Det er ikke alle, der har råd til en seniorbolig, men et nyt projekt skal gøre det muligt for flere pensionister med lave indtægt at flytte i seniorbofællesskab. Illustration: Lars Andersen
Egen bolig med plads til privatliv, men med fællesskab lige uden for døren. Det drømmer flere og flere ældre om.
Lige nu er det ifølge undersøgelser fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) ca. 80.000 ældre, der ser sig selv flytte i et seniorbofællesskab inden for de næste fem år. Det skal holdes op imod, at der kun er knap 7.000 boliger fordelt på ca. 300 seniorbofællesskaber, og der er ventelister alle steder.
Nye, billigere seniorbofællesskaber i Valby, Køge, Horsens og Aalborg
Vi ved, at risikoen for ensomhed stiger med alderen, og at den er størst blandt de økonomisk dårligst stillede ældre
Derfor er Realdania i samarbejde med pensionsselskaberne PKA, PFA og Pension Danmark samt almene boligselskaber ved at bygge flere nye seniorbofællesskaber. Foreløbigt sker det i Valby og Køge, og på sigt også i bl.a. Horsens og Aalborg.
- Vi ved, at vi får flere og flere seniorer over de næste mange år. Og vi ved, at risikoen for ensomhed stiger med alderen, og at den er størst blandt de økonomisk dårligst stillede ældre, siger programchef i Realdania, Per Schulze og fortsætter:
- Når vi holder det op imod, at folk, der bor i seniorfællesskaber, fortæller om stor livskvalitet, må vi antage, at fællesskaberne kan være med til at modvirke ensomhed. Og at flere seniorfællesskaber vil kunne gavne både den enkelte og samfundet i et længere perspektiv.
Økonomi forhindrer ældre i at flytte i seniorbofællesskab
Udover, at der er større efterspørgsel end udbud af seniorbofællesskaber, er økonomien et af de største benspænd for, at flere ældre kan flytte. Ca. halvdelen af de nuværende seniorbofællesskaber består af ejer- eller andelsboliger, som kræver flere millioner på kontoen at komme i nærheden af. I fællesskaberne, der består af almene lejeboliger, skal man have 20.00-30.000 kr. til indskud og 5.000-8.000 kr. til husleje, el, vand og varme hver måned.
Derfor er en vigtig del af Realdanias projekt, der udelukkende består af lejeboliger, at 10 procent af dem skal kunne betales af folk, der kun har en almindelig folkepension.
– For at komme ned på en billig leje, må vi skrue på kvadratmeterne. Men vi tror på, at det vil fungere godt med relativt små boliger, når man samtidig får adgang til mange fællesarealer som storkøkken, bibliotek, vaskerum og grønne områder, siger Per Schulze.
Tegningerne til de to første nye seniorbofællesskaber i Valby og Køge er ved at være færdige. Begge bliver opgangsfællesskaber med henholdsvis 50 og 30 boliger, og de bygges op over temaerne havedyrkning og friluftsliv.
Hvad koster det at bo i bofællesskab?
Eksempler:
- Seniorbofællesskabet Strandhusene, Haderslev (almene lejeboliger): Husleje: 5.413-6.780 kr. om måneden afhængig af størrelse. Indskud: 27.220-36.161 kr. Aconto-forbrug: 600-660 kr.
- Seniorbofællesskabet Lyngvang, Lyngby (andelsboliger): Husleje: 5.481-8.158 kr. om måneden afhængig af størrelse. Indskud/andelsværdi på 1,232.288-1,924.215 millioner kr. Herudover eget forbrug.
- Seniorbofællesskabet Egebakken, Fredensborg (ejerboliger): Prisen afhænger af størrelse og markedspris. De sidste huse blev solgt til 3,5-4,2 millioner. kr. 1.000 kr. per måned til drift af fælles faciliteter.
Kilder: 2017-priser fra egebakken.dk, lyngvang.dk og hab-bolig.dk
Billigere boliger giver flere muligheder for ældre
Arne Rolighed, næstformand i Danske Seniorer, synes godt om de nye tanker, fordi han er enig i, at økonomi kan forhindre flere ældre i at flytte i seniorbofællesskab.
- Især for de ældre, der vil flytte fra land til by, kan det være svært. Hvis de overhovedet kan få deres bolig solgt, vil det være til en lavere pris, end de kan købe for inde i byerne, siger han.
Også fremtidsforsker fra Futuria, Anne-Marie Dahl, mener, det er en god idé at gøre seniorbofællesskaber tilgængelige for en bredere gruppe.
- Firstmoverne på dette område er dem, der har overskud og penge på lommen og selv kan stable et sted på benene. Men for, at flere kan få mulighed for at flytte, har vi brug for projekter som Realdanias, og at flere almene boligselskaber begynder at udbyde seniorbofællesskaber, siger hun.
Seniorbofællesskaber er en gevinst for samfundet
Winnie Bach Andersen og Aase Christiansen nyder hinandens selskab i seniorbofællesskabet Lyngvang. Foto: Lisbeth Holten
At bygge flere og billigere seniorbofællesskaber skal ikke kun gavne flere seniorers livskvalitet og pengepung. I Realdania har man en forventning om, at det også kan gavne samfundsøkonomien.
En analyse, Realdania og Rambøll lavede sidste år på baggrund af Horsens, Furesø, Ballerup, Sorø og Aarhus Kommuner, viser, at udgifterne til personlig pleje, hjemmehjælp og praktisk hjælp til ældre, der bor i seniorbofællesskab, er meget mindre end til ældre, der bor på plejehjem.
