Fundamenter til huse

Fundamentets opgave er at understøtte husets bærende og stabiliserende vægge og tagkonstruktionen, så huset ikke synker (sætter sig). Samtidig skal fundamentet forhindre fugt fra den underliggende jord i at trænge op i husets vægge. Den synlige del af fundamentet bliver kaldt for husets sokkel.

I nyere byggeri afsluttes fundamentet med to-tre skifter letklinkerblokke for at bryde kuldebroen fra jorden op i ydervæggen og sikre tilstrækkelig isolering.

Hvornår er det vigtigt at kende noget til husets fundament?

Revner i husets ydervægge og sokkel kan skyldes, at der er problemer med fundamentet. Hvis fundamentet eller den jord, som fundamentet hviler på, ikke kan bære husets vægt, kan huset synke. Det kan give sætningsrevner. Fine revner alene i fundamentet, som ikke fortsætter op i murværket, skyldes dog ofte, at sokkelpudsen ikke er udført korrekt. 

Revner i ydervægge kan dog skyldes mange andre ting. Der kan både være alvorlige eller mere harmløse årsager til, at de opstår. Hvis dit hus har eller pludselig får store revner, er det en god idé at få en bygningssagkyndig til at vurdere, hvad der er årsag til revnerne, og om der er grund til at gøre noget ved dem.

Hvilke typer fundamenter findes der?

Danske huse, der er bygget efter 1910, har normalt et betonfundament, der er støbt på stedet. Der er altid fundament under husets ydervægge og stort set altid under de bærende indervægge samt under søjler, tunge skorstene og pejse. Der vil ofte også være fundament under husets stabiliserende vægge.

Undersiden af fundamentet skal ligge 90-120 cm under jordoverfladen for at undgå, at jorden skubber fundamentet op i hård frost. Jordbundsforholdene kan gøre, at det er nødvendigt at lægge det endnu dybere for at sikre, at jorden kan bære. Hvor dybt afhænger af jordtypen og jordens bæreevne på din grund.

For at vurdere jordens bæreevne benyttes en geotekniker, der typisk sikrer sig ved at foretage boreprøver flere steder, hvor fundamentet skal være. Der er både specielle geotekniske firmaer, men det kan også være en del af et ingeniørfirma.

I ældre huse ses det, at fundamentet af og til ligger højere, fx i 70 cm's dybde. Det skyldes, at opfattelsen af, hvad en frostfri dybde er, har ændret sig en del gennem tiden.

Fundamentet er normalt udført enten som et stribefundament, som er langt det mest almindelige, eller et punktfundament.

En måde at fundere, der har vundet indpas i de senere år, er skruefundamenter/jordskruer. Det blev oprindeligt brugt til lette bygninger og skure, men metoden kan i dag også bruges til større bygninger og huse. 

Denne type fundamenter udføres ved, at lange metalskruer skrues ned i jorden ved hjælp af en stor skruemaskine. En af fordelene er, at man undgår tørretid, når man ikke skal bruge beton. Derudover er justering af skruerne nemt, og skruen kan senere demonteres, hvis der er ønske om at flytte huset eller rive det ned. Det kan endda være muligt at genbruge skruefundamentet. 

Endelig er det en fordel, at der spares ganske store mængder CO₂, da produktionen af cement, som er en væsentlig bestanddel af beton, er meget CO₂-tung. Dermed kan et skruefundament medvirke til at gøre et byggeri mere bæredygtigt.

Hvilke årsager kan der være til problemer med fundamentet?

Der kan være flere forskellige årsager til, at der opstår problemer med husets fundament:

