At indrette og planlægge haven er noget andet end at indrette sin bolig. Hvis du maler væggen i din stue grøn, vil den være grøn hele året. En have forandrer sig derimod hele tiden. Farverne skifter med årstiderne og vejret, og haven ændrer karakter, efterhånden som de små træer vokser sig større, og planterne breder sig i bedene. Det gør det både sjovt og udfordrende at lave en god haveplan.

Haveplan relevant for nybyg og gamle haver

Hvis du står med en helt ny grund, er det selvfølgelig oplagt at lave en plan for haven, før du går i gang med at plante den til. Men også i ældre haver kan det være relevant med en haveplan, hvis du har lyst til at lave haven om, så den i højere grad passer til dine ønsker. Det er fx aktuelt, hvis du får børn, når børnene flytter hjemmefra, og når du går på pension. Havens indretning skal afspejle dine behov, interesser og muligheder.

Desværre tror alt for mange haveejere, at det at lave en haveplan kun er for haveentusiaster, der gider bruge en masse af deres fritid på havearbejde, men sådan er det langtfra. En velgennemtænkt haveplan kan nemlig gøre din have både smukkere og mere oplevelsesrig, samtidig med at haven kan blive langt nemmere at passe.

Landskabsarkitekt eller gør det selv-haveplan?

Du kan enten få en landskabsarkitekt til at lave en plan for din have, eller du kan være din egen landskabsarkitekt og selv lægge en plan.

En professionel landskabsarkitekt vil sikkert kunne spare dig for nogle fejltagelser og fejlkøb, men på den anden side kan det både være sjovt og meget tilfredsstillende at planlægge sin egen have, især hvis bare nogle af ens ideer viser sig at være vellykkede.

Mange af havens buske, roser og blomsterplanter kan du sagtens flytte igen, hvis du får sat dem på en plads, hvor de ikke rigtigt passer. Og det kan også godt lade sig gøre at flytte et bed, selvom det kræver en vis arbejdsindsats.

Men når det drejer sig om større haveelementer som fx gamle træer, terrasser, store buske, pergolaer, hække og hegn, er det en god idé at tænke planen nøje igennem - eller få gode råd fra en landskabsarkitekt, før du gør noget drastisk.

Hvis du først har fældet et stort, gammelt træ i haven, er det for sent at fortryde, og det er både dyrt og besværligt at lægge terrassen om eller flytte et hegn.

Før i tiden var det almindeligt, at den arkitekt, der tegnede en herskabelig villa, en herregård eller et slot, samtidig tegnede en smuk og oplevelsesrig have eller park uden om huset. Mange af disse smukke haveanlæg er bevaret og viser, hvor kønt og inspirerende det kan være, når rummene inde i boligen spiller sammen med haven.

Hvad skal du tænke på, før du går i gang med haveplanen?

Når du skal lægge en haveplan, er der en række ting, som lægger rammerne for haveplanen. Det drejer sig om: 

  • Havens størrelse og form.
  • Husets udseende og type.
  • Havens placering i forhold til huset og solen.
  • Hvilke materialer vil du bruge i haven. 
  • Skal haven være en oplevelseshave til at kigge på.
  • Skal haven være en brugshave til at lege i, dyrke grøntsager i og eksperimentere. 
  • Skal haven - eller dele af den - være vild med øget fokus på biodiversitet. 

Havens størrelse

Havens størrelse har selvfølgelig betydning for, hvad der kan lade sig gøre. Har du en lille rækkehushave på 100 kvadratmeter, sætter det selvfølgelig nogle begrænsninger for, hvad der kan lade sig gøre, og det kan være nødvendigt at fravælge nogle af dine ønsker til haven. Da er der ikke så meget plads til at eksperimentere. Så det være en rigtig god ide at få hjælp fra en landskabsarkitekt, hvis man har en lille have. 

Men du skal ikke føle dig alt for begrænset af havens størrelse. Du kan sagtens tillade dig at tænke stort og anderledes. Hvis du drømmer om en skov, kan det godt lade sig gøre at skabe en lille lund ved at plante 4-6 kirsebærtræer - selv i en rækkehushave.

De fleste danske villahaver er et sted mellem 600 og 1.200 kvadratmeter. I den størrelse have er det muligt at få opfyldt mange haveønsker. Her kan både blive plads til køkkenhave, krydderurter, roser, græsplæne, blomsterbede, træer, buske og måske et drivhus.

