Fugt- og skimmelskade efter indvendig efterisolering af en kælderydervæg. Foto: Arkiv
I hvilke situationer kan efterisolering give skader på huset?
Forkert udført efterisolering kan skabe fugtproblemer, som kan føre til alvorlige indeklimaproblemer samt råd og svamp i husets konstruktioner. Derfor er det en rigtig god idé at rådføre sig med en energivejleder eller anden form for rådgiver, hvis du gerne vil efterisolere dit hus.
Formålet med at efterisolere er at mindske husets behov for opvarmning og forbedre indeklimaet. Når det bliver nemmere at holde en behagelig temperatur, og gener fra træk og kuldenedfald fra kolde ydervægge forsvinder, bliver komforten øget betydeligt.
Efterisolering kan nogle gange være en kompliceret sag, da den større mængde isolering kan medføre ændringer i temperatur- og fugtforholdene både på godt og ondt i husets konstruktioner.
Et eksempel er, at en forkert udført dampspærre eller utilstrækkelig ventilation kan resultere i store problemer.
Fugt er et af husets værste fjender, og det er meget vigtigt for de fleste konstruktioner, at de bliver tilstrækkeligt ventileret, så eventuel fugt ledes bort. Dér, hvor husets konstruktioner ikke kan blive ventileret, som fx i en hulmur, bør man overveje at vælge materialer, der ikke kan optage fugt.
Manglende ventilation og forkert brug af materialer kan medføre ophobning af fugt i konstruktioner, som kan føre til skimmelsvamp, råd og svamp.
Ændrede fugtforhold i ydervæggen i forbindelse med efterisolering har været årsag til afskalning af mursten og smuldrede fuger. Foto: Jan Pasternak
Fugten giver grobund for skimmelsvamp, som medfører et dårligt indeklima. Fugt kan på længere sigt føre til angreb af råd og svamp i træ og andre organiske materialer og ikke mindst ægte hussvamp.
Ægte hussvamp er den mest ødelæggende af de trænedbrydende svampe, som angriber bygninger. Den kan forekomme overalt i bygningen i forbindelse med trækonstruktioner og kan som den eneste svamp brede sig gennem murværk og andre uorganiske materialer.
Hvordan opdager man skaderne?
Der kan gå flere år, før skader efter en efterisolering viser sig. Da fugtproblemer ligger inde i konstruktionerne, kan de være svære at opdage. Synlige kendetegn kan være:
- Skimmelsvamp på den indvendige side af ydervægge og i tagrummet på spærene eller på undertaget.
- Fugtskjolder på ydervægge.
- Afskalninger, frostsprængninger og fugtaftegninger på facaden.
- Fugtig luft i tagrummet, evt. med kondens på undersiden af tagbelægningen og tagkonstruktionen.
Skader i forbindelse med dampspærre
Der er mange ting, der kan gå galt, når det kommer til dampspærren. Skaderne kan komme af manglende, utæt eller forkert placering af dampspærre.
I mange konstruktioner er det nødvendigt at indbygge et damptæt lag som fx en dampspærre i forbindelse med efterisolering. Det gælder de bygningsdele, hvor der er risiko for, at fugtig luft indefra kan trænge ud i konstruktionerne og skabe problemer, fx:
- Tagkonstruktioner
- Lofter
- Skunkvægge og skråvægge
- Krybekælder
- Ydervægge, der isoleres på den indvendige side.
Indbygning af dampspærre kan skabe problemer på flere måder, hvis:
- Dampspærren ikke er monteret omhyggeligt nok og derfor ikke er tæt.
- Dampspærren er placeret lige under beklædning på vægge eller lofter og gennembrydes i forbindelse med el-arbejde eller opsætning af fx hylder.
- Dampspærren er placeret et forkert sted i konstruktionen fx for langt inde i isoleringen.
Der er lavet undersøgelser, som fastslår, at man ved efterisolering af et vandret loft godt kan undlade at etablere en dampspærre, så længe loftet er tæt, og tagrummet over isoleringen er tilstrækkeligt ventileret.
