Tjek husets sokkel

Når du skal tjekke soklen på dit hus, sker hovedparten af eftersynet udefra. Men der er også ting, du kan se indenfor.

Skader giver sig til kende på flere måder, og der er derfor flere tegn, du skal se efter.

Det er altid en god idé at holde øje med revner og skader og på den måde få en fornemmelse af, om de udvikler sig og bliver større, såvel inde som ude.

Hvad skal du kigge efter, når du tjekker soklen udendørs?

De fleste skader på soklen giver sig til kende udendørs. Sørg for at give soklen et gennemsyn mindst én gang årligt.

Revner og sprækker i soklen

Undersøg for revner og sprækker både i overfladebehandlingen, pudsen og i det underliggende fundament.

Opdager du revner eller sprækker, skal du danne dig et overblik over skadens omfang. Er der tale om en overfladisk, kosmetisk skade, der blot kan kradses fri og pudses op, eller er det en sætningsskade, der kræver en mere omfattende udbedring?

Overfladiske revner og skader i soklen

Ofte ses der svindrevner eller overfladiske revner ved større glaspartier og terrassedøre. Disse revner er ikke alvorlige, men skal naturligvis også lukkes.

Store lodrette og dybe revner kan være tegn på sætningsskader. Nogle gange kan revnerne være lige så dybe, som muren er tyk, og vil derfor også kunne ses på indervæggen. Ved en voldsom sætningsskade vil revnen højst sandsynligt kunne ses op igennem facaden, fx i fugerne. Der vil også kunne forekomme knækkede mursten.

Sætningsskade

En sætningsskade opstår, fordi jorden under huset er ustabil, så den synker sammen. Det kan få fundamentet til at forskubbe sig, så soklen efterfølgende revner.

Se særlig godt efter ved havestuer og tilbygninger. Når bygninger ikke er opført på samme tid, kan de være bygget på forskellige fundamenter, og bygningerne kan sætte sig forskelligt. Derfor ses der ofte revner og sprækker i soklen der, hvor de to bygninger er bygget sammen. Der kan også være tale om forskellige jordbundsforhold, hvor man antager, at det er nok de samme lige ved siden af det eksisterende hus i stedet for at foretage jordbundsundersøgelser.

Samme typer skader ses også ved lyskasser, udendørs trapper osv. Ofte er der revner mellem trapper og soklen.

Der kan trænge en del vand ned ved disse revner. Fugten, der trænger ind her, kan ikke fordampe, da trappen holder på fugten. Derfor er det vigtigt, at revner ved trappe/sokkel lukkes.

Løs puds på soklen

Se efter helt eller delvist afskallet puds. Skader, hvor pudsen helt er faldet af, er nemme at se, men bank også forsigtigt på soklen med en lille hammer eller lignende for at tjekke, om pudsen hænger ordentligt ved. Har pudsen sluppet underlaget, vil det give en mere hul lyd. I fagsprog hedder det, at pudsen at skruk.

Tidligere reparationer

Tjek også eventuelle tidligere sprækker og reparationer. Er der tegn på, at tidligere reparationer har ændret sig, er blevet utætte, har givet sig, er blevet løse eller på en anden måde har forandret sig? Bank forsigtigt på dem med en lille hammer for at tjekke, om pudsen er løs.

Fugtskader

Se efter mørke aftegninger, som skyldes fugt. De kan være kommet som følge af enten nedbør eller fugt, der er trængt op fra jorden. Er soklen meget ofte fugtig, er risikoen for skader stor.

Sokkelriste og ventilationssprækker

I forbindelse med at du tjekker husets sokkel, skal du også tilse eventuelle sokkelriste og ventilationssprækker. En sokkelrist har til formål at ventilere fx en krybekælder eller gulvkonstruktionen. Den ses oftest i ældre huse, hvor man for at undgå fugt fra jorden hævede husets stueplan et par trin op over jorden og indsatte en sokkelrist for at ventilere hulrummet.

Hvad skal du kigge efter, når du tjekker soklen indendørs?

Revner og sprækker

Har du kælder, kan du tjekke kælderydervæggene inde fra kælderen. Finder du større revner eller sprækker, er risikoen for alvorlige skader stor, da det kan betyde, at revnen/sprækken går helt igennem sokkel og fundament. Se også efter fugtaftegninger på ydervæggenes indvendige side.

