Efterisolering, fugt og dampspærre

En dampspærre er en folie eller membran, der forhindrer fugten i den varme indeluft i at trænge (diffundere) ud i konstruktionen. På den måde undgår du, at der samler sig fugt i materialerne, hvilket ellers kan medføre råd- og svampeangreb.

Materialet er typisk polyethylenfolie (plastik) med en tykkelse på 0,15 mm - 0,20 mm.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at montere en dampspærre ind i konstruktionen, når der efterisoleres.

Hvorfor bruge en dampspærre i forbindelse med efterisolering?

Er et hus utæt og har ringe isolering vil den varme fugtige luft fra inderummene let kunne slippe ud igennem ydervægge og tagkonstruktion og dampe af. Det tager huset ikke skade af, men det er en dyr varmeregning for husets beboere og dårligt for indeklimaet.

Det typiske vil derfor være at efterisolere ydervæggen eller tagkonstruktionen for at holde på varmen. 

Nu vil den varme, fugtige luft blive holdt inde i huset og kun trænge delvist ud. Det er godt for varmeregningen. Men i modsætning til tidligere vil den varme luft indefra kondensere og danne dråber som dem, vi kender fra indersiden af vores vinduer, når der ikke er blevet luftet ud.

Når vanddampen kondenserer inde i konstruktionen og i isoleringslaget, medfører det, at isoleringen bliver våd, og isoleringsevnen dermed nedsættes. Men det betyder også, at fugten kan danne god grobund for skimmelsvamp, råd og svamp. Det er derfor meget vigtigt, at der monteres en dampspærre de steder, hvor der er risiko for, at fugt (damp) i luften kan trænge ud i konstruktionerne.

Dampspærren skal altid anbringes på den varme side af isoleringen, dvs. den side, som vender ind mod det opvarmede rum, da den varme luft ikke må komme ud i den "kolde del" af konstruktionen, hvor den vil kondensere.

Hvor opstår der typisk problemer med fugt på grund af forkert efterisolering?

Brug aldrig "bløde træfiberplader"

I 50'erne og 60'erne var det meget almindeligt at beklæde uisolerede ydervægge og lofter indvendigt med bløde træfiberplader, også kaldet "celotex". Det gjorde man for at isolere og for at få en pæn og glat overflade at tapetsere på. Samtidig havde pladerne en lille isolerende virkning, så væggen ikke føltes kold. Pladerne blev ofte sat op direkte på de kolde og uisolerede ydervægge og lofter.

Disse plader må ikke længere anvendes som indvendig beklædning, da de er meget brandfarlige, og må i dag kun bruges som opslagstavle i mindre omfang. Derudover har de kun en ringe isoleringsevne og er fugtmæssigt også et problem, fordi de danner grobund for svampeangreb, når varm fugtig luft kondenserer bag ved pladerne.

Så der er gode grunde til at fjerne dem, hvis væggene i din bolig er beklædt med bløde træfiberplader.

Isolering af krybekældre

Der ses ofte problemer, hvor gulvet ned mod krybekælderen er blevet efterisoleret. Når gulvet efterisoleres, falder temperaturen i krybekælderen, og luftfugtigheden stiger. Det betyder, at trækonstruktionerne i kælderen bliver mere udsat for svampeangreb og råd. Du skal derfor være meget opmærksom på, at krybekælderen ventileres grundigt.

Derfor kan det heller ikke i alle tilfælde anbefales at isolere mod krybekælderen, hvis den er i god stand, er godt ventileret og uden fugt. Du bør derfor kontakte en byggesagkyndig for at få den nærmere undersøgt, inden du kaster dig ud i en efterisolering.

Nogle vælger ikke at isolere de varme rør, som løber i krybekældrene, da varmeudslippet holder rummet opvarmet og dermed tørt. Det kan dog langt bedre svare sig at isolere de varme rør med teknisk isolering og derefter sætte en radiator op eller åbne døren op til et varmt rum. Det giver nemlig bedre mulighed for at styre varmen i krybekælderen og dermed sparer det på energien.

Isolering af tagkonstruktioner

I forbindelse med efterisolering af tagkonstruktioner ses der ofte problemer med svampeangreb, fordi ventilationsåbningerne stoppes til med isolering, så ventilationen ikke længere er tilstrækkelig. Det ses typisk ved tagfoden, dvs. hvor ydervæggen støder op mod taget. Det betyder, at loftrummet eller tagkonstruktionen ikke ventileres tilstrækkeligt. Det er derfor vigtigt at bevare eller etablere ventilationsspalter, så ventilationen af tagrummet er effektiv. Ventilationsspalter er nødvendige i kippen og ved tagfoden. Ved ovenlysvinduer skal der være 4 ventilationsspalter, 1 ved kip og ned til oversiden af ovenlysvinduet og 1 fra undersiden og ned til tagfoden.

Ved isolering af den vandrette del af loftet (gulvet i tagrummet) er det meget vigtigt, at der er en intakt dampspærre. Har du mistanke om, at dampspærren ikke er helt tæt, skal den udskiftes. Du kan også lægge en ny dampspærre lidt højere oppe i isoleringslaget (maks. 1 tredjedel oppe fra den varme side), men så skal du være sikker på, at den gamle dampspærre er fjernet eller helt gennemhullet. Du må ikke have to dampspærrer i samme konstruktion med isolering imellem, da det vil give fugtskader.

Hvis du vælger at isolere med papirisolering eller træfiberisolering, vil du i visse tilfælde kunne undvære dampspærren, fordi disse typer isolering både kan optage og afgive den optagne fugt.

Isolering af hulmur

Hulmursisolering er ofte en rigtig god løsning, men det kræver at ydermuren er i god stand.  På en murstensfacade kan der efter hulmursisolering i visse tilfælde opstå problemer med afskalning af mursten, puds eller maling. Det skyldes, at murværket har været i dårlig stand inden isoleringen, samt at ydermuren nu ikke i
helt samme omfang bliver holdt varm af varmen indefra.

Har muren problemer med fugt, skal årsagen findes og fjernes, før den egner sig til at blive isoleret.

Murværket ovenfor er ikke egnet til hulrumsisolering. Stenenes overflade er ujævn og krakeleret og gået af i flager. Det er tegn på, at de ikke er frostfaste, og murværket er ikke tæt i forhold til slagregn. Denne mur vil derfor få yderligere problemer, hvis den hulmursisoleres. 

De krakelerede sten, og dem hvor overfladen er porøs, skiftes og fugen i området udskiftes.