Fakta om Fjordbyen i Aalborg
- Fjordbyen i Aalborg har haft adresse flere steder og endte på den nuværende placering i 1980.
- Kommunen overtog området fra Aalborg Havn, og det blev startskuddet til navnet og foreningen Fjordbyen.
- Fjordbyen fik status som en kolonihaveforening, hvilket betyder, at foreningens vedtægter skal godkendes i kommunalt regi.
- Beboerne i Fjordbyen skal have en anden adresse i Aalborg Kommune for at kunne leje den kommunalt ejede grund.
Et blåt skilt ved en grusvej i Aalborgs vestlige bydel fortæller, at her ligger Fjordbyen. Numrene går fra 1 til 122, for det er antallet af huse.
Selvom Fjordbyen har status som kolonihaveforening, skal man kigge langt efter haverne, og der er aldrig havesyn, hvor bestyrelsen tjekker, om haverne er velholdte, som der ofte er i andre kolonihaver. De lejede grunde er kun på 90 m2, og folk bor så tæt, at de fleste kan nå deres nabo, hvis de strækker armen ud.
Charlotte fandt fællesskab i Fjordbyen
Til gengæld er her rigelig plads til udsmykning, stokroser, blomsterkrukker og huse med imposante navne som Amalienborg, Badehotellet og Statshospitalet. Husene må højst fylde halvdelen af grunden, men hvad de ikke har i størrelse, har skurene, som beboerne kalder dem, i farverighed. Klynget sammen ligger de på grusveje, der fører til Limfjorden, og er akkurat så forskellige som deres beboere.
– Jeg har boet i parcelhus og senest i en stor ejerlejlighed inde midt i Aalborg, men jeg følte mig ensom. Derfor solgte jeg den store lejlighed og fik en mindre lejlighed og et skur i Fjordbyen. Her er der altid noget at tage sig til, og folk hjælper hinanden. Min kreativitet er piblet frem, siden jeg kom herud, fortæller Charlotte Jensen, der er ny i Fjordbyen.
Fjordbyen startede med små, selvbyggede skure
Hun forelskede sig i stemningen, stedet og den selvbestemmelse, der ligger i bydelens DNA. Det begyndte med små, selvbyggede skure i fiskeklynger, som har ligget flere steder i Aalborg.
I 1930’erne fungerede mange af dem som bolig for familier, der i perioder levede af fisk fra fjorden. Typisk var det byens industriarbejdere, der fiskede i fritiden og på den måde fik mad på bordet, når tiderne var trange. En af dem er Bent Knudsen, der er årgang 1929 og den ældste skurejer i Fjordbyen.
– Vi fik en grund herude, hvor vi måtte bygge et skur til vores fiskeredskaber. Alle fiskede; det var derfor, vi var her, og vi boede her om sommeren. De fleste arbejdede på Eternitten eller Værftet. Vi hjalp hinanden med at bygge skure herude, og på værftet kunne man altid finde et bræt af bygge af, forklarer Bent med et smil.
Familien Knudsen forelskede sig i Fjordbyen
I Bents familie var de meget glade for at komme i Fjordbyen, og en overgang boede der så mange familiemedlemmer på samme vej, at den blev kendt som ”Knudsens Allé”. Bents søn, Jan Rask Knudsen, der er 68, husker tydeligt sin barndoms somre ved Fjorden:
– Vi havde jo et fantastisk fællesskab omkring fiskeriet, og alle Vestbyens unger var her. Vi havde ikke meget plads; mine forældre sov i køjerne, mens min søster og jeg lå på drømmesenge. Slagterens Bjarne sov under bordet; han ville hellere være i Fjordbyen end derhjemme, fortæller Jan.
Fjordbyen i Aalborg
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Fra Skudehavnen til Fjordbyen
De indbyggede køjer er her stadig i Bents lille hus, der står som en tidslomme med familiebilleder, tegninger og den ternede voksdug. Huset er vokset over årene, for det oprindelige hus var kun på 15 kvadratmeter.
Det stod engang i Aalborgs østlige bydel, hvor den første skurby lå. Da tunnelen under Limfjorden blev bygget i årene fra 1965-69, blev skurene flyttet, og i 1980 landede de på den nuværende placering og kom til at høre under Aalborg Kommune. Nu hed det Fjordbyen, men som Bent siger:
– For os hedder det stadig Skudehavnen!
”Os” er ham, sønnen og de få andre, der er tilbage fra dengang, hvor folk gik ind og ud af hinandens huse, satte ruser i fjorden, hvor de fangede ål, og gav et skur væk, hvis der var brug for det:
Fik skur med sofa i gave
– Jeg fik mit af Børge Hansen, og der fulgte endda en sofa med, siger Bent.
Han nikker mod sit svenskrøde hus, hvor knap halvdelen altså har næsten 100 år på bagen. Siden byggede Bent til, og her var det også en fordel at arbejde på Aalborg Værft:
– Materialerne kom til værftet i trækasser, der var op til 18 meter lange. Dem tog vi med herud og byggede af brædderne. Dengang måtte man bygge, som man ville. Der skulle bare være to meter til skel, mindes Bent.
– De brugte, hvad de kunne få. Selv sømmene rettede de ud og brugte igen, tilføjer sønnen Jan.
Skuret i Fjordbyen skal gå i arv til børnene
Bents børn skal have huset efter ham, og han afviser på det bestemteste at sælge sit hus, selvom han kunne få en god pris. Det er blevet populært at bo i den farverige bydel, og de, der får fat på et hus, er heldige. Også selvom det er forsømt og forladt, som det skur Charlotte Jensen overtog.
Charlotte fik hjælp til at sætte medtaget skur i stand
– Det havde stået tomt i 12 år! Haven var tilgroet, der lå affald, og huset var ret medtaget, fortæller Charlotte.
Hun viser fotos af et hus i elendig forfatning, som hun overtog i vinteren 2021. Charlotte har boet i en mindre nordjysk by i 40 år. Da hun mistede sin mand i 2018, flyttede hun i en ejerlejlighed i Aalborg. Det var bare ikke det rigtige, og på sine lange gåture rundt i Aalborg kom hun oftere og oftere ud til Fjordbyen.
– Jeg har tre voksne sønner, hvoraf den ældste er tømrer. Da jeg sagde til dem, at jeg ville købe et skur herude, sagde Casper:
”Mor, det er fedt! Jeg vil gerne hjælpe med at sætte det i stand”.
De har alle hjulpet mig, og det blev et meget betydningsfuldt projekt for os fire, og i dag er det vores hus. Selvom det er mig, der er her mest, så kan børnene også bruge det, fortæller 60-årige Charlotte.
Overnatning kun tilladt fra 1. maj til 30. september
Hun kan ikke bo her fast, for reglerne er som i andre kolonihaver: Overnatning må kun finde sted i perioden fra 1. maj til 30. september. Om vinteren må man kun sove i sit hus i weekenden, men man må gerne være der, og der bliver ikke lukket for vandet.
Nu, hvor Charlottes skur næsten er, som hun gerne vil have det, går hun selv og ordner de sidste ting.
Skuret er de tilladte 45 kvadratmeter og 4,35 meter højt, som også er den tilladte højde. Charlottes sønner har bygget en hems, hvor hun sover, når hun er i huset. Hun har stue og køkken i ét, badeværelse og et lille opbevaringsrum. Enkelt indrettet med genbrug og plads til at udfolde sig:
– Her i Fjordbyen har jeg genfundet min kreativitet. Det føles godt, og jeg elsker at være her, erklærer Charlotte Jensen i skur nummer 10.