Det er vigtigt at have helt styr på love og regler for carporte, garager, udhuse og andre sekundære bygninger, inden du går i gang med at bygge. Foto: Arkivfoto.
Kort resumé
- Sekundære bygninger som skure, garager og carporte skal overholde bestemmelser i Bygningsreglementet, lokalplaner og eventuelle servitutter.
- Byggetilladelse er nødvendig, hvis det samlede areal af sekundære bygninger overstiger 50 kvadratmeter, eller hvis de er integreret i det eksisterende byggeri.
- Ejere har pligt til at opdatere Bygnings- og Boligregistret (BBR) med ændringer på grunden, herunder opførelse og nedrivning af mindre bygninger.
Hvad betyder sekundært byggeri?
Sekundært byggeri omfatter alle bygninger på grunden, som ikke er en del af den primære bolig. Bygningerne må ikke anvendes til beboelse eller længerevarende ophold. Til havens små og mindre bygninger medregnes bl.a.:
- Garage og carport
- Udhus (redskabs-, brænde- og cykelskur m.m.)
- Overdækket terrasse
- Drivhus
- Legehus
For pavilloner, lysthuse, udestuer, vinterhaver og andre bygninger til ophold gælder der andre regler.
Lille lysthus i baghaven. Arkivfoto.
Hvilke love og regler gælder for sekundære bygninger som fx carporte, skure og garager?
Lokalplaner og servitutter
Udover bestemmelserne i Bygningsreglementet kan det være krav i fx en lokalplan eller grundejerforeningsbestemmelser, der gælder for området, som skal overholdes, når der bygges i dit område eller på din grund. Der kan også være tinglyste servitutter, der, udover de generelle bestemmelser i bygningsreglementet, regulerer, hvad, hvor og hvordan du må bygge på den enkelte grund.
Servitutter, der er gældende for din grund, og dermed yderligere kan begrænse, hvordan og hvad du må bygge på din grund, kan du finde via Den Digitale Tinglysning.
Lokalplanen for området vil generelt betyde yderligere begrænsninger for, hvad du skal og må bygge på din grund. Og det vil så, udover bestemmelserne i bygningsreglementet, være de skærpede krav i lokalplanen, du skal overholde.
På de enkelte kommuners hjemmeside kan du ofte finde oplysninger om love og regler og få hjælp til at finde ud af, om der er lokalplaner eller andre bestemmelser, som kan have en betydning for, hvor på grunden og hvilke udhuse du må opføre. Der kan også være bestemmelser om fx hvilke materialer, farver m.v. der må anvendes i området eller på grunden.
Der er forskel på, om du skal søge om byggetilladelse eller frit kan gå i gang. Det afhænger bl.a. af bygningens placering, areal, anvendelse, og om den er integreret i huset. Arkivfoto.
Hvilke små bygninger kræver byggetilladelse?
Hvis det samlede areal af udhuse, skure med mere, der opføres i tilknytning til et fritliggende enfamiliehus, overstiger 50 kvadratmeter, skal du altid søge byggetilladelse.
Hvis det samlede areal af udhuse, garager, carporte overdækninger m.v. er mere end 50 m2 (for rækkehuse 20 m2) skal arealet desuden regnes med i beregning af bebyggelsesprocenten, hvilket kan betyde, at der skal søges byggetilladelse og i nogle tilfælde dispensation.
Hvis bygningen ikke kan opføres inden for bestemmelserne om sekundære bygningers placering på grunden, afstand til skel, bygningens højde m.v. skal der altid søges byggetilladelse og dispensation fra de bestemmelser der ikke kan overholdes.
Selvom byggeriet er under 50 kvadratmeter, skal der desuden ansøges om byggetilladelse, hvis der er tale om en garage, en carport eller et udhus, som er integreret i det eksisterende byggeri. Eller hvis der skal søges dispensation fra andre regler i bygningsreglementet, fx de maksimalt 12 meter lang skel, at de første 2,5 m fra skel må ingen del af bygningen være højere end 2,5 m.
Både annekser, udestuer og vinterhaver samt egentlige tilbygninger kræver altid ansøgning om byggetilladelse. Du skal altid søge om byggetilladelse, hvis et byggeri øger beboelsesarealet. Er du i tvivl, bør du kontakte den aktuelle kommune.
Guide: Overvejer du at bygge et skur eller anneks?
Herunder har du mulighed for at klikke dig igennem grafikken og få styr på de vigtigste overvejelser, du bør gøre dig, inden du bygger et skur eller anneks på din helårsgrund.
Klik på punkterne 1, 2 og 3 i toppen ud fra skur eller anneks, og du kan finde yderligere oplysninger ved at klikke videre rundt på grafikken. Skal du bygge et skur eller anneks ved dit sommerhus, så klik her.
Må vi vise dig en interaktiv grafik?
Her plejer at ligge en interaktiv grafik. Vi kan desværre ikke vise dig elementet, på grund af dine cookie-indstillinger.
Du har også mulighed for at hente alle oplysninger ned som pdf: helårsgrund – sommerhusgrund
Når du beregner en grunds bebyggelsesprocent, skal alt tælles med. Dog kan du trække op til 50 m2 areal af sekundære bygninger der opføres i forbindelse med fritliggende enfamiliehus fra. I række- og klyngehuse dog kun 20 m2.