Gulvkonstruktion

Tjek gulvkonstruktionen for tegn på fugt eller beskadigede brædder langs ydervæggene. Træ suger mest fugt i enderne. Det er derfor hyppigst der, problemerne viser sig, enten som mørke aftegninger eller som beskadiget/flosset træ.

Reparation af skader på soklen

Først skal du finde ud af, hvilken type skade der er tale om. Den eneste måde, du kan få det afklaret på, er ved at fjerne løst materiale rundt om revnen, så skadens omfang bliver tydeligere.

Brug en murhammer, en mejsel og en lille kost til at få fjernet alt det materiale, som ikke hænger ordentligt fast. Herefter kan du, evt. i samråd med en byggesagkyndig, finde ud af, om der er tale om en sætningsskade eller en overfladisk skade.

Reparation af sætningsskader

Sætningsskader kan give store følgeskader som fx fugt og skimmelsvamp i husets øvrige overflader og konstruktioner, især på facade, vægge og tag. Er sætningsskaderne i "bevægelse", betyder det, at de stadig udvikler sig, hvilket kun vil betyde flere og større skader og i værste fald (dog meget sjældne tilfælde) kollaps af huset.

Det vil oftest ske i tilfælde, hvor der bliver foretaget ombygninger på huset, fx hvis for mange bærende indervægge rives ned, eller hvis der graves ud langs fundamentet på en strækning over tre meter.

Opdager du en skade, som du mistænker for at være en sætningsskade, skal du holde godt øje med den. I den forbindelse er det en god idé at få en byggesagkyndig ud og vurdere dens omfang.

I de fleste tilfælde bør revnen pudses op på ny, så regn og fugt ikke trænger ind i konstruktionerne. Anvend en ren cementmørtel til oppudsningen.

Du kan også forsøge at reparere revnen ved at fræse riller i fundamentet på tværs af revnen, hvori man lægger rundjern ind og støber efter. Rillerne bør være 30-35 cm lange på hver side. Rillerne skal være så dybe, at de ligger inde i selve fundamentet og ikke kun i sokkelpudsen.

Bliver der ved med at komme en sætningsrevne, bør du få undersøgt jordbundsforholdene af en geotekniker, da det kan tyde på, at sætningsskaden er i "bevægelse", dvs. at huset stadig sætter sig. En sætningsskade i bevægelse vil oftest stamme fra dengang, huset blev bygget.

Det kan vise sig at være en større omgang at få udbedret en sådan skade. Fundamentet under huset skal forstærkes, eller der skal graves ud under huset, til jordbunden er helt fast, og derefter støbes efter.

Kontakt dit forsikringsselskab for at høre, om de dækker udbedringen af skaden.

Reparation af overfladiske revner og skader

Ud over at det ser pænere ud, at skaderne bliver repareret, er der også byggetekniske årsager til, at du bør udbedre overfladiske revner og skader. Når der opstår skader på soklen, øges risikoen for, at vand og fugt trænger dybere ind og forvolder større skade på bagvedliggende materialer og konstruktioner.

Ved mindre overfladiske revner og skader kan du fjerne løs puds og andre løse dele i og omkring revnen med murhammer, mejsel og kost. Når du har fjernet tilstrækkeligt til, at der igen er en fast bund, skal området pudses op igen. Brug en ren cementmørtel eller en færdigblandet sokkelmørtel.

Reparation af fugtskader

Fugt kan føre til alvorlige råd og svampeskader i bygningsdele og de bagvedliggende konstruktioners materialer.

Der kan være flere årsager til, at soklen fremstår opfugtet. Husk at en fugtig sokkel ikke nødvendigvis betyder, at der er en skade. Soklen er i konstant berøring med den fugtige jord, men har du mistanke om skader, kan følgende være årsagen:

• Utætte tagrender eller nedløbsrør, så der løber vand ned ad muren, som samler sig ved soklen.
• At nedløbsbrønden (der, hvor vandet fra nedløbsrørene ender) er ødelagt, revnet eller tilstoppet, så vandet ikke kan komme væk fra huset.
• Defekte kloakker og afløb.
• Et omfangsdræn, der ikke fungerer, som det skal.
• At jorden rundt om huset ikke har tilstrækkeligt fald væk fra huset, så der samler sig vand op ad soklen, fx i regnvejr.

Når du har fundet forklaringen på fugtskaden, kan du få repareret tagrende, nedløbsrør, kloak eller hvad der end er årsagen.