Glassene skylles, køkkentøjet pakkes ned til genbrug, aviserne samles, og flaskerne pantes. Efter års erfaring med både norsk og svensk affaldssortering gennemgår Mette Sørensen troligt husstandens affald, så det ender det rigtige sted. Foto: Ditte Lysgaard Holm
– Da jeg boede i Norge i starten af 00’erne, flyttede jeg ind hos en dansk veninde, og hun lærte mig alt om, hvordan nordmændene sorterer affald. For eksempel viste hun mig, hvordan de skyller og tørrer mælkekartoner før udsmidning. Så her fik jeg øjnene op for, hvorfor man ikke bare bør smide sit affald ned i en stor blanding.
- Da jeg så flyttede til Sverige, oplevede jeg en affaldshverdag, hvor alt affald i Lund Kommune skulle sorteres i 7 typer, så svenskerne var langt fremme i forhold til, hvad jeg havde oplevet hjemme i Danmark.
Det er nemt og naturligt at sortere sit affald
Sådan fortæller Mette Sørensen, kæreste med Kjartan, mor til Harry på knap et halvt år og bosiddende i et rødt, idyllisk svenskerhus i Rønne. Siden hun boede i Norge og Sverige og fik affaldssortering ind under huden, har hun båret den gode vane med sig. For selvom det kan være svært altid at være lige så idealistisk i sin dagligdag – især med en nyfødt på armen – kan man altid gøre sit bedste.
– Det handler om at rydde op efter sig selv. Vores klodes ressourcer er så knappe, og vi har alle så massivt et forbrug, at det mindste man kan gøre er at rydde op efter sig selv.
Se video 'Sådan sorterer du dit affald'
Affaldssortering er vanesag
- Det forsøger jeg i hvert tilfælde selv at gøre. Og jeg synes egentlig ikke, det er så svært eller besværligt at sortere i flere fraktioner (typer, red.), når man først kommer i gang og vænner sig til det.
Når man driver en husholdning, skal man jo også fjerne sne om vinteren og slå græs om sommeren, og jeg synes, affaldssortering er en naturlig fortsættelse af det at handle ind, og så svært er det jo heller ikke, forklarer Mette Sørensen.
Sortér aviser, papir, glas, affald og køkkenaffald
Hun har selv en professionel baggrund i branchen med håndtering af erhvervsaffald, miljøgodkendelser og certificeringer af byggepladser. Og hun mener, at alle som minimum bør sortere aviser og papir, fordi det afhentes, glas og flasker, fordi det kan afleveres, hvor man køber ind, og køkkenaffald til komposten, hvis du har en kompostbunke eller kompostbeholder.
Som entusiast er hun stor fortaler for afskylning og indlevering af dåser på genbrugsstationen, selvom det selvfølgelig er en kende mere besværligt, erkender hun.
Forkert sortering ødelægger det for andre
Mette Sørensen understreger dog vigtigheden af at gøre det rigtigt, for forkert sorteret affald er næsten værre, end at alt havner i husholdningsaffaldet eller ”Småt brændbart” på genbrugspladsen.
– Hvis jeg bare er ligeglad og smider forkerte affaldstyper i forkerte spande, så forurener jeg ikke bare min egen skraldespand, men også alle de andres, der bliver indsamlet i skraldebilen den dag. Det betyder så, at fx et helt læs indsamlet fra den grønne spand til papir kan være ødelagt, fordi der var en utæt pose med husholdningsaffald med en rest kødsovs, som så har snasket det hele til.
- Fordi nogle folk er dårlige til at sortere, bliver meget affald sorteret igen efter indsamling – enten i smarte maskiner eller manuelt – for at sikre, at der ikke er urenheder i.
Så jo bedre vi alle bliver til at sortere korrekt, jo mindre manuel sortering er nødvendig efterfølgende. Og det må alt andet lige interessere os alle, det er jo vores fælles kommunekasses penge, vi bruger på det, pointerer hun.
Mange danskere sorterer affald
Og danskerne sorterer da også meget affald. I en undersøgelse som YouGov har lavet for Videncentret Bolius siger 2 ud af 3 danskere, at de sorterer deres husholdningsaffald, og mange siger, at de gerne vil sortere mere derhjemme, hvis de får muligheden for det.
Spørg om hjælp til affaldssortering
Om det så er bedre ikke at sortere end at sortere forkert? Tja, det får man ikke en skraldeentusiast til at sige, men:
– Kan du ikke finde ud af at sortere, så lad i det mindste være med at ødelægge det for andre. De fleste kommuner står på hovedet for at formidle, hvad og hvordan de gerne vil have sorteret, så kan man ikke selv regne det ud, kan man jo søge hjælp der, råder hun.