Ligeledes kan der også være to dampspærrer i en loftskonstruktion, så længe den øverste dampspærre højst er placeret en tredjedel oppe i det samlede isoleringslag – tættest den varme side.
Frostsprængninger og afskalninger af mursten, puds og maling er opstået efter indblæsning af ny hulmursisolering. Foto: BYG-ERFA
Skader i forbindelse med isolering af loft og tag
En af de mest almindelige årsager til fugtproblemer i forbindelse med efterisolering af loft og tag er manglende eller defekt dampspærre.
Man taler om et dugpunkt. Det er det sted, hvor den varme fugtmættede luft bliver så kold, at fugten i luften afgives. Luften fortættes, kondenserer, og der dannes dug. Når man efterisolerer loftet, kan dugpunktet inde i konstruktionen ændres, hvilket medfører at der kan komme fugt i konstruktionen, som så vil blive angrebet af råd og svamp. Derfor er det vigtigt, at der opsættes dampspærre det korrekte sted, og at ventilationen af konstruktionerne bibeholdes. Ventilationen kan lede mindre mængder fugt væk, hvis det damptætte lag ikke er tilstrækkeligt tæt.
På en kompliceret tagkonstruktion med sammenskæringer, gennembrydninger i form af kviste, ovenlysvinduer, ventilationskanaler og skorstene kan det være svært at lave en tæt dampspærre, hvor alle tilslutninger og samlinger er helt tætte.
Efterisoleringen kan også blokere for udluftningen af tagkonstruktionen, hvorfor det er vigtigt at opretholde eller etablere ventilationsspalter imellem spærfagene. De fleste tagkonstruktioner er ventilerede - både selve tagfladen og tagrummet skal være ventileret, så fugten ikke spærres inde. Hvad enten der efterisoleres på indersiden af taget eller på loftet, er det meget vigtigt at undgå, at isoleringen kommer til at spærre for udluftningen.
Skader i forbindelse med hulmursisolering
Ved efterisolering af hulmuren, altså mellemrummet mellem for- og bagmur i en muret ydervæg, blæses isoleringsmateriale ind i hulrummet. Det er meget vigtigt, at der foretages en grundig undersøgelse af murens fugtforhold, hulrummet og bagmurens tæthed inden indblæsning. Eventuelle problemer eller skader skal udbedres, inden der isoleres.
Selve indblæsningen indebærer i sig selv en risiko for skader, da den sker under et højt tryk for at få isolering ud i alle hjørner.
- Hvis bagmuren er utæt, evt. på grund af revner, kan puds, tapet og maling på den indvendige side blive flået af. Selve bagmuren kan i værste tilfælde blive trykket delvist ind.
- Er der ført et uisoleret røgrør fra brændeovn eller pejs gennem ydermuren, kan visse isoleringsmaterialer, især polystyren (flamingo), som har kontakt med røret, smelte eller ligefrem antændes.
Det er vigtigt, at hulmursisolering foretages af autoriserede isolatører.
Skader på længere sigt
Andre typer skader viser sig først flere år efter indblæsningen af efterisolering, og de kan være svære og dyre at udbedre. Skaderne har forskellige årsager, men overordnet set skyldes de, at isoleringen ændrer ydermurens temperatur og dermed også fugtbalance.
Hulmursisoleringen vil medføre, at temperaturen i formuren sænkes, fordi isoleringen holder på varmen inde fra huset. Det betyder, at fordampningen er mindre fra murens udvendige flade, og muren har derfor sværere ved at slippe af med ophobet fugt. Den ophobede fugt kan give skader i form af bl.a. frostsprængninger af murværket, hvis fugten fryser til is. Fugten kan også trænge ind i andre bygningsdele.
Fugtophobning kan have flere årsager, som normalt allerede er til stede inden hulmursisolering, men problemerne vil forstærkes efter isoleringen, hvis:
- Formuren ikke er tæt mod slagregn på grund af revner eller huller i murværket eller forvitrede, bløde fuger.
- Murværket påvirkes af vand fra utætte tagrender og nedløbsrør, som ikke leder regnvandet hensigtsmæssigt væk. Defekte inddækninger og murafslutninger ved tag kan også give problemer.
- Opstigende fugt fra jorden ikke standses af en fugtspærre mellem mur og sokkel.
- Huller eller sprækker i bagmuren lader fugt indefra trænge ud i murværket.
Mange lag gammel maling, især plastmaling, kan forhindre fugt i at forsvinde fra facaden. Problemet bliver værre efter hulmursisolering.
Hvis forundersøgelserne ikke har været grundige nok, har de muligvis ikke afsløret, at hulrum i tilstødende gulve og tagkonstruktioner ikke er lukket. Dermed blæses isoleringen også ind i disse hulrum, hvor den kan blokere for ventilation af konstruktionerne, og det kan føre til fugtskader.
Skader i forbindelse med indvendig isolering af ydervægge
Forkert udført indvendig isolering er en af de hyppigste årsager til skimmelproblemer i boliger. Indvendig efterisolering bør kun foretages, hvis der ikke er mulighed for andre tiltag som fx hulmursisolering eller udvendig efterisolering. En indvendig efterisolering ses oftest i forbindelse med energirenovering af gamle bevaringsværdige eller fredede ejendomme, hvor man ikke må ændre på husets udvendige klimaskærm, og man ikke har mulighed for at hulmursisolere.
Problemerne opstår, hvis ydervæggen ikke er renset grundigt af for organisk materiale, som skimmel kan gro på. Tapet, grundpapir, tapetklister, lim m.m. indeholder organisk materiale, som skimmelsvampene kan leve af, så det skal fjernes.
Hvis der i forvejen er problemer med fugt, bliver situationen blot værre. I det tilfælde anbefales det ikke at isolere indefra. Muren kan optage fugt, der trænger ind udefra eller fra fundamentet, eller fordi der ikke er opsat en helt tæt dampspærre på den indvendige side, når der efterisoleres. Dampspærren skal forhindre fugt inde fra huset i at trænge ud og kondensere på den kolde ydervæg.
Isoleringen sættes op i en såkaldt forsatsvæg, der opbygges som et selvstændigt skelet på den indvendige side af ydervæggen. Forsatsvæggen må ikke skrues direkte på ydervæggen, men skal monteres med afstand, da lægterne ellers vil fungere som kuldebroer.
Skimmelsvampe udgør en helbredsrisiko, og da de sidder mellem den nye forsatsvæg og ydervæggen, er de svære at få øje på og kan desuden brede sig til andre dele af huset.
Isolering nedefra i krybekælderen. Illustration: Rockwool
Skader i forbindelse med isolering af krybekælder
Der kan opstå fugtproblemer, når dækket mellem stueetage og krybekælder efterisoleres med isoleringsmåtter, der sættes op under gulvbelægningen.
- Når dækket efterisoleres, trænger der ikke længere varme fra stueetagen ned i krybekælderen, og fugtbalancen i kælderen forrykkes, fordi den relative luftfugtighed stiger. Det kan i visse tilfælde føre til dannelse af skimmelsvamp, som kan brede sig til resten af huset.
- Er dampspærren under gulvet ved efterisolering udeladt eller ikke monteret korrekt, vil der kunne trænge fugt fra stueetagen ned i krybekælderen og forstærke fugtproblemerne.
- Forkert udført isolering, som blokerer for ventilationsåbningerne i soklen, vil hurtigt give problemer med fugt, da isoleringen i sig selv øger behovet for ventilation. Blokeringen kan ske, ved at der isoleres i et for tykt lag, eller at der fejlagtigt blæses isolering ind i krybekælderen eller det ventilerede hulrum under stueetagen. I mange tilfælde er det faktisk nødvendigt at lave flere nye ventilationsåbninger, når der efterisoleres.
- Der trænger fugt op gennem klaplaget af beton eller jorden i bunden af krybekældren, som forøger den relative luftfugtighed.
Ønsker man at efterisolere sin krybekælder, skal dette først gøres efter en grundig undersøgelse af en fugtkompetent rådgiver.
