Det kan lyde alarmerende at læse om stigende grundvand og mulige problemer med fugt, råd og skimmelsvamp, hvis du er boligejer. Men er grundvand noget, som bør bekymre alle boligejere, og hvad kan du overhovedet gøre for at sikre dig bedst muligt mod opstigende grundvand?
– Grundlæggende kan man sige, at det er et problem, som vokser, men det er svært at komme med tal på, hvor mange boligejere der er i risikozonen. Man kan heller ikke udpege enkelte matrikler og sige, at den og den grund vil få problemer med grundvand, da det kan være et meget lokalt problem, fortæller fagekspert i byggeteknik, klimasikring og indeklima hos Videncentret Bolius, Tue Patursson.
– Jeg kan dog sige, at mange behøver ikke at gå rundt og være bekymrede, men det er en god idé at være opmærksom på det – især hvis du har kælder, siger han.
Hvordan kan du tjekke din egen grund?
Her kan du selv tjekke grundvandets højde i dit eget område:
- Geus.dk: GEUS overvåger grundvandsspejlet og laver forskellige rapporter og nyheder om grundvandsstigninger i Danmark.
- Klimatilpasning.dk: Her findes screeningsværktøjet KAMP, der bruges til at tjekke, hvor højt grundvandet står, og hvordan det vil udvikle sig.
- Bolius.dk/vandetkommer: Her kan du taste din adresse og få indblik i, hvad der kan påvirke din boligs risiko for oversvømmelse ved skybrud eller stormflod.
- Dingeo.dk: Et ofte brugt værktøj ved hushandler er DinGeo. Her får du boligrelateret geodata på alle adresser i hele Danmark.
Undersøg udfordringer med grundvandet i dit område
– Der er flere ting, du kan gøre for at undersøge, hvorvidt grundvandet kan være et problem for dig og din bolig. Du kan kigge på grundvandskort, som kan give en indikation af, hvordan grundvandsspejlet cirka er i dit område. Dernæst kan du tage udgangspunkt i erfaringer fra ekstra våde år – fx 2023. Havde du selv problemer med vand i kælderen? Var der problemer i dit område?, siger Tue Patursson.
– Endelig er der en række tegn, du kan holde øje med. Kig fx ud i haven – er der sumpet og lidt for blød jord lang tid efter skybrud eller vedvarende regn, så kan det være et tegn på forhøjet grundvand. Du kan også holde øje med fugten i kælderen. En del vil nok først opdage en eventuel fugtindtrængning, når der lugter lidt sommerhusagtigt i kælderen, men ellers kan det være en god idé at have en fugtmåler og et hygrometer i kælderen, som kan gøre dig opmærksom på ændringer i fugtindtrængningen, lyder opfordringen fra Tue Patursson.
Fageksperten fortæller ligeledes, at du også kan lave jordbundsundersøgelser og boringer på din grund, men at det ikke er nogen garanti, fordi du selv der kan ramme lommer, hvor der ikke er forhøjet grundvand, selvom der er det andre steder på grunden.
Boligejerens pligt at grundvandssikre
Hvis du opdager eller har mistanke om, at der kan være problemer med opstigende grundvand på din grund, er der så noget, du kan gøre for at fjerne vandet, så det ikke skaber problemer for din bolig?
– I første omgang er det vigtigt at være klar over, at det er dit eget ansvar som boligejer at grundvandssikre i forhold til problemer på din egen matrikel. Hvis der er tale om en akut situation, fordi der måske står centimeterhøjt klart vand i kælderen, gælder det selvfølgelig om at få reddet værdifulde effekter og derefter gøre en indsats for at fjerne vandet – fx ved hjælp af en vandstøvsuger eller en dykpumpe, hvis der er tale om større mængder vand, siger Tue Patursson fra Videncentret Bolius og fortsætter:
– Efter optørring skal kælderen ventileres grundigt for at få så meget fugt som muligt ud igen. Her er det vigtigt at vide, at en fugtig kældervæg ikke bliver tør på en måned. Det kan tage flere år.
Omfangsdræn er en mulighed
Når det gælder grundvandssikring på den længere bane, anbefaler flere eksperter at kigge på muligheden for at etablere omfangsdræn på grunden.
– Et omfangsdræn kan lidt forklares som en slags nedgravet tagrende under jorden langs fundament og ydermur, som kan lede fx overskydende grundvand væk. Omfangsdrænet sørger for, at der ikke konstant er vand og fugt mod husets fundament og kælderydervæg, og vandet ledes fx videre til en regnvandsbrønd og kloakken eller til en faskine. Det kan afhjælpe en smule, hvis det ikke er et stort problem i området og bare en smule fugt, der er oppe at snuse til kældergulvet, forklarer Tue Patursson og fortsætter:
– Det er dog ingen garanti, hvis der er tilpas meget vand i området. Du kan ikke bare lave en fordybning i grundvandsområdet, så du er den eneste grund uden højt grundvand. Det svarer lidt til at suge vandet i midten af en balje op med et sugerør – der vil hele tiden komme vand ned fra siderne, altså nabogrundene i området. Det vil kræve en fælles drænindsats i hele området for at få ledt grundvandet ordentligt væk.