Det er en god idé at dele haven op i mindre rum. Så bliver det muligt at have flere forskellige haver i haven, uden at den kommer til at virke rodet. Du kan fx anlægge en lille velordnet have ved terrassen med fine bede uden ukrudt, mens du lader en anden del af haven ligge mere vild hen med uklippet græs og skvalderkål. Det vil gøre det væsentligt lettere at passe haven.

Husets udseende og type

De mest vellykkede haver er som regel dem, hvor der er skabt en god sammenhæng med huset, og hvor havestilen passer til husets stil og type. Derfor bør haveplanen tage hensyn til, om dit hus er et bindingsværkshus, en bungalow fra 1930'erne, et parcelhus fra 1970'erne eller noget helt fjerde.

Den romantiske og knap så sirlige stil passer fx godt til et gammelt landhus eller en ældre villa. En modernistisk, enkel have med klare elementer, fx et helt hvidt, kvadratisk bed eller fem træer på række, kan understrege udtrykket i et modernistisk hus.

Men heller ikke dette skal du dog lade dig begrænse alt for meget af. Det vigtigste er, at du bruger din have som et inspirerende sted, hvor du kan udfolde dine kreative ideer, lege og eksperimentere. Det er nemlig det, der gør havearbejde sjovt og ikke bare en sur pligt. Udnyt, at det er langt billigere at skabe forandringer i haven ved at så 10 poser blomsterfrø end at ændre din bolig ved at købe et nyt køkken.

Havens placering i forhold til huset og solen

Det er vigtigt, at der en god sammenhæng mellem hus og have, så det bliver let at komme ud i haven. De fleste haver er indrettet med en syd- eller vestvendt terrasse, hvor familien kan nyde solen og spise aftensmad om sommeren.

Men måske vil du bruge din have endnu mere, hvis der også er en østvendt terrasse med morgensol eller en bænk på den plet i haven, hvor den sidste sene aftensol forsvinder fra haven? En dejlig siddeplads i det flimrende lys under et æbletræ kan også være et herligt aktiv på varme sommerdage.

Det er også vigtigt at tænke på, at haven skal kunne nydes indefra huset. Det er fx en god idé at anlægge bede, der er strategisk placeret i forhold til huset vinduer, så du fx fra køkkenvinduet kan kigge ud på et fint skulpturelt træ eller et blomsterbed i en stærk farve. Eller fra stuen kan nyde synet af de første erantis og vintergækker uden at skulle ud i kulden.

Guide: Sådan laver du en haveplan

Start med at måle haven op. Opmålingen behøver ikke at være supernøjagtig. Du kan fx starte med at måle huset op udvendigt og skridte afstanden af fra husets hjørner ud til hækken/hegnet. Så har du allerede en god fornemmelse af havens størrelse og form, som du derefter kan detaljere yderligere.

Tegn derefter en plan af haven på et stort stykke papir. Det er bedst, hvis målestoksforholdet på din haveplan er mindst 1:100, dvs. at 1 cm svarer til 1 meter. Et stykke ternet papir, hvor hvert tern svarer til en meter, er en nem måde at skabe sig et overblik.

Tegn også huset ind på plantegningen og tegn også gerne rummene og vinduerne. Det giver nemlig en god fornemmelse af, hvordan huset åbner sig mod haven, så du kan planlægge haven i sammenhæng med huset.

Tegn også vigtige haveelementer som fx træer, buske, bede, terrasser, redskabsskure og lign., som du ønsker at bevare, ind på planen.

For at få en fornemmelse af, hvor der er sol og skygge i haven, er det også en god idé at markere på tegningen, hvordan sol og skygge falder i haven på de tidspunkter af dagen, hvor du bruger haven mest. Da sol og skygge ændrer sig meget i løbet af dagen, kan du med pile markere, hvor der fx er morgensol og aftensol. Eller du kan lave flere forskellige udgaver af haveplanen, der viser, hvordan solen falder på forskellige tidspunkter på dagen. Vær opmærksom på, at solens bevægelse gennem haven forandrer sig i løbet af året.

Den nye haveplan

Når du har en plan, der viser, hvordan din have ser ud i dag, kan du kopiere den i flere eksemplarer, så du kan eksperimentere med flere forskellige indretninger af haven.

Start fx med at tegne et par nye siddepladser ind på planen. For at få en fornemmelse af, hvor store de nye siddepladser skal være, kan du tage udgangspunkt i størrelsen på en hyggekrog i huset, som du synes fungerer godt.

Herefter kan du tegne andre haveelementer ind, som du ønsker dig, fx en plæne til boldspil, et blomsterbed, en køkkenhave, en pergola med klatreplanter eller nye frugttræer.

Havestil

Du kan hente masser af inspiration til din nye have både i familie og venners haver, i havebøger og på nettet. På den måde kan du skyde dig ind på, hvilken stil du ønsker i haven. Skal haven fx være moderne, romantisk, naturlig og vild, en bondegårdsidyl eller en japansk have - for blot at nævne nogle af de muligheder, der er. Det står dig selvfølgelig også frit for at blande genrerne til dit helt eget personlige miks.

Tidsforbrug

Men inden ideerne løber af med dig, er det vigtigt, at du overvejer, hvor meget tid du har lyst til at bruge på at passe haven. Har du mest lyst til at ligge i hængekøjen med en god bog, eller kan du også godt lide at gå og rode i jorden?

Det kan under alle omstændigheder være en fordel at sætte overliggeren lidt lavt. Det vil sige, at du starter med at anlægge en have, der ikke kræver alt for meget pasning. Du kan altid senere udvide haven med flere bede og andre elementer. En nyanlagt have kræver altid lidt ekstra lugearbejde og lignende, indtil bedene er vokset til.

Der er en god idé at lave en haveplan, der kan udføres i etaper, og som fungerer, uanset om du har udført en mindre del af arbejdet, halvdelen eller hele planen. Så kan du i ro og mag arbejde dig frem efter planen i det tempo, der passer dig.

Hvilke elementer skal du have i din have?

En have består ligesom et hus af en række elementer og funktioner: 

  • Opholdsarealer - terrassen, bænken og hyggekrogen
  • Havens vægge - buske, hække og hegn
  • Ganglinjer - havegangen, stier og passager
  • Havens gulv - græsplænen og belægninger
  • Havens loft - træer, store buske, pergolaer, rosenbuer
  • "Møbler" - træer, buske og bede
  • Vild natur - områder i haven, hvor planterne får lov til at vokse vildt, og der er skabt gode forhold for smådyr
  • Funktioner - flagstang, skraldespand, grill, bålplads, kompost, tørreplads m.m.

Alle disse elementer er med til at skabe en have, der er både hyggelig, brugbar og spændende at opholde sig i.

Havens opholdssteder

En have skal være indrettet, så man får lyst til at gå ud i den, gå rundt i den, bruge den og sidde i den. Det opnår du bl.a. ved at etablere flere hyggelige opholdssteder i haven. Det kan være en lille bænk eller bare en træstub, som du kan sidde på. De haver, der bliver tilbage i erindringen, er nemlig ikke nødvendigvis de mest sirlige og velordnede haver, men derimod ofte de haver, der har hyggelige kroge og siddepladser, haver som man synes er rare at opholde sig i.

Havens vægge

En have, der kan overskues fra terrassen eller havelågen, inviterer ikke til, at man går ud i den og udforsker den nærmere. Haven bliver mere spændende og hemmelighedsfuld, hvis du skaber flere rum i den, fx ved at plante hække inde i haven, der skaber flere rum i haven.

Du kan også sætte en rosenbue el.lign. op, som markerer, at du bevæger dig ind i et nyt rum. Eller du kan dele haven op med et espalier, hvor du planter klatreroser eller slyngplanter.

Tænk også i at skabe fine kig fra haven gennem beplantningen og tilbage på huset eller langs en akse til et særligt fokuspunkt i haven. Et fokuspunkt kan fx være et fuglebad, en flot krukke, en statue eller et flot bed, som ligger for enden af en sti.

I en mindre have, hvor der ikke er plads til at dele haven op i flere og mindre rum, kan du med fordel plante fx et eller to træer eller et par buske midt i haven, som kan give en fornemmelse af, at der ligger et spændende haverum bagved, som det er værd at udforske. Det giver en fornemmelse af, at haven er større, end den egentlig er.

Havens gangstier

Havens stier har selvfølgelig det formål at bringe havens gæster tørskoede fra A til B, fx fra havelågen til hoveddøren eller fra hoveddøren til skraldespanden eller til cykelskuret. Men ud over disse funktionelle stier er det også en god idé at anlægge smalle stier, der snor sig rundt om beplantning, så man får lyst til at finde ud af, hvad der skjuler sig rundt om hjørnet.

Loftet i haven

En have virker flad og kedelig, hvis den ikke har et loft. Den bliver langt mere hyggelig, hvis der både er helt høje træer, middelstore træer, store buske og små buske og blomsterbede, der skaber mange lag i haven og afskærmer mod vejen og naboernes huse.

Hvis haven er helt nyanlagt eller så lille, at der ikke er plads til store træer, kan du i stedet bygge en pergola eller etablere en række rosenbuer el.lign., der kan danne loft i dele af haven. Men selv i helt små haver kan der normalt godt blive plads til et enkelt lille træ, fx et rønnetræ, en tjørn eller et æbletræ, der fra naturen har en lille størrelse.

Havens planter

Oplevelserne i haven skabes i høj grad også af de planter, du planter. Her er det vigtigt at tænke på, at der skal være oplevelser gennem hele året og ikke kun i højsommeren. Sæt fx massevis af krokus i græsplænen, som du kan have glæde af tidligt om foråret. Eller plant en hel lund af japansk løn, bærmispel eller rønnetræer med flotte frugter eller flammende efterårsløv.

Stedsegrønne planter, som fx buksbom og kristtorn, er gode til at give liv om vinteren, men der findes også buske og andre planter, der blomstrer om vinter, fx troldnød, kejserbusk og påskeklokker. De kan give oplevelser i haven selv midt om vinteren, hvis de plantes, så de kan ses fra huset eller i forhaven, hvor du jævnligt kommer forbi.

Hvis du vil have en blomstrende have kan du planlægge det ved, at vælge forskellige planter (stauder), der blomstrer på forskellige tidspunkter om året.

Vild natur og dyreliv i haven

Du kan sagtens have områder i din have, hvor der er ekstra fokus på at lade planterne gro og skabe biodiversitet og gode forhold for dyrelivet - uden at det nødvendigvis er hele haven, der skal være vild. 

Når du planlægger din have, kan du overveje, om der er et område i haven, hvor der er gode muligheder for at skabe opholdssteder samt føde og vand, hvis du vil tiltrække dyr og insekter. Det kan fx være et hjørne, hvor du lader planterne gro og lader stubbe, grene og kvas ligge på jorden, eller du graver en lille balje med vand ned i et bed. 

Du kan fx også planlægge at lave din græsplæne, så der både er plads til boldspil i den ene ende, og hvor græsset får lov til at gro vildt i den anden ende. 

Havens funktioner

Endelig skal du også huske, at der i haveplanen skal være sat plads af til diverse praktiske funktioner i haven: Tørrestativ, brændeskur, rodehjørne m.v. Det er en god idé at lave en pæn afskærmning omkring skraldespanden og at placere kompostbunken og andre mindre kønne funktioner i et afskærmet hjørne.

Podcast: Mig og min have

Episode 7: Mere natur i haven

En naturlig have fyldt med farverige blomster, nyttige dyr og masser af skønne dufte - det er drømmen for mange haveejere. Vi forsøger at bringe dig ét skridt tættere på drømmen i dette afsnit, der handler om at få mere natur i haven, på terrassen eller altanen.

Hør alle afsnit samt få de nyeste via Apple Podcasts eller TuneIn.

Alle afsnit

Podcast: Mig og min have

Episode 1: Sådan skaber du gode rum i din have

Så er det blevet forår, og det er tid til at komme i gang i haven igen. Det er nemlig nu, du skal planlægge årets projekter, og derfor er vi taget hjem til Lars og Marthe i Odense, der virkelig har fået det bedste ud af deres rækkehushave. Vi giver dig tips til, hvad du selv skal gå i gang med i din have, og hvordan du virkelig får sat fut i oplevelserne og sanserne, der kan imponere selv den mest garvede haveentusiast.

Hør alle afsnit samt få de nyeste via Apple Podcasts eller TuneIn.

Alle afsnit