Husets sokkel kan tage skade af, at stå og soppe i vand igennem længere tid. Derfor er det vigtigt at der er et fald væk fra huset. Foto: Torben Klint
Hvorfor er det vigtigt, at der er fald på terrænet tæt på huset?
Skybrud, større mængder regn, ekstreme snefald og tøbrud – vi oplever i stigende grad forandringer i vores klima, som især påvirker vores huse. Tagrender, tagnedløb og kloakker er ikke det eneste der bliver sat under pres, når der falder store mængder nedbør, også husets facade, fundament og kældervægge skal kunne håndtere de stigende nedbørsmængder. Det er derfor vigtigt også at tage højde for den nedbør, der lander i området omkring vores huse.
Terrænfald med hældning mod huset medfører ofte problemer med overfladevand, der ledes hen til huset og ophobes. Længerevarende påvirkning af vand på husets fundament og kældervægge har følgevirkninger for hele husets indeklima og holdbarhed.
Derfor er det vigtigt, at terrænet omkring huset har et fald, så overfladevandet kan løbe væk fra husets sokkel. For selvom husets ydermur og sokkel godt kan tåle at blive våd af nedbør og fugt, kan huset ikke tåle at soppe i vand igennem længere tid. Hvis huset udsættes for stående vand eller fugt gennem længere tid, kan det give alvorlige skader:
- Huset kan få råd og svamp, hvis fugten trænger ind i soklen eller muren og kommer i kontakt med husets træværk, fx hvis huset har krybekælder eller er lavet af træ.
- Huset kan blive angrebet af skimmelsvamp, når fugten trænger ind i muren. Skimmelsvamp kan både vokse på indersiden af væggen eller inde i selve vægkonstruktionen. Skimmelsvamp nedbryder ikke huset, men kan påvirke indeklimaet og i værste fald være sundhedsskadelige, hvis udsat for i længere tid.
Den vedvarende fugt langs soklen medfører, at fugten vandrer opad. Arkivfoto.
Hvilke tegn på fugtskader på huset er der?
Ligger huset lavere end det omkringliggende terræn - fx græsplæne eller indkørsel - løber overfladevandet ind mod huset, hvilket kan medføre, at sokkel og facader bliver gennemvædet, eller i værste fald ledes direkte ind i huset.
Ældre huse fra før betonens tid er særlig udsatte. Deres fundament og kældervægge er typisk lavet i hårdtbrændte mursten, hvor risikoen for fugtgennemtrængning er større end for fundamenter i beton.
Helt galt går det i ældre huse med krybekælder, hvis krybekælderens udluftningsriste er placeret i højde med eller lavere end det omkringliggende terræn. Herved kan overfladevand løbe direkte ind i krybekælderen.
Hvis dit hus har et af følgende tegn, tyder det på, at det har fugtproblemer:
- Permanente mørke aftegninger på sokkel eller mur.
- Bevægelsesrevner eller svindrevner i sokkel eller i murens fuger.
- Afskallet eller porøs puds.
- Mislyd når man slår med knoerne, i form af hul lyd i pudsen. Det er tegn på manglende vedhæftning.
Vær opmærksom på, at facader, der ligger i skygge, fx fordi de ligger nord- eller østvendt, har større risiko for fugtproblemer. Det skyldes, at solen ikke bidrager til at tørre sokkel eller facade.
På facader og i kældre kan fugt og vand medføre skimmel på de indvendige vægge, råd i vægbeklædninger og svamp i etageadskillelser.
På selve soklen og evt. det pudsede murværk uden på soklen, vil pudsen blive opfugtet, og eventuel frost vil medføre, at pudsen bliver hul og løs og efterfølgende skaller af i store flager.
Er murværket over soklen fugtigt, vil dette også bevirke, at mørtelfugerne bliver porøse og med tiden falder ud.
Et fald på 7 promille (0,7 cm pr meter) er fint, hvis der ligger fliser helt op til huset, og der ikke er kælder. Foto: Morten Thun
Hvor stort skal faldet fra huset være?
Du kan ikke forhindre, at jorden langs husets facade bliver våd af regn og smeltende sne, eller at facaden rammes af slagregn. Men du kan sørge for, at terrænet har stort nok fald væk fra huset, så vandet ledes hurtigt væk og ikke ophobes. Der er krav om større fald, hvis huset har kælder, ligesom faldet også skal være større, hvis det er bare jordarealer, der grænser op til sokkel.
I huse med kælder og bare jordarealer skal faldet skal være på mindst 20 promille, hvilket betyder at terrænet skal falde med to cm for hver meter. Er huset med kælder, men med tæt belægning, som fliser, asfalt eller tilsvarende, skal faldet være mindst 15 promille, hvilket vil sige at terrænet skal falde med halvanden cm for hver meter.
I huse uden kælder, hvor der er jordareal op til huset, skal der være fald på 10 promille (én cm pr. meter). Hvis der er tæt belægning, kan man nøjes med 7 promille (0,7 cm pr. meter). Det er et lille fald, der kun lige kan anes med det blotte øje.
Overordnet set skal terrænet mindst have fald på de tre meter, der ligger nærmest huset, men gerne mere.
I nogle tilfælde kan det være umuligt at etablere et fald over 3 meter, fx fordi huset ligger i en fordybning i terrænet. Her kan du i stedet etablere en rende i jorden, fx. som en fordybning i en tæt belægning, ca. 0,75-1,50 meter fra husets sokkel, hvor vandet kan løbe ned og blive ledt væk fra huset.
Når der er et terrænfald mod huset, er der flere ting du kan gøre for at undgå skade på huset. Arkivfoto.
Hvad kan du ellers gøre, hvis dit hus har fugtproblemer?
Hvis dit hus har fugtproblemer, kan det følgende ofte bidrage til at løse dem:
Etabler et omfangsdræn. Omfangsdræn er en form for nedgravet rende langs husets ydermur og fundament, der leder vandet væk. Det er en større opgave at få etableret, men er rigtig effektiv, og du vil I samme omgang kunne give kældervæggen eller soklen et ekstra lag isolering.
Undgå, at der er fordybninger eller huller i jorden i nærheden af soklen, hvor vandet kan samle sig i pytter.
Undgå lerjord tæt op ad soklen. Lerjord holder længere på vandet end sandjord. Jorden kan derfor blandes med grus, hvilket dræner vandet hurtigere væk fra husets sokkel.
Læg gerne en belægning af fliser el.lign. helt op til huset. Hvis fliserne har det rette fald, vil vandet hurtigt blive ledt væk fra huset. Derudover undgår du, at jord kan sprøjte op på facaden, når det regner.
Undgå beplantning tæt op ad husets facade, hvis du har problemer med fugt i sokkel eller facade. Beplantningen kan være med til at holde på fugten.
Har du lokale fugtproblemer omkring huset?
Lokale fugtproblemer kan ofte ses lige omkring et nedløbsrør. Den slags fugtskader skyldes ofte, at nedløbsrøret, nedløbsbrønden (der, hvor nedløbsrøret ender ved jorden) eller kloakken er utæt eller forstoppet, så vandet ledes ud i jorden i stedet for at blive ledt væk via kloakken.
Den slags lokale fugtproblemer kan forebygges:
Tjek løbende jorden omkring nedløbsrør og -brønde. Sørg for, at terrænet omkring nedløbsrør og -brønd er nemt at tilse. Fjern fx beplantning, som gør det svært at komme til at tilse brønden.
Rens jævnligt nedløbsrør og -brønde, så de ikke bliver tilstoppet. Læg gerne fliser eller anden fast belægning ved nedløbsrør og -brønd. Det begrænser mængden af snavs og mudder, der ender i nedløbsbrønden.
Har du en mistanke om at kloakledningerne er utætte, så få foretaget en tv-inspektion ved en kloakmester.
Det er god ide at skifte jorden omkring nedløbsbrønden ud med sand og grus, som dræner vandet hurtigere væk end almindelig havejord eller især lerjord.
Lokale fugtproblemer kan også skyldes, at faldet lige netop på dette sted er forkert, så vandet løber ind mod huset, eller at der er fordybninger, hvor vandet kan samle sig.
Står grundvandet højt på grunden?
Hvis fugtproblemerne skyldes, at grundvandet står højt på grunden, hjælper det ikke at etablere korrekt fald eller fliser langs facaden. Her må der andre og væsentligt dyrere tiltag til for at løse problemerne. Her kan det fx blive nødvendigt at etablere omfangsdræn rundt om huset eller dræn under huset.
Rens jævnligt brønde for at undgå tilstoppelse og oversvømmelse. Foto: Torben Klint
Hvilke huse kræver særlig opmærksomhed?
Ligegyldigt hvilket hus du bor i, er det vigtigt at sørge for, at faldet på terrænet er korrekt. Men i nogle huse er det særligt vigtigt at være opmærksom på fugtproblemer. Det gælder:
- Huse med kælder, da kælderydervæggene er meget udsatte for fugt fra jorden. I ældre huse fra før 1940 er kælderydervæggene ofte meget fugtfølsomme. Særligt hvis kældervæggene er murede, så vil fugten have sværere ved at komme væk, da mursten suger fugt til sig.
- Ældre huse med fundament af tegl er meget fugtfølsomme, og det gælder også for de første huse, der blev bygget med fundament af beton. Først fra omkring 1950 blev betonen bedre - og dermed bedre til at håndtere fugt.
- Huse med stråtag er sårbare. De har ingen tagrende, så vandet fra taget løber direkte ned i jorden ud for facaden. Har du flise-belægning rundt om huset med stråtaget, så vil dråberne sprøjte tilbage og opfugte både sokkel og ydervæg. En ide kan derfor være at udskifte fliserne med småsten eller piksten som dermed kan gøre tærrenet mindre ’glat’ og dermed forhindre 'tilbage-sprøjtning'. Dertil kan den mindre tætte belægning fungere som en slags faskine, der kan dræne vandet væk fra huset.
- Desuden har ældre bondehuse som regel et gammelt og skrøbeligt fundament. Det betyder, at disse huse er ekstra fugtfølsomme. Løsningen for gamle landhuse er ofte at lægge en bred række strand- eller syldsten langs soklen.
Hvis fugtproblemerne er omfattende, og det er svært at finde ud af, hvad årsagen er, er det en god idé at få hjælp af en byggeteknisk rådgiver til at hjælpe med at udrede problemerne og komme med forslag til løsninger.
Med en vandrende langs soklen fjernes vandet. Arkivfoto.
En rendesten af brosten sørger for, at vandet ikke når ind til facaden. Arkivfoto.