De to grupper kan ikke direkte sammenlignes, fordi de har forskellige forudsætninger og situationer. Men tallene giver et fingerpeg om perspektiverne i at forøge ældres livskvalitet og helbred, så de slet ikke eller senere får behov for at komme på plejehjem.
Arne Rolighed mener, at flere af de eksisterende seniorbofællesskaber allerede beviser, at de økonomisk betaler sig.
- I seniorbofællesskabet Sonnesgården i Aarhus (lokalforening under Danske Seniorer, red.) har vi erfaret, at når man møder folk på fællesområdet, i fælleshuset og til fællesaktiviteter, giver det livskvalitet, tryghed og socialt fællesskab. Det slår over i ansvar for hinanden i en grad, så det har betydning for deres behov for pleje udefra. Man hjælper automatisk hinanden med at rulle en støttestrømpe på eller handle ind i stedet for at ringe til hjemmehjælpen. Og indtil for nylig var der ingen, der var endt på plejehjem. De bor der, til de dør eller kommer på hospice, fortæller han.
Seniorbofællesskaber er ikke for alle
Anne-Marie Dahl mener dog ikke, man bare kan klaske en masse ens seniorbofællesskaber op og regne med, at folk vil strømme til. Lige meget, hvor billige de er, og hvor mange perspektiver der er i dem.
Flere ældre kræver flere seniorbofællesskaber
- Antal ældre i Danmark forventes at stige fra omkring 1,39 millioner i 2015 til omkring 1,89 millioner i 2040 og dermed komme til at udgøre godt en fjerdedel af befolkningen.
- 8 % af de ældre overvejer at flytte i seniorbofællesskab inden for de næste fem år – det svarer til 80.000 ældre.
- I dag findes der ca. 300 seniorbofællesskaber med i alt knap 7.000 boliger.
- I gennemsnit står der 28 på venteliste til hvert seniorbofællesskab.
Kilde: Analyse af sammenhængen mellem boligformer og samfundsøkonomiske udgifter til ældre, Rambøll og Realdania, 2016
- Boformen vil være aktuel for en del. Men vi skal ikke tro, at én løsning passer til alle. Nogle vil nyde det forpligtende fællesskab, mens andre ikke er til faste lugedage og fællesspisning. Så det er utrolig vigtigt i byggeprocessen at have dialogen med de ældre om, hvad de efterspørger. Også de ressourcesvage. Hvis halvdelen af de ældre ryger, nytter det fx ikke at lave røgfri fællesarealer, siger hun.
Hans Thor Andersen, forskningschef ved Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, er også skeptisk over for, hvor mange og hvem der ender med at flytte ind i de nye seniorbofællesskaber.
– Jeg tror ikke, vi kommer til at se en massebevægelse henimod seniorbofællesskaber. Vi har forskellige situationer og rammer. Usikkerheden og besværet med at flytte kan også stoppe nogen. Og vi har alle vores særheder, der ikke bliver mindre med alderen. Flere undersøgelser har også vist, at mange ikke vil overtage plejefunktioner for hinanden, hvis de skal bo sammen, siger han.
Bofællesskaber mest for veluddannede
Hans Thor Andersen synes omvendt ikke, flere nye seniorbofællesskaber er en dårlig idé. Han mener blot, det er vigtigt at evaluere på dem.
- Jeg kan godt være bange for, at det i praksis stadig vil være de veluddannede med overskud, der kan se idéen i seniorbofællesskaberne, selv om de bliver billigere. Og hvis vi ikke når ud til de svageste og mest ensomme, hvor interessant er det så? Måske er det heller ikke en byggeopgave at nå ud til dem? Måske skal vi ud og lave aktiviteter for dem i de områder, hvor de allerede bor, siger han.
Arne Rolighed pointerer også, at seniorbofællesskaber ikke løser alle problemer med ensomhed.
- Vi bør også eksperimentere med andre tilbud, der ikke kræver langstrakte byggeprocesser. Fx bør vi arbejde for at blande folk med forskellige ressourcer på plejecentrene, så der ikke kun sidder demente og stirrer på hinanden. Og har man et villakvarter, hvor der sidder en masse ældre og er ensomme i hver deres hus, kan man måske etablere et fælleshus og fælles aktiviteter her, foreslår han.
Seniorbofællesskaber er godt mod ensomhed
I Realdania er man meget opmærksom på, at det er en svær opgave at få fat i de mest udsatte og ensomme ældre. Og at der ikke kun findes én løsning.
- Men lige nu er der ikke mulighed for, at alle kan flytte ind i et seniorbofællesskab, hvis de gerne vil. Det tilbud vil vi gerne skabe. Og så er det klart, vi må følge nøje med i, hvem der ender med at efterspørge tilbuddet. Parallelt med, at vi sætter gang i byggerierne, sætter vi også gang i en formidlingskampagne, der har fokus på, at seniorbofællesskaber er en god måde at få et nyt fællesskab på, hvis man er ensom eller ikke har så meget familie. Det håber vi kan være med til at åbne flere folks øjne for muligheden, siger Per Schulze.
Han mener, der er større chance for at samle ældre fra flere forskellige sociale samfundslag med projektets lejeboligfællesskaber, end i de private andels- og ejerfællesskaber.
- I de bofællesskaber, hvor folk selv finder sammen og bygger sammen, er de ofte meget ens, også økonomisk. I vores projekt kortslutter vi økonomien og samler folk fra flere lag. Derudover lægger vi op til interaktion med omgivelserne i de nye fællesskaber. Vi skaber rammerne for, at man fx kan åbne sine værksteder eller festlokaler op. På den måde kan man også mødes på tværs af alder og segmenter, siger han.
