Når du isolerer indefra, behøver du ikke nødvendigvis isolere alle ydervægge men kan evt. nøjes med at isolere væggene i de koldeste rum. Foto: Colourbox
Hvornår er det en god idé at isolere ydervæggene indefra?
Før du går i gang med at isolere ydervæggene indefra, bør du undersøge, om dit hus har hulmure, der ikke allerede er isoleret.
Det kan nemlig bedst svare sig at starte med en hulmursisolering, da denne metode er relativ billig og nem sammenlignet med andre isoleringsmetoder, og samtidig giver det en god varmebesparelse. Har du en massiv ydervæg, hvor det ikke er muligt at lave en hulmursisolering eller isolering udefra, kan det godt give mening at lave en indvendig isolering.
Vær særligt opmærksom på, at en forkert udført isolering af indervæggene vil give problemer med indeklimaet i dit hus. I nogle tilfælde frarådes indvendig efterisolering helt. Er der allerede fugtproblemer i den eksisterende vægkonstruktion, frarådes det at efterisolere indefra, før problemet er løst. Problemet kan være fugtindtrængning fra terræn, opstigende grundfugt eller en opfugtet eller ødelagt yderfacade.
Det vil typisk være oplagt at efterisolere huset indefra, hvis:
- Du ikke må ændre facaden pga. bevaringsværdi, bestemmelser i lokalplanen og lignende.
- Du ikke ønsker at ændre husets udseende.
- Huset har et lille tagudhæng, så der ikke er plads til udvendig isolering under tagudhænget. Skal du i gang med en større renovering af taget, bør du dog overveje at gøre tagudhænget større, for derved at gøre plads til efterisolering udefra.
Ved indvendig efterisolering af en ydervæg er det vigtigt at montere en dampspærre, som skal sidde på den varme side af isoleringen. Her har manglen på dampspærre medført skimmelsvamp inde i væggen. Foto: Udlånt af Anne Pia Koch fra Teknologisk Institut
Indvendig efterisolering med stål- eller træskelet
Det kan godt lade sig gøre at efterisolere indvendigt, men en typisk løsning med pladebeklædning, ofte gips, isoleringsmateriale og en træ- eller stålkonstruktion forudsætter, at du har en helt tæt dampspærre.
Når du efterisolerer indvendigt, vil en utæt dampspærre betyde, at varm, fugtig luft kan trænge fra boligen ud i konstruktionen, hvor den vil kondensere, når den rammer en kold overflade, som fx den oprindelige murstensvæg. Dermed vil der komme fugt inde i konstruktionen, som med stor sandsynlighed vil medføre problemer med skimmelsvamp.
Indvendig efterisolering med plademateriale
Du kan også efterisolere indefra ved at klistre plader, der kan transportere fugt, op ad ydervæggen. Så slipper du for dampspærre, idet fugten kan trænge ind i pladerne, opbevares der og transporteres samme vej ud igen. De fugttransporterende plader kan enten være kalciumsillikatplader, gasbeton (porebeton) eller plader af polyurethan med gennemgående kanaler med kalciumsilikatholdigt materiale.
Pladerne stiller store krav til, at overflader er rengjort for tidligere overfladebehandlinger, tapet, maling osv. Desuden er det vigtigt, at pladerne monteres efter producenternes anvisninger.
Generelt om indvendig efterisolering
Ulempen ved indvendig efterisolering er, at det ekstra lag isolering optager plads inde i boligen, så du får lidt færre kvadratmeter boligareal. Lysningen omