Vedligehold af husets sokkel

Soklen er et af de mest udsatte steder på bygningen. Den kan ofte tåle påvirkningen fra fugt og vand fra jorden og fra regn. Men det er vigtigt at vedligeholde soklen, da skader på soklen kan føre til fugt inde i huset. 

En sokkel er typisk opbygget af beton eller lecablokke med en overflade af puds. I sjældne tilfælde kan soklen bestå af mursten. 

repel-icon

Det er godt at vedligeholde, fordi det forlænger levetiden på bygningsdelene. Dermed sparer vi ressourcer, når der skal produceres mindre nyt. 

Er du i tvivl? Det er bedre at vedligeholde end ikke at vedligeholde:

  • Selvom du har en udgift nu, så er det meget billigere at reparere pudsen på soklen nu end at risikere en større udgift, hvis det udvikler sig til en skade. 
  • At vedligeholde soklen er med til at forebygge mere alvorlige fugtskader i boligen.  
  • Det tager kun ca. 15 minutter at tjekke din sokkel, og hvis du skal vedligeholde den, kan du selv klare det på en halv dags tid. En reparation tager længere tid. 
  • Bagefter kan du fejre, at soklen står flot de næste 5 år, før du skal vedligeholde den igen. 

Bidragsydere

Julie Trolle Boding, journalist
Tine R. Sode, fagekspert

Få hjælp til at vedligeholde dit hus

Det kan virke uoverskueligt, når du skal have overblik over vedligeholdelsen af et helt hus. Vi guider dig til, hvordan du skal tjekke de udvendige bygningsdele.