Dårlig – og god – sortering smitter
Kollektivt sker der også noget, når nogen lader være at sortere affald – det smitter – men det gør det også, hvis nogen gør sig umage, mener hun.
Hun har selv boet i 2 københavnske andelsforeninger.
– Den ene havde en lukket gård, en gårdmand og et affaldsområde, der var rent, overskueligt og forståeligt. Her sorterede alle.
- I den anden andelsforening var gården åben, og mange, der ikke boede der, gik igennem og sorterede måske ikke altid korrekt, selvom det var tydeligt, hvad der hørte til hvor. Men her kom der folk udefra og rodede skraldespandene igennem efter værdier om natten, så det lignede altid noget, der var løgn, og det fik den virkning, at så var folk ligeglade. Og min egen sortering blev også dårligere af den kollektive stil.
En familie ’producerer’ masser af affald
Som nybagt mor og husejer har Mette Sørensen fået øjnene op for, hvor meget affald en familie producerer. For hvor affaldet tidligere forsvandt om natten fra gårdhavens fællesskraldespande eller i affaldsskakter, som landede ”et sted”, og som ”nogen” tog sig af, så kan man som husejer virkelig se, hvor meget affald man genererer.
– Som nybagt mor har jeg ikke haft mange ledige minutter til at undersøge kommunens konkrete regler. Men jeg har en papir- og papspand, som vi bruger.
- Vi har fået kompost i haven, hvor jeg faktisk tømmer en stor Margretheskål grøntaffald, æggeskaller m.m. om dagen. Så det sparer vi vores husholdningsaffald for, og det giver os en lille, symbolsk rabat over ejendomsskatten. Og så smider vi selvfølgelig glas og flasker til genbrug i containeren for enden af vejen, fortæller hun.
Mette og Kjartan er lidt uenige om, hvor vigtigt det er, at metaldåser ikke havner i husholdningsaffaldet, men skylles og afleveres på genbrugsstationen.
– Men det er aldrig mig, der laver mad, og jeg kan ikke tvinge min kæreste til at gå lige så meget op i det som mig. Jeg har prøvet, siger hun med et stort smil, der vidner om, at effekten ikke blev som ønsket.
Skraldebil hver 14. dag var ikke nok til bleer
Især mængden af bleer er større, end parret havde forudset, og det gør, at der virkelig skal stoppes til, når skraldespanden skal lukkes sidst på ugen. Pludselig er affaldsmængderne insisterende tydelige.
– En blebaby er jo affaldsmæssigt helt vild. Da vi flyttede i hus, havde vi en klar idé om, at skraldeafhentning hver 14. dag var RIGELIGT, for vi havde jo både kompost og papir-, pap- og glassortering. Men efter en måned måtte vi ændre det, og så kom de heldigvis hurtigt. Før forsvandt skraldet jo bare af sig selv, når jeg havde båret det ned. Nu står det jo i min indkørsel og fylder.
En Margretheskål om dagen. Så meget køkkenaffald er der dagligt hældt i komposten, siden Mette, Kjartan og Harry flyttede ind i svenskerhuset i Rønne. Billede: Ditte Lysgaard Holm
Vi kan blive bedre til at genanvende og genbruge
Alligevel insisterer hun på, at vi kan gøre det bedre – især i vores del af verden.
– Det er en nødvendighed at passe på de ressourcer, vi har her på jorden, for vi er mange mennesker, og vi forbruger meget. Så selvom vi i den vestlige verden er ved at være gode til at genbruge og genanvende, fx metaller som jo er meget værd, så kan vi blive meget bedre.
- Min private holdning er i hvert fald, at hvis noget kan genbruges eller genanvendes, så bør jeg gøre mit til, at det bliver det. Det synes jeg er min pligt som borger i et privilegeret land.
Ryd op efter dig selv
Hun kunne godt tænke sig, at affaldssortering blev lige så naturligt som at købe ind.
– Jeg er ingen affaldshelgen selv, men jeg synes godt, vi i Danmark kan sørge for, at resterne efter vores store forbrug sorteres korrekt, så affaldet kan genbruges eller genanvendes. Det kan være svært at efterleve sine idealer i hverdagen, men værre er det altså heller ikke. Det handler om at rydde op efter sig selv, og det synes jeg faktisk er rimeligt nok at forlange.
