Ender de forskellige typer affald alligevel i den samme beholder, efter vi har sorteret det? Og kan vi have tillid til, at affaldssorteringsordningen virker, som den skal?
Selvom 8 ud af 10 danskere mener, at affaldssortering er en god ide, hersker der alligevel tvivl om ordningen hos godt hver tredje. Det viser en undersøgelse, som Yougov har lavet for Videncentret Bolius i maj 2022.
Her svarer Dansk Affaldsforenings kommunikationschef, Niels Toftegaard, og seniorforsker ved DTU Anders Damgaard, der forsker i affaldshåndtering, på om der er grund til bekymring.
28 procent svarer, at de generelt ikke har tillid til sorteringsordningen
Svar fra Niels Toftegaard, Dansk Affaldsforening:
– Kommunerne synes ligesom borgerne, at affaldssortering er vigtigt, og vi gør alt, hvad vi kan, for at det kan fungere så godt som muligt. Indimellem er der historier om, at noget er gået galt, for eksempel ved at forskellige fraktioner er smidt i samme rum i skraldebilen. Der bliver tømt flere hundrede tusinde skraldespande hver dag i hele landet, og så er det svært helt at undgå, at noget kikser, men det er klart mit indtryk, at det hører til undtagelsen. Ofte beror historierne også på misforståelser, hvor man tror, alle skraldespande tømmes i samme rum, fordi man ikke kan se udefra, hvordan skraldebilen er inddelt i forskellige rum til de forskellige fraktioner.
Svar fra Anders Damgaard, DTU:
– Jeg har stor tillid til sorteringsordningen. Vi kender nok alle til dårlige eksempler, som har været bragt i medierne, og de bliver hurtigt til sejlivede vandrehistorier om, at ordningen ikke fungerer. Men selvom der kan have været enkelte brodne kar, er det ikke et generelt problem.
31 procent svarer, at det er for besværligt at sortere
Svar fra Niels Toftegaard, Dansk Affaldsforening:
– Det er jo rigtigt, at det er mere besværligt at putte sit affald i fem forskellige spande i stedet for én. Men det skal vi bare, og så prøver vi i kommunerne at gøre det så lidt besværligt som muligt – for eksempel ved at man ikke behøver at køre på genbrugspladsen med sit affald, men kan sortere det derhjemme i spande, som bliver leveret til døren. Oplevelsen af besvær handler også om vaner. Vi har for eksempel sorteret plastik, glas og aluminium i form af pantflasker og -dåser i årtier, og jeg tror ikke, man tænker, at det er besværligt at tage dem med i supermarkedet. Det er blevet en vane. Vi skal faktisk bare bygge lidt videre på det, vi allerede gør – så vil sortering af de nye fraktioner være helt normalt.
Svar fra Anders Damgaard, DTU:
– Miljøet vinder, ved at vi sorterer vores affald, så en større del kan genanvendes, og vi kan se, at jo mere man ved om, hvorfor det er nødvendigt at sortere, desto lettere er det at gøre det. Derfor ligger der en vigtig opgave i at oplyse borgerne om fordelene. Der har været udtrykt frustration over, at kommunerne gjorde det forskelligt – at man skulle sortere på én måde derhjemme og en anden, når man besøgte familien. Nu kommer der mere ensretning, og det kan forhåbentlig bidrage til at gøre det mere simpelt.
36 procent svarer, at affald alligevel bliver blandet sammen efter sortering
Svar fra Niels Toftegaard, Dansk Affaldsforening:
– Det korte svar er nej. Kommunerne har stor interesse i at holde det sorterede affald adskilt, så det kan blive til nye ressourcer. Det er et fælles mål, vi har med borgerne, at så meget som muligt skal kunne genanvendes, og vi bliver målt og vejet på, at vi lever op til de sorteringskrav, der er.
Svar fra Anders Damgaard, DTU:
– Affaldet bliver holdt adskilt; det er hele præmissen for ordningen. Så er vi tilbage ved de enkeltstående historier, hvor nogen har set affald blive blandet sammen ved afhentning. I nogle tilfælde er det reelt det, der er sket, og det har selvfølgelig været en fejl, og i andre tilfælde er der handlet helt korrekt, for eksempel hvis renovationsarbejderne har set ned i en spand, hvor der er sorteret forkert. Så er de nødt til at hælde den i restaffald – eller lade den stå og bede borgeren sortere det igen.