Seniorbofællesskaber er populære. Antallet vokser, og mange står på venteliste for at flytte ind i et af dem. Det kan der være mange gode grunde til – fællesskab, nye naboer og en overkommelig bolig er et par af dem.
Det kan have stor værdi for det enkelte menneske. Men kan det også løse nogle af de samfundsmæssige udfordringer, der opstår, når andelen af ældre i samfundet stiger?
Beboere i seniorbofællesskaber får mere hjemmehjælp til praktiske gøremål end andre
Det har forskere ved VIVE nu set nærmere på. De har blandt andet undersøgt, hvor mange beboere der får hjemmehjælp, og hvor meget de arbejder. Men allerførst slår de fast, at det ikke er et bredt udsnit af Danmarks befolkning, der flytter i seniorbofællesskab.
– Det er en særlig ressourcestærk gruppe af borgere, som vælger at flytte i seniorbofællesskaber, og derfor kan man ikke føre gevinster tilbage til seniorbofællesskabet. De har højere indkomst og mere uddannelse end gennemsnittet, når de flytter ind, og de er næsten allesammen etnisk danske, siger Mette Lunde Christensen, seniorforsker ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
– Undersøgelsen viser blandt andet, at flere beboere i seniorbofællesskaber får hjemmehjælp til praktiske gøremål end blandt deres jævnaldrende i befolkningen, siger hun, og dermed nuancerer undersøgelsens resultater gængse opfattelser af, at der er samfundsøkonomiske gevinster skabt af seniorbofællesskaber.
– Men netop fordi beboerne tilhører en særlig gruppe mennesker, kan man ikke sige, om der generelt er samfundsøkonomiske gevinster ved seniorbofællesskaber, eller om der ikke er, siger hun.
Gennemsnitsalder på 68 år, når man flytter i seniorbofællesskab
3 pointer om seniorbofællesskaber
- De borgere, der vælger at flytte ind i et seniorbofællesskab, er borgere, der objektivt set er ressourcestærke og har et godt fysisk helbred.
- Omkring øget beskæftigelse og mindre brug af hjemmehjælp, er der ikke tegn på, at seniorbofællesskaber bidrager til øget beskæftigelse eller mindre brug af hjemmehjælp.
- Der er ikke tegn på, at borgerne systematisk får det bedre, hverken personligt, socialt eller helbredsmæssigt af at flytte ind i seniorbofællesskaber.
Kilde: ”Seniorbofællesskaber – Hvad er gevinsten ved seniorbofællesskabet og for hvem?”, VIVE, 2023
I dag findes der cirka 300 seniorbofællesskaber spredt ud over hele landet. De fleste består af mellem 10 og 30 boliger, hvor beboerne deler et fælleshus eller fælles lokaler.
Beboerne skal som regel være mindst 50 år gamle og uden hjemmeboende børn, når de flytter ind. Rapporten viser, at de i gennemsnit er 68 år gamle, når de pakker flyttekasserne ud og drikker kaffe med deres nye naboer.
Det har flere gange være fremme i medierne, at seniorbofællesskaber muligvis kan bidrage til at løse den udfordring, at vi fremover bliver et samfund med mange flere ældre, der får brug for hjælp. For eksempel havde Ugebrevet Mandag Morgen en artikel med overskriften ”Bofællesskaber skal afbøde ældrebomben”, og TV 2 bragte nyheden ”Fællesskaber for ældre kan mindske behovet for hjemmepleje”. En ældre analyse fra Rambøll har tidligere indikeret, at seniorbofællesskaber kunne mindske beboernes udgifter til det offentlige, særligt i forhold til hjemmehjælp.
Flere får hjemmehjælp til støvsugning og opvask
Det er det tidligere Indenrigs- og Boligministeriet, der har bedt VIVE undersøge omkostninger og gevinster ved boformen. Rapporten omfatter de næsten 16.000 seniorer, der bor eller har boet i seniorbofællesskab mellem 1995 og 2022. Den forklarer ikke, hvorfor flere af dem får hjemmehjælp til praktiske gøremål som støvsugning og opvask end tilsvarende aldersgrupper.