Fageksperten fortæller desuden, at et andet problem med omfangsdræn kan være spørgsmålet om, hvor vandet ledes hen.
– Som udgangspunkt pumpes vandet ned fx i bagenden af haven – hvis det skal ledes ud i kloakken, skal man søge tilladelse hos kommunen eller det lokale spildevandsselskab. Det er der mange, som ikke gør, og det er med til at give ekstra vand i kloakkerne og dermed bidrage til oversvømmelser i området, fortæller Tue Patursson fra Videncentret Bolius.
Nye muligheder på vej
Ifølge centerprojektleder fra Teknologisk Institut Ulrik Hindsberger kan der dog være nye, lovende løsninger på vej, når det kommer til at etablere omfangsdræn og afhjælpe problemet med stigende grundvand.
– Der er ny lovgivning om terrænnært grundvand på vej. Aktuelt er forslaget i høring, men forventningen er, at forsyningsselskaber i nogle områder kan være med til at bidrage til kollektive løsninger for at afhjælpe problemet med stigende grundvand. Vi har været med til at udgive et inspirationskatalog med forslag til løsninger, og en af mulighederne er at kombinere dræn med pumper for at afhjælpe vandudfordringerne i større sammenhængende områder, siger Ulrik Hindsberger og fortsætter:
– Det er også en mulighed, at spildevandsselskaber etablerer et kollektivt dræn som en slags ”tredje ledning” på linje med regnvandsledninger og spildevandsledninger. Vertikale eller horisontale boringer kan nogle steder også afhjælpe problemet, og endelig kan dræn og pumper også kombineres med såkaldte LAR-løsninger – lokal afledning af regnvand, siger han:
– Som privatperson vil jeg dog anbefale at lave forundersøgelser, inden du går i gang med at etablere omfangsdræn, for det kan være en dyr løsning. Der er også mulighed for at bygge en vandtæt kælder, men det kan også blive ekstremt dyrt, fortsætter han.
Han suppleres af fagekspert Tue Patursson fra Videncentret Bolius:
– Hvis du oplever at få en kælder fyldt med vand flere gange om året, og løsninger som fx omfangsdræn er for omkostningsfulde, så skal du måske overveje, om kælderen er gået hen og blevet et minus frem for et plus – og så er det en mulighed simpelthen at sløjfe kælderen.
Acceptér en fugtig kælder
Ud over større løsninger som etablering af omfangsdræn er spørgsmålet, om du i det daglige kan gøre noget for at forhindre, at opstigende grundvand kan skade din bolig.
– Først og fremmest tror jeg, at man som boligejer i et eller andet omfang må acceptere, at der kan være fugt i og omkring boligen på grund af stigende grundvand – især hvis man har kælder – og så agere ud fra det, så fugten skaber færrest mulige problemer, siger Tue Patursson.
– I dag bruger mange jo deres kælder som en del af boligen, fx til opbevaring og endda beboelse, men man bliver nok nødt til at tage konsekvensen og sige, at kælderen aldrig bliver et helt tørt sted, hvor vi kan opbevare vigtige dokumenter, organiske materialer eller sovepladser. Så kælderen skal bruges på de præmisser, der nu engang er med risiko for fugtindtrængning og endda oversvømmelse, siger han.
Hold øje med fugtigheden i kælderen
– Hvis du vil renovere i kælderen og fx efterisolere, er det derfor vigtigt at tænke i at bruge åndbare materialer, der kan arbejde med den fugt, der vil komme ind, og lede den ud i rummet, så den ikke står i væggene og skaber fx råd og skimmelsvamp, forklarer Tue Patursson.
Han peger på, at du også kan gøre noget selv for at mindske og holde øje med fugtigheden i kælderen.
– På et mere lavpraktisk niveau bør du undgå at tørre tøj i kælderen – hver vask kan afgive op til to-tre liter vand til rummene. Derudover gælder det om at have en fugtmåler i kælderen, så du kan holde øje med den relative luftfugtighed i rummene, siger han.
Og så skal du måske have hjælp til at fjerne noget af fugten.
– Det er også en god idé at have en mekanisk affugter stående i kælderen – i nogle tilfælde kan den hive så meget som 15 liter vand ud på et døgn. Derudover skal du tænke i ventilation – både i naturlig ventilation som at lufte ud gennem vinduer og døre, men også mekanisk ventilation, der fx reagerer ved et bestemt niveau af luftfugtighed. Endelig kan genvindingsanlæg også sørge for at føre ventilation ned i kælderen.