Hvornår tæller små bygninger som skure og carporte med i bebyggelsesprocenten?
Når du beregner bebyggelsesprocenten, skal alt som udgangspunkt tælles med. Men når du skal beregne bebyggelsesprocenten, kan du trække op til 50 m2 af det samlede areal af sekundære småbygninger fra det areal, der danner grundlag for beregning af bebyggelsesprocenten (Bemærk: Ved rækkehuse og lign. dog kun 20 m2).
Vær opmærksom på, at overdækkede terrasser og andre overdækkede arealer også tæller med i bebyggelsesprocenten på lige fod med carporte, garager udhuse og lign.
Hvornår skal du videregive BBR-oplysninger for små bygninger?
Bygnings- og Boligregistret (BBR) er et landsdækkende register over alle bygninger og boliger. Som ejer af fast ejendom har du pligt til at oplyse om ændringer på grunden, dvs. nybygning, tilbygning og nedrivning – det gælder også for mindre bygninger som garage, carport, udhus, udestue og overdækket terrasse.
Kommunen vil som udgangspunkt opdatere BBR for byggeri,der kræver byggetilladelse, når byggeriet færdigmeldes til kommunen. Men du er som boligejer altid ansvarlig for at oplysningerne bliver opdateret og altid stemmer overens med de faktiske forhold på stedet.
Se BBR-oplysninger for din ejendom her
For de bygninger der kan opføres uden byggetilladelse, er det dig selv der skal sørge for at de registreres i BBR – det gør du ved at logge ind med MitID på Bolig og Byggeregisterets (BBR) selvbetjeningsside her: https://bbr.dk/ret
Et skur som dette med haveredskaber skal registreres i din forsikringspolice, for at fx skader er dækket. Arkivfoto.
Hvilke afstandsforhold skal du overholde, når du opfører mindre, sekundære bygninger på grunden?
Mindre bygninger, der ikke anvendes til beboelse, kan under visse betingelser opføres nærmere naboskel, og sti end 2,5 meter, medmindre bestemmelser i lokalplanen foreskriver noget andet. Mindre sekundære bygninger kan fx være garager, carporte, overdækkede terrasser, drivhuse (til planter), hønsehuse, legehuse og andre mindre bygninger, der ikke anvendes til beboelse eller længerevarende ophold.
For byggeri i sommerhusområder gælder andre og skærpede bestemmelser. Det handler både om, hvor på grunden du må bygge, og hvad og hvordan du må bygge.
Dog skal bl.a. disse betingelser være opfyldt:
- Ingen dele af bygningen må, inden for en afstand af 2,5 meter fra naboskel, være højere end 2,5 meter over terræn (eller bygningens fastsatte niveauplan.
- For sommerhuse gælder, at afstanden skal være mindst 5 m, og så gælder reglerne i bræmmen 2,5 - 5 m fra skel.
- Den side af bygningerne, der vender mod skel, må samlet set ikke være længere end 12 meter. Er der flere småbygninger må den samlede længde mod naboskel ikke overstige 12 meter. Udhæng, der er større end 0,5 meter medregnes til bygningens længde.
- Bygningen må ikke have vinduer, døre eller andre åbninger, der vender ind mod naboskel.
- Tagvand og tagrender skal holdes inde på egen grund.
Husk, at hvis du vil opføre bygninger i eller tæt på skel, er det, udover at du skal overholde reglerne, også god naboskik at orientere naboen, inden du går i gang.
Generelt er afstandskravene for sommerhuse og sommerhusområder skærpede, hvilket betyder, at man som tommelfingerregel skal lægge 2,5 meter til alle afstande, der gælder ved enfamiliehuse.
Udover de nævnte krav gælder det, at alt byggeri skal udføres og indrettes således, ”at den frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds-, og sundhedsmæssig henseende”. Disse krav gælder, uanset om bygningen kræver byggetilladelse, anmeldelse eller uden videre kan opføres. Det kan betyde, at der kan være krav til materialer og konstruktioner i forholde til de konkrete forhold på stedet, fx kan der, afhængigt at udhusets placering i forhold til andre bygninger, være krav om brandvæg mod skel.
Se mere om de generelle krav, for hvad og hvordan du må bygge på grunden, i Bygningsreglementet.
Beregn bebyggelsesprocent her, inden du bygger skur, carport eller andre små bygninger
Hvis du overskrider bebyggelsesprocenten for din grund, når du bygger et nyt skur, ny carport eller andet, betyder det, at bygningen ikke er lovlig, og du kan risikere, at kommunen vil forlange, at du for egen regning må rive bygningen ned igen.
Med beregneren nedenfor kan du få et løst bud på, hvad bebyggelsesprocenten på din grund er, hvis du har et fritliggende enfamilieshus. Beregneren kræver, at du har oplysninger om størrelsen på din grund og de sekundære bygninger, der eventuelt er opført på den.
Beregneren viser også, hvor stort et areal, du fortsat må bebygge, før den tilladte bebyggelsesprocent overskrides. Forudsætningen her tager udgangspunkt i bygningsreglementet, som angiver en maksimal byggeprocent på 30 procent for fritliggende enfamilieshuse. De 30 procent gælder kun hvis der ikke er fastsat en anden bebyggelsesprocent for grunden, fx i lokalplan, servitutter eller på anden måde.
