Undgå fugtproblemer, når du bygger

Hvor og hvordan opstår der typisk fugtproblemer ved byggeri? 

Det kan være svært at undgå, at der med tiden opstår fugtproblemer i ældre huse. Det kan skyldes manglende vedligeholdelse eller nedslidte eller uhensigtsmæssige konstruktioner. 

I nyopførte huse og tilbygninger kan fugtproblemer desværre bygges med ind fra starten, hvilket kan være direkte katastrofalt. Der er adskillige eksempler på, at helt nye byggerier er så plagede af fugt, at det ikke er muligt eller ikke kan betale sig at udbedre dem, og det simpelthen er nødvendigt at rive byggeriet ned og starte forfra. 

Problemerne kan skyldes projekteringsfejl, men skyldes oftere sjusk og fejl i byggeprocessen og i arbejdets udførelse. Fugtproblemer kan opstå allerede, når byggematerialerne leveres til byggepladsen, de kan opstå under selve byggeriet, og de kan opstå i forbindelse med færdiggørelsen af byggeriet. Oftest handler det dog primært om noget så simpelt som manglende afdækning undervejs i byggeriet.

Fugtige eller våde byggematerialer

Det er et almindeligt - og stort - problem, at byggematerialer ikke er tørre, når de bygges ind i huset. Leverandøren kan have opbevaret materialerne forkert, så de ikke har været beskyttet mod regn, men mere typisk bliver de våde under transporten eller på grund af forkert opbevaring på byggepladsen. 

Selv på materialer som brædder og gulvbelægning, der er pakket ind i plast, kan der opstå skimmelvækst på grund af kondens på plasten, hvis de opbevares forkert.

Manglende afdækning af byggeriet 

Selvom materialerne er tørre, når de bygges ind i huset, hjælper det ikke så meget, hvis konstruktionerne undervejs i byggeprocessen ikke bliver dækket af og beskyttet mod regn. Konstruktioner, der ikke er dækket af, vil optage vand, som enten giver egentlige skader med det samme eller indirekte skader, hvis fugten i materialerne senere overføres til andre materialer i konstruktionen, som er mere sårbare over for fugt og skimmelsvamp.

Restfugt fra "våde" byggematerialer

Beton hører til de byggematerialer, som skal have god tid til at afgive fugt under tørring. Det gælder ikke de forskellige former for præfabrikerede betonelementer, men beton, som støbes på stedet til fundamenter og gulve.

Er byggeprocessen presset på tid grundet dårlig planlægning eller forsinkelser, er det ikke ualmindeligt, at der fx lægges gulve oven på beton, der ikke er tilstrækkeligt tør, og det kan føre til fugtskader i undergulve og gulvbelægninger.

Mørtel bruges i byggerier til fuger, afretningslag og facadepuds og skal også have den fornødne tid til at tørre. Skal en pudset facade males, skal der alt efter malingstype gå op til et år, før overfladen er tør nok til at blive malet. Ellers risikerer man, at malingen hæfter dårligt, og at fugten spærres inde i murværket. 

Hvilke byggematerialer er særligt udsatte under byggeriet?

Det er især organiske materialer, der er direkte udsat for fugtrelaterede problemer. De kan angribes af skimmelsvampe, og i nogle tilfælde kan de blive angrebet af råd og forskellige typer nedbrydende svampe. Træ, pap og træprodukter er eksempler på organiske materialer. De indeholder materiale, som har været levende, i modsætning til uorganiske materialer som beton, sten, mørtel osv.

Skimmelsvampe findes naturligt i vores omgivelser og som sporer i mange materialer. Opstår de rette betingelser i form af fugt og en passende temperatur, vil skimlen brede sig på overfladen af materialer med organisk indhold, som de kan leve af.

Træ og træmaterialer

Træ, især ubehandlet træ, bruges mange forskellige steder i de fleste byggerier, fx i tagkonstruktionen, som gulvbelægning eller som underlag for gulvbelægning. Det er meget modtageligt for fugt og skimmelsvamp. 

Materialer som limtræ, finerede produkter, MDF-plader og spånplader, der bl.a. bruges som undergulv, og masonitplader, der anvendes til undertag, er også meget modtagelige for fugt.

Ud over risikoen for skimmelsvampe kan vand og kraftig fugt desuden påvirke træmaterialer direkte, så de udvider sig, vrides skæve eller får ødelagt overfladen.

Gipsplader

Selve gipsen i pladerne er uorganisk, men stivelsen, der bruges som bindemiddel i gipsplader, er organisk, og den kan ligesom paplagene på ydersiden blive angrebet af skimmelsvamp, hvis pladen bliver fugtig, og temperaturen er over 10-15 grader. Pappet på ydersiden af pladerne kan også blive ødelagt af direkte påvirkning med vand. 

Tapet og maling

Tapet og tapetklister samt visse typer maling til indendørs brug, især plast- og akrylmaling, kan også danne grobund for skimmelsvampe. Selvom malingen eller tapetet ikke selv i første omgang er ramt af skimmel, kan de blive fugtige, hvis underlaget ikke er tilstrækkeligt tørt.