– En hypotese kunne være, at forholdsvis flere beboere i seniorbofællesskaber bliver visiteret til praktisk hjemmehjælp af kommunen, fordi de i højere grad udnytter deres mulighed for at opsøge hjælp, siger Mette Lunde Christensen.
Beboere i seniorbofællesskaber stopper tidligere med at arbejde
Forskerne har også set på beboernes sene arbejdsliv i årene, efter de er gået på efterløn.
– Man kunne forvente, at der i seniorbofællesskaberne er nogle efterlønnere, der kan og har lyst til at arbejde nogle timer ved siden af efterlønnen, men undersøgelsen viser det modsatte, nemlig at de trækker sig tidligere fra arbejdsmarkedet. Der er altså intet, der tyder på, at beboere i seniorbofællesskaber har en højere beskæftigelsesgrad med deraf følgende højere skatteindbetalinger, siger Mette Lunde Christensen.
Rapporten konkluderer, at når det gælder beskæftigelse og forbrug af hjemmehjælp, er der altså ikke tegn på, at seniorbofællesskaber bidrager til at øge beskæftigelsen eller mindske forbruget af hjemmehjælp.
Balancen er et boligfællesskab i Kildebjerg Ry for voksne over 50 år.
Mange flere bliver gode venner med naboer
For den enkelte kan der imidlertid være store fordele ved at flytte i seniorbofællesskab, fx et godt naboskab.
– Vi har data på omkring 50 mennesker, både før og efter at de flytter i seniorbofællesskab, og for dem kan vi se, at mange flere bliver gode venner med deres naboer, efter at de er flyttet ind. De omgås de nye naboer mere og er i højere grad venner med deres naboer i seniorbofællesskabet end der, hvor de boede før, siger Mette Lunde Christensen.
Mere fællesskab, socialt samvær og tryghed i seniorbofællesskaber
Rapporten bygger på en række databaser, men forskerne har også været ude og besøge beboere i to seniorbofællesskaber. Her fortæller beboerne, at de bevidst har valgt et seniorbofællesskab, dels for at få en bolig, der er fysisk egnet til at blive ældre i, dels for at bevare socialt samvær sent i livet. Man får nye naboer at ældes med.
– De fortæller, at de oplever mere fællesskab, socialt samvær og tryghed, efter at de er flyttet ind. De flytter netop ind i seniorbofællesskaber for at få nogle rammer, der giver dem de bedste chancer for at fastholde socialt samvær, hvis de får et svagere helbred med alderen og bliver mindre fysisk mobile, siger Mette Lunde Christensen.
Netværk giver tryghed og fortrolighed
Fakta om seniorbofællesskaber i Danmark
- 289 seniorbofællesskaber (2022).
- I alt 6.291 boliger.
- De fleste seniorbofællesskaber består af mellem 10 og 30 boliger.
- 44 % er almene boliger.
- 30 % er andelsboliger.
- 26 % er privat udlejning, ejerboliger og øvrige boligformer.
- Indflyttere skal som regel være mindst 50-55 år og uden hjemmeboende børn.
- Seniorbofællesskaber har ofte et fælleshus eller fællesareal.
- Borgere er i gennemsnit 68 år ved indflytningen.
- 61 % af beboerne er kvinder. 39 % er mænd.
- 15.733 borgere har på et tidspunkt boet i seniorbofællesskab mellem 1995 og 2022.
- Opgørelsen over seniorbofællesskaber tager udgangspunkt i Realdanias opgørelse over seniorbofællesskaber, udarbejdet af Methods.
Kilde: ”Seniorbofællesskaber – Hvad er gevinsten ved seniorbofællesskabet og for hvem?”, VIVE, 2023
Rapporten tegner et billede af, at de fleste beboere er engagerede i et godt naboskab, hvor man hjælper hinanden med personlige og praktiske gøremål. Beboernes netværk giver både tryghed og fortrolighed. Fællesskabet fungerer godt, og det er lettilgængeligt og fleksibelt. Når seniorerne først er flyttet ind, så bliver de fleste da også boende, indtil de eventuelt skal på plejehjem.