• Hvis undersiden af fundamentet ikke er støbt ned i frostfri dybde, kan fundamentet få revner i frostvejr, når vandet i jorden under fundamentet fryser til is og får jorden til at udvide sig og dermed skubber til fundamentet.
• Hvis jorden under fundamentet ikke kan bære vægten af huset (jorden har dårlig bæreevne), kan huset få sætningsrevner, fordi huset synker. Især huse, der ligger på blød og sumpet jord, er meget udsatte.
• Jorden under huset kan bestå af ler, som i særlige tørre perioder tørrer helt ud, hvilket vil bevirke, at det synker sammen. Hvis der ikke er taget højde for det, kan fundamentet revne.
• Hvis forskellige dele af huset har forskellige typer fundamenter, kan der komme revner i fundament og ydervægge, fordi husets forskellige dele arbejder forskelligt. Det ses fx i huse, der er bygget på en skrånende grund, eller i huse, hvor der er kælder under dele af huset.
• Der kan også opstå revner, hvis vandindholdet i jorden er forskelligt under forskellige dele af huset. Jordens bæreevne kan afhænge af, hvor meget vand der er i jorden.
• Huset kan også få sætningsrevner, hvis jorden under fundamentet tørrer ud. Et stort træ for tæt på huset kan en varm sommer i nogle tilfælde suge så meget vand ud af jorden, at det får huset til at sætte sig. Det samme kan et dræn, der ligger for dybt.
• For meget vand kan også være et problem. Vandet kan skylle jorden under fundamentet væk og dermed underminere dele af huset. Et utæt kloakrør kan være årsagen.

Det er således en rigtig god idé at få lavet en geoteknisk undersøgelse af din grund, inden du går i gang med udbedringer, hvis du har problemer med fundamentet på dit hus. En geoteknisk undersøgelse kan være med til at afklare, om jorden er bæredygtig, om grundvandsspejlet ligger højt, og hvilken sammensætning jorden under dit hus har. Det kan alt sammen have betydning for, hvordan dit fundament skal udbedres.

Hvordan kan du løse problemer med fundamentet?

Den mest almindelige måde at udbedre et fundament, der har sat sig – eller er i fare for at sætte sig – er at grave ud og understøbe fundamentet, dvs. støbe et nyt fundament under det gamle. Det er vigtigt, at det nye fundament står på bæredygtig jord.

Når man understøber et fundament, er det vigtigt at grave ud og understøbe under fundamentet et lille stykke ad gangen, ca. 1 meter. Her skal enkeltstøbning armeres, og der skal sikres sammenhæng mellem de enkelte elementer med armeringsjern. Ellers kan huset sætte sig yderligere under processen. Arbejdet er meget tidskrævende, og det kan anbefales, at du får fagfolk til at hjælpe dig, da det kræver erfaring at udføre korrekt. Denne proces kan også bruges, hvis man ønsker at grave en krybekælder ud til en brugbar kælder. 

I stedet for at understøbe hele fundamentet kan man presse pæle ned under det eksisterende fundament. Dette arbejde må og kan kun udføres af professionelle. Denne type ekstrafundering er især aktuel de steder i fx København, hvor der har været funderet med træpæle, som nu er ved at rådne væk på grund af reduceret grundvandsstand.

Kan du selv tjekke dit fundament?

Problemer med husets fundament er sjældent noget, som opstår fra dag til dag. Men hvis der pludselig opstår revner i ydermur og fundament, eller man opdager revner, som ikke har været der før, kan det være en god idé at kontakte en byggesagkyndig. 

Det kan være svært uden specialviden at fastslå årsagen til problemer med soklen, men er du opmærksom på nogle enkle symptomer, kan du tilkalde en byggesagkyndig i form af en arkitekt, bygningsingeniør, konstruktør eller murermester i tide: 

• Revner i soklen, som måske også har bredt sig til murværket ovenover, kan skyldes problemer med jordens bæreevne. Hvis eksisterende revner udvider sig mærkbart, eller nye revner pludselig opstår, bør du tilkalde en fagperson. Har du kælder under huset, bør du også tjekke kælderydervæggene for revner indefra.
• Fugt i kælderen, mørke skjolder og eventuel skimmelsvamp, fugtproblemer i facaderne eller i gulvet i stueetagen kan skyldes fugt fra fundamentet. Hvis fundamentet ikke er sikret mod opstigende fugt fra jorden, eller vand kan trænge ind gennem revner og sprækker, kan det være årsagen. Har jorden rundt om huset ikke fald væk fra huset, eller er der en utæt kloakledning tæt på facaden, kan det også forårsage vandindtrængning og fugtproblemer.

Løs puds og revner i soklen eller sokkelpudsen bør under alle omstændigheder udbedres for at sikre tætheden i dit hus.