Isoleringsmaterialer

Isoleringsmateriale af glas- eller stenuld er uorganisk. Men opbevares isoleringen forkert, så de bliver fyldt med fugt, støv eller jord, har skimmelsvampe gode betingelser for at trives i det porøse materiale.

Hvorvidt isoleringen skal kasseres, hvis den er blevet våd afhænger af, hvilken type isolering du benytter til dit byggeprojekt. Fx suger hård isolering som EPS (flamingo) ikke fugt og kan godt benyttes - men isolering af bløde materialer som glasuld elle træuld har meget svært ved at tørre og bør derfor som udgangspunkt kasseres, hvis det er blevet vådt.

Hvilke konsekvenser kan fugtproblemer have?

Hvis fugtige byggematerialer, der evt. allerede er ramt af skimmelsvamp, bygges ind i huset, kan det skabe et dårligt og i værste fald sundhedsskadeligt indeklima. Problemerne er ofte ikke synlige, da skimmelsvampen kan vokse under gulvbelægninger, bag fast inventar og inde i væggene, bl.a. på bagsiden af gipsplader. Ifølge en svensk undersøgelse er fugt og vandskader årsagen i 80 procent af tilfældene i huse med indeklimaskader.

Træ og træbaserede byggematerialer udvider sig, når de suger fugt til sig, og trækker sig sammen, når de tørrer igen. Det kan give problemer med bl.a. gulvbelægninger, døre og vinduer og i tagkonstruktionen, hvor der typisk anvendes mange træmaterialer.

Når problemerne først er konstateret, kan det være meget kostbart at finde frem til de dele af huset, der er ramt, og udskifte eller reparere konstruktionerne. I flere sager har helt nye huse fra starten været så hårdt ramt af "indbygget" skimmelsvamp og fugt, at den eneste realistiske mulighed var at rive husene ned. 

Hvordan forebygger du fugtproblemer?

Uanset om du selv står for byggearbejdet eller lader en entreprenør om det, er nøglen til at undgå fugtproblemer, at byggeprocessen er planlagt i detaljer. Det gælder alt fra levering og oplagring af materialerne til udførelsen af byggeriet - materialer og konstruktioner skal holdes tørre hele vejen igennem processen. 

Hold byggematerialerne tørre

Byggematerialer, især dem, der er mest følsomme for fugt, skal opbevares overdækket i telte eller skure, hvis de ikke kan komme inden døre. Våde byggematerialer vil i nogle tilfælde kunne tørres inden brug, men er der det mindste tegn på skimmelsvamp på fx gipsplader eller træ, bør materialerne kasseres.

Det kan også være en rigtig god idé at få byggematerialerne leveret så tæt som muligt på det tidspunkt, de skal bruges. Hvis de skal ligge i lang tid på byggepladsen, er der større risiko for, at de tager skade.

Dæk byggeriet af

Ved større byggearbejder som nybyggeri, tilbygning eller tagrenovering, hvor huset er åbent, er det meget vigtigt at sikre byggeriet mod regn og sne. Når der ikke arbejdes, skal der være dækket helt tæt af, og i øvrigt gælder det om at få lukket klimaskærmen, altså bygningens ydre dele, så hurtigt som muligt i byggeprocessen.

Overhold tørretider 

Er byggeriet forsinket, eller er tidsplanen meget stram, kan det være fristende at gå videre, selvom fx den støbte beton ikke er tør, men det kan være meget uheldigt. Sørg derfor for, at byggeriet får tilstrækkelig tid til at tørre. Tørretiden skal regnes med, når der laves en tidsplan for byggeriet.

Hvis byggeriet varmes op med fx elektriske varmeapparater for at komme byggefugten til livs, er det vigtigt at sørge for udluftning. Den opvarmede luft trækker fugt ud af de våde materialer, og den bliver dermed selv fugtig. Når den fugtige luft fjernes ved hjælp af ventilation og erstattes af ny luft, som opvarmes, fortsætter afgivelsen af fugt.

Der kan også bruges kondenstørring, hvor rumluften sendes gennem et køleanlæg, der nedkøler luften til nogle få grader over frysepunktet. Hermed udskilles vand fra luften, for jo koldere luften er, desto mindre fugt kan den indeholde. Når luften har passeret kondensatoren og har afgivet fugt, varmes den straks op igen. I denne proces er det vigtigt, at bygningen holdes tæt lukket. 

Hvilken rolle spiller årstiden for fugtproblemer?

September, oktober og november er traditionelt de mest regnfulde måneder, og her skal man selvsagt være endnu mere påpasselig med at beskytte byggeri og materialer mod vand og fugt. De varme måneder juli og august kan også være særdeles våde. 

Især i de kolde måneder opstår problemer med kondens i tagkonstruktionen i de sidste faser af byggeriet. 

Når der sættes varme på i det nye byggeri, søger den varme luft, som er fuld af byggefugt, op mod taget, hvor den møder de kolde dele af tagkonstruktionen. Her kondenserer fugten og kan forårsage fugtskader, både i tagkonstruktionen og i bygningsdele nedenunder. I denne fase er det vigtigt at sørge for affugtning, og det er vigtigt, at der er monteret en helt tæt dampspærre mod den kolde del af taget, inden der tændes for varmen.