Tænk over, om du er på bølgelængde med bofællesskabets værdier, før du flytter ind.
Hvilke værdier hersker i et bofællesskab?
Hvis du overvejer at flytte i et bofællesskab, er det vigtigt, at du kan tilslutte dig bofællesskabets grundlæggende værdier. Det er derfor vigtigt at finde ud af graden og typen af fællesskab i det pågældende bofællesskab, og om det passer til dig og den måde, du gerne vil leve livet på.
I nogle bofællesskaber er det hensigten, at beboerne har et stort og tæt fællesskab om alt. Her kan du fx være forpligtiget til at deltage i mange fællesaktiviteter, at der oftest spises sammen, og at I generelt har en stor del til fælles.
Andre bofællesskaber er organiseret således at, man har sin egen bolig, hvor man lever sit liv for sig selv, men derudover har et fælles hus, hvor der kan forgå fællesspisning og andre fællesaktiviteter, man kan deltage i. Ofte er man forpligtiget til at deltage i en vis grad, men der er stadig en grad af frivillighed, og forskellige typer fællesarrangementer så det kan tilpasses den enkelte.
Find et fællesskab der passer dig
Måske har bofællesskabet et fast princip om høj prioritering af det sociale liv, fællesskab om pasning af udearealer, eller en bestemt type aktivitet så som motion, foredrag, film eller noget helt fjerde. Der kan også, være principper om fx bæredygtighed, økologi eller dyrkning af egne grøntsager. De bofællesskaber der baserer sig på sådanne grundværdier kaldes økologiske bofællesskaber eller økosamfund.
Der vil typisk være et indledende afsnit i vedtægterne, som beskriver de tanker, der ligger bag bofællesskabet. Disse er oftest at finde på bofællesskabets hjemmeside.Det kan give dig en fornemmelse af stedet og dets kultur. Men eftersom bofællesskabet i sagens natur udgøres af de mennesker, der bor i det, kan bofællesskabet godt have ændret sig i forhold til de oprindelige tanker, i takt med at beboere er flyttet til og fra.
Det bedste, du kan gøre, er at snakke med beboerne i bofællesskabet om deres og bofællesskabets værdier. Så kan du også få en fornemmelse af, om kemien passer.
De fleste bofællesskaber holder møder for interesserede på ventelister for at sikre, at de, der optages, er bekendte med, hvordan fællesskabet fungerer, hvad der tilbydes, og hvad man skal være indstillet på at bidrage med.
Det er en god idé at få en snak med beboerne, inden du takker ja til en plads i et bofællesskab. Foto: Jesper Elgaard
Hvad er fælles i et bofællesskab?
Grundlæggende har langt de fleste bofællesskaber et eller flere rum og/eller huse, som beboerne er fælles om. Selvom de enkelte boliger har eget køkken, vil der også typisk være et fælleskøkken, hvor man kan spise sammen, enten hver dag eller med jævne mellemrum.
Der er meget stor variation i den måde, bofællesskaberne er organiseret på.
Der findes en del forskellige bofællesskaber oprettet af fx yngre børnefamilier, der har slået sig sammen og oprettet et bofællesskab, hvor det er hensigten, at beoerne er blandet af alle aldre og familieformer, både de yngre der endnu ikke har fået børn, børnefamilier og seniorer, hvor børnene er flyttet hjemmefra.
De vil i mange tilfælde være organiseret med egne fuldt udstyrede huse, hvor beboerne kan trække sig tilbage og lave mad, som de kan spise for sig selv, hvis de ønsker det. Derudover er der oftest et større fælleshus med plads til alle og typisk et stort køkken, spisesal, værksteder, legerum, gymnastiksal og vaskeri.
I bofællesskabet Bo-90 på Nørrebro i København fra 1993 er en række lejligheder samlet om en opgang og deler desuden et fællesrum med stort køkken, hvor beboerne laver mad på skift. Det har den fordel, at de enkelte beboere ikke skal tænke på indkøb og madlavning hver eneste dag. Fællesspisningen er frivillig.
Der findes seniorbofællesskaber med stort fællesskab, mange fælles aktiviteter og daglig fællesspisning, og i den anden ende af spektret er der et seniorbofællesskab som Lumbylung syd for Odense, hvor man "respekterer hinanden og giver plads til privatlivet", men hejser flaget og samles til kaffe, når der skal fejres en fødselsdag.
Der er stor forskel på graden af fællesskab i landets bofællesskaber. Nogle steder er der ugentlige fællesspisninger. Foto: Heine Pedersen
Hvor meget fællesskab er du indstillet på?
Graden af fællesskab varierer fra bofællesskab til bofællesskab. Før du vælger bofællesskab, er det derfor en god idé at stille dig selv en række spørgsmål og herefter vælge det sted, der harmonerer bedst med dine egne forventninger og præferencer.
Gør bl.a. op med dig selv:
- Hvor meget fællesskab, både socialt og i forhold til fælles arbejdsopgaver, ønsker du med de mennesker, du bor sammen med? Og hvor meget tid vil du bruge uden for fællesskabet på dine børn, børnebørn, venner og interesser, rejser og fx eget sommerhus?
- Vil det være i din interesse at skulle at spise i fællesskab alle ugens dage og så til gengæld deltage i at skulle lave mad til alle med jævne mellemrum? Vil du helst lave din egen mad, eller betale dig fra det?
- Vil du synes, det er hyggeligt, at du og bofællerne render ind og ud ad dørene hos hinanden? Eller at du kan lukke din dør og være privat, når du ønsker det, og at I kun kommer hos hinanden, når det er aftalt?
- Der er både tryghed og goder, men også forpligtelser og hensyn, der skal tages i et bofællesskab. Der er ofte pligt til at deltage i det sociale og grænsen for, hvornår det er givende eller kan føles klaustrofobisk at bo i et fællesskab, hvor man på godt og ondt følger med i hinandens liv, kan være meget forskellig for den enkelte – også mellem ægtefæller
- Hvor stor en del af din økonomi vil du lade indgå i fællesskabet, uden at blive ærgerlig over at skulle følge fællesskabets beslutninger? Det at bo i et bofællesskab betyder ofte, at der er en del fællesøkonomi, hvor der kan være anskaffelser til fællesskabet eller til afholdelse af arrangementer, du ikke selv kontrollerer alle aspekter af. Der kan også være forhold som vedligehold af ejendommen, vedligehold og pasning af ude- fælles og havearealer, der betales af den fælles økonomi.
Er du villig til at yde det, fællesskabet kræver?
I mange bofællesskaber klarer man i fællesskab meget af det, du måske ellers ville vælge at betale dig fra, hvis du bor alene.
I nogle bofællesskaber, eksempelvis Kæphøj ved Roskilde, varetager beboerne alle faste opgaver som medlemmer af arbejdsgrupper for indkøb, netværk, vedligeholdelse indendørs og udendørs, madregnskab, varmeregnskab, køkkenrenovering m.m. I andre går en del af fællesøkonomien til at betale for nogle af de opgaver, beboerne ikke selv kan eller vil bruge tid og kræfter på.
Generelt skal du regne med at skulle lægge et stykke arbejde i bofællesskabet – til gengæld nyder du også godt af andres arbejdsindsats, så især hvis du flytter i blandet bofællesskab skal du være indstillet på at få ansvaret for arbejdsopgaver.
I seniorbofællesskaber vil der oftere være en del af det tungere arbejde, man betaler sig fra gennem fælleskassen. Der kan de fleste steder dog stadig være mulighed for at udføre det arbejde, du nyder at lave, som fx madlavning eller havearbejde i køkkenhaven, så pligten på den måde i kan blive et samarbejde og en fornøjelse.
Hvor vil du bo?
Her gælder det samme som ved enhver flytning - bofællesskab eller ej. Du bliver nødt til at tænke over dine behov og ønsker.
Overvej fx disse ting:
- Vil du bo i byen eller på landet?
- Hvordan er indkøbsmulighederne og adgangen til offentlig transport?
- Hvor langt får du til arbejde, aktiviteter, kultur, sportstilbud, familie og venner?
Som udgangspunkt vil du formentlig få mulighed for at få dækket en del af dine sociale behov i et bofællesskab. Men bofællesskabet kan ofte ikke erstatte familie og gamle venner, eller helt erstatte de kulturelle, sports eller andre fritidsaktiviteter, du gerne vil deltage i.
Dette skal indgå i dine overvejelser, den geografiske afstand, og måske mangel på bil eller adgang til offentlig transport, ikke risikerer at blive en belastning, hvis du flytter langt væk fra familie, venner eller bycentre. Du skal også lade transportudgifterne indgå i dine økonomiske overvejelser
Det kræver overvejelse – og du er den eneste med svarene.
Billedgalleri: Kallerupgaard - et moderne kollektiv
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Hvordan kommer du ind i bofællesskabet?
Bofællesskabets beboere kan have interesse i at være med til at vælge deres nye bofæller, så en vis enighed om mål og midler sikres.
Hvis det er et fællesskab af ejerboliger, vil det oftest være vedtægter og servitutter (bestemmelser der er pålagt en ejendom), der har betydning. Der kan således eksistere forskellige kriterier i disse om, hvem der må købe de ledige boliger, og hvilke forpligtelser der er for at bo i bebyggelsen. Men ellers har fællesskabet generelt ikke indflydelse på, om du må købe en ledig bolig eller ej, hvis du opfylder kriterierne.
I andelsboliger vil der ofte være vedtaget bestemmelser og kriterier i forhold til, hvem der kan flytte ind og overtage de enkelte boliger i fællesskabet. Der vil yderligere ofte være betingelser i vedtægterne om deltagelse i fællesskabet, og at ventelister skal følges. I nogle tilfælde skal nye beboere godkendes af fællesskabet.
I et bofællesskab, som du skal leje dig ind i, er det ejeren, der kan beslutte, hvem der lejes ud til. I bofællesskaber under de almene boligselskaber skal regler om ventelister følges, og der er særlige forhold, der har betydning for, om du kan blive lejer. Men i praksis vil det alligevel ofte være sådan, at bofællesskabet har en beboerbestyrelse/beboerforening og nogle husregler, der er aftalt med udlejeren. På den måde har de en vis indflydelse på, hvordan og hvem der kan optages på ventelisten. På den måde opretholdes fællesskabet og får indflydelse på, hvem de fremover kommer til at bo sammen med