– Rigtig mange dør i deres bofællesskab og har det som deres sidste bolig, og flere af de ældste interviewede beboere håber da også at kunne blive boende i seniorbofællesskabet til det sidste, siger Mette Lunde Christensen.
– Seniorbofællesskaber er noget, der fungerer for en bestemt gruppe ressourcestærke mennesker, som opsøger fællesskab. Derfor kan man ikke udskrive seniorbofællesskaber på recept til at forebygge svær alderdom, siger hun.
– Der er jo også eksempler på seniorbofællesskaber, hvor det ikke er lykkedes at skabe det fællesskab, som beboerne forestiller sig eller er motiveret for at blive en del af. Det kan hænge sammen med, at de har haft forskellige forventninger til fællesskabet før indflytningen, siger Mette Lunde Christensen.
Hver tredje overvejer seniorbofællesskab
Måltider er en del af fællesskabet i seniorbofællesskabet Balancen i Kildebjerg Ry.
Mange ældre har i dag et godt helbred og en aktiv livsstil langt op i alderen. Forskning viser, at boligen med alderen får større betydning for, om man kan leve et almindeligt, selvstændigt liv, og derfor giver det god mening at undersøge, hvordan boligen understøtter ældre i at fastholde en aktiv og sund alderdom, forklarer Mette Lunde Christensen.
Og her er seniorbofællesskabet en god mulighed for nogle grupper. I en VIVE-rapport fra 2019 oplyste hver tredje over 52 år da også, at de godt kunne forestille sig at flytte i et seniorbofællesskab.
– I dag er det kun en ganske lille procentdel af vores boligmasse, der er seniorbofællesskaber. Vi ved, at mange af dem har lange ventelister, men vi ved på den anden side ikke, om alle, der tilkendegiver, at de kunne have lyst til at bo i seniorbofællesskab, ville flytte ind, hvis de fik en bolig tilbudt, siger Mette Lunde Christensen.
Danmarks befolkning bliver ældre
Det gør det vanskeligt at forudsige behovet for seniorbofællesskaber i fremtiden. Der er dog ingen tvivl om, at vi som befolkning bliver ældre og får brug for egnede boliger. Hver fjerde af os vil være over 65 år gammel i 2040 ifølge Danmarks Statistik.
– Her kan man se seniorbofællesskaber som et godt bidrag til et varieret boligudbud sent i livet, siger Mette Lunde Christensen.
Fleksible fællesskaber
Forskerne fra VIVE har besøgt to bofællesskaber for seniorer for at se nærmere på, hvilken slags fællesskab seniorerne får med i boligpakken. Der kan være ugentlige kaffeslabberaser og gåture, udflugter og fester, frokost på terrassen og rengøring i fælleshuset.
I de besøgte bofællesskaber lagde beboerne vægt på, at alle helst skal deltage i det sociale liv, samtidig med, at fællesskabet skal være fleksibelt.
– Nogle seniorbofællesskaber er stadig hovedsagelig befolket af dem, der startede dem, og de har defineret fællesskabet, men når der flytter nye ind, så er fællesskabet til forhandling, siger Mette Lunde Christensen.
I seniorbofællesskaber hjælper man hinanden
I begge seniorbofællesskaber hjælper man hinanden med at vedligeholde fælleshuset og udendørsarealerne. Og hvis man ikke kan lave praktisk arbejde, så opfordres man til at komme alligevel og for eksempel bidrage ved at lave kaffe.
– Mange af de interviewede beboere gør en indsats for at invitere de nye i starten og inkludere dem i fællesskabet, men hvis de nye ikke deltager, hører det op på et tidspunkt, siger hun.
Flere beboere fortæller, at de gerne giver en hånd, hvis nogen har brug for hjælp til at sætte en hylde op eller købe ind ved sygdom. Men der er også grænser for, hvor meget man vil hjælpe hinanden. Man vil ikke være hinandens sosu-hjælpere eller håndværkere.
