørt” husholdningsaffald – plast, glas, pap, papir og metal – kan næsten 9 kg genanvendes til fremstilling af nye produkter.
- Når vi sorterer 12 kg ”vådt” husholdningsaffald – madaffald og andet organisk affald – kan det genanvendes til biogas med samme energiindhold som en liter råolie.
- Hvis alle danskere sorterer alt husholdningsaffald fremfor at sende det til forbrænding, vil det hvert år spare miljøet for 589.000 tons CO₂-udledning. Det svarer til CO₂-udledningen ved afbrænding af 200.000 tons kul.
- Når en husstand sorterer alt sit husholdningsaffald til genanvendelse i stedet for at sende det til forbrænding, giver det en energibesparelse svarende til hele husstandens energiforbrug til vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine.
Kilde: Miljøstyrelsen
– Der er lavet mange studier på området, og set over en bred kam nytter det at sortere og genanvende alle de materialer, vi sorterer, siger han.
I 2019 stod Anders Damgaard og DTU bag en livscyklusvurdering af genanvendelse af husholdningsaffald. Den viste blandt andet, at gevinsterne for miljøet bliver større, jo mere affaldet sorteres i forskellige fraktioner og genanvendes.
– Hvis vi lavede studiet igen i dag, tror jeg, vi ville se en endnu større gevinst ved genanvendelse, fordi der er sket forbedringer på sorteringsområdet, som gør, at mere svært genanvendelige fraktioner i højere grad vil ende i reel genanvendelse, end det ville have gjort dengang, siger Anders Damgaard.
Plastic not so fantastic
En vigtig forudsætning for at kunne genanvende affald er, at materialerne er af tilstrækkelig høj kvalitet til at kunne indgå i nye produkter. Her er der især udfordringer med plast. På den ene side har det et tårnhøjt klimaaftryk, når det bliver produceret, det skader miljøet, når det ender i naturen, og det frigiver store mængder CO2, når det brændes som affald. På den anden side er det et alsidigt materiale, der er blevet uundværligt i det moderne samfund.
– Der er flere tusinde typer plast, og af al den indsamlede plast af god kvalitet er det måske halvdelen, der direkte kan hugges ned og laves til plastpiller, der kan smeltes til nye produkter. Den anden del består af et plastmix, som er svært at genanvende. Den udgør måske 40-50 procent af den samlede mængde og ender typisk som erstatning for kul i anlæg, der laver cementprodukter, siger Anders Damgaard.
Som forbrugere kan vi stille krav til producenterne om at skabe produkter, som kan genanvendes og genbruges, mener lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi ved Roskilde Universitet Thomas Budde Christensen. Foto: Lisbeth Holten
Selve sammensætningen af især plastemballage er afgørende for, om plasten kan genanvendes.
– Hvis to typer plast er smeltet sammen i en emballage, kan de ikke skilles ad og bruges igen, og hvis der sidder labels på for eksempel en kødbakke, som ikke kan fjernes, kan den heller ikke genanvendes. Emballageplast kan designes meget smartere, så det er nemmere at genanvende det, og som forbrugere kan vi skubbe til markedet ved at efterspørge dette, siger Thomas Budde Christensen og fortsætter:
– Affaldssortering er bare et enkelt led i kæden, hvor design og forbrug også spiller vigtige roller. Det er et vigtigt led, for hvis vi ikke sorterer, kan produkterne ikke genanvendes, men hvis de ikke er designet til at kunne genanvendes, så hjælper det heller ikke. Her er det kraftigste våben vores forbrug. Vi kan stille krav til producenterne om at skabe produkter, som kan genanvendes og genbruges, og det gælder alt fra plastemballage og tekstiler til elektronik.
Endnu bedre end genanvendelse: Lad være med at smide ud
Ud over at vi sorterer vores affald, er der endnu et grønt håndtag, vi kan skrue på, og det er også noget, der fylder på klimaplanens dagsorden: Vi skal producere mindre affald.
– Genanvendelse er faktisk helt nede på en tredjeplads i det, vi kalder affaldshierarkiet. På førstepladsen ligger forebyggelse – at vi helt undgår, at noget bliver til affald. Det handler både om at sætte forbruget lidt ned og om at bruge vores ting i længere tid og reparere dem, hvis de går i stykker. På andenpladsen ligger genbrug, der handler om at sælge og købe genbrugsting i stedet for at smide ud eller købe nyt, siger Niels Toftegaard fra Dansk Affaldsforening.
Affaldsforebyggelse er et punkt, der virkelig kræver en indsats fra danskerne, mener både han og de andre eksperter, Bolius har talt med. Vi har levet med et højt forbrug og en brug-og-smid-væk-kultur i mange år, og det er lidt af en supertanker, der skal vendes, lyder det. Men vi er allerede i gang.
En stor interesse for genbrug, repaircaféer og tiltag for at undgå madspild er eksempler på, at vi bliver bedre til at se værdien i de ressourcer, vi har, og beholde dem længere.
Og når vi så er helt færdige med at bruge dem, kan vi hjælpe med at sikre, at de fortsat har værdi, ved at sortere dem korrekt.
