Haven er til for alle - det er et vigtigt mantra at have, når haven skal planlægges, etableres eller rettes til. 

Der skal være plads til alle i familien, både voksne, børn og dyr - og haven skal kunne rumme de behov du eller din familie har. Så sørg for at inkludér alle i familien i havens indretning. 

Har du små børn, vil bl.a. bakketoppe, gemmesteder og legehuse være et stort hit, mens lidt større børn formentlig vil sætte mere pris på trampoliner, gynger og klatrebaner. Dertil er det vigtigt, at der også er plads til dig som forælder, samt at haven kan rumme eventuelle gæster. Så kig på haven som en helhed, der brydes op i mindre dele, der tiltaler forskellige familiemedlemmer og behov. 

Få haveekspert Jesper Carl Corfitzens gode bud i podcasten 'Mig og min have' herunder.

Podcast: Mig og min have

Episode 6: Leg i haven

En have skal rumme hele familien - og indbyde til hygge og samvær. Vi sætter i dette afsnit fokus på, hvordan du med simple metoder kan få mere leg og samvær i haven til gavn for hele familien.

Hør alle afsnit samt få de nyeste via Apple Podcasts eller TuneIn.

Alle afsnit

En have, der danner ramme for leg, hygge og samvær

Det er forholdsvis nemt at gøre din have mere legende og hyggelig. Det vigtigste er, at du indretter haven således, at du og andre kan sænke skuldrene. Det kan fx gøres ved at få flere grønne planter, lave forskellige små rum eller lade det hele være lidt mere naturligt, fx kan du lade børnenes legetøj ligge rundt omkring i haven fremfor at samle det sammen hver dag eller du kan lade græsset stå enkelte udvalgte steder. En for pæn og ryddelig have indbyder for de færreste til afslapning og leg.

Overvej placering af større elementer

Udover at kunne sænke skuldrerne, er det selvfølgelig vigtigt, at haven rummer ting eller elementer, der indbyder til leg, hygge og samvær afhængigt af dit og familiens behov. Store ting som legetårn, rutsjebane, trampolin og legehus er oftest de største hits hos børnene, men fylder mere, koster flere penge at anskaffe og er sværere at rykke rundt på. Det samme gør sig gældende for terrassen, bålpladsen og træer. Overvej derfor grundigt, hvilke af disse større elementer du vil have i din have - og hvor de kan stå, så de bliver brugt, men uden at genere den øvrige indretning for meget. Tænk også over naboerne, når du placerer fx trampolinen, da lydniveauet kan genere andre.

Få mere leg - billigt

Vil du gerne have mere leg og samvær uden at det skal koste dig alverden, kan du med fordel bruge genbrug. Diverse legeredskaber og elementer kan normalt købes billigere som brugt. Planter og lignende kan skaffes ved at få stiklinger fra andre. Og ofte kan du selv genbruge noget fra andre steder i haven eller fra huset. 

Fx kan et væltet træ agere balancebom. Et bræt og lidt reb kan blive til en gynge. Og haveaffald kan blive til bunker, der lokker pindsvin og insekter til. 

Laver du større projekter i haven, så undersøg om projektet kan give følgevirkningerne til resten af haven. Graver du fx din trampolin ned, kan du bruge det overskydende jord til at lave naturlige bakker. 

Video: 5 idéer til en sjov have for børn

Bambusjungle

Græstoppe og bakker

Trampolinen

Bålplads

Svævebane

chevron_left
chevron_right

Ekspertens fem bedste råd

  • Bryd haven op. Sørg for, at der er noget mere natur i haven og at haven er knap så "pæn". Det gør, at du kan sænke skuldrene, og giver børnene muligheder for at lave gemmesteder.
  • Udvælg elementer. Find ca. fem elementer, du gerne vil have ind i din have, fx bålplads, gyngestativ og fodboldmål. Lad evt. hvert familiemedlem byde ind med, hvad de gerne vil have i haven.
  • Lav plads til dyr. Inddrag med fordel dyr i haven, da det styrker samværet og giver en mere naturlig atmosfære. Det kan både være indendørs kæledyr eller nyttedyr, fx høns og pindsvin.
  • Find noget unikt. Gør jeres have unik ved at tilføje elementer, der ikke findes i alle andre haver. Det kan være legeting som svævebane eller naturlige bakker. Det kan også være noget, der bidrager til indretningen eller opdelingen af haven, fx genbrugte belægninger på fliser og terrasse.
  • Giv det tid. Lav ændringerne i små etaper, så det ikke virker uoverskueligt. Og husk at haven skal forandre sig løbende afhængigt af jeres behov. En have må aldrig være statitisk, og især en have til leg og samvær skal rumme netop jeres behov og ønsker.

Hør en uddybet version af rådene i podcasten her i artiklen. 

Andre mulige løsninger

Sørøverskiv, balancebomme, en fleksibel boldbane, et reb at svinge sig i og plads til kæledyrerene. Uanset hvilken have du har eller ønsker, er der masser af muligheder, hvis du vil skabe farverige, flotte og seje legearealer med plads til aktivitet for hele familien. Kig med i gallerierne herunder og lad dig inspirere. 

Reportage: Legeplads til børn og voksne

Sørøverskib og leg i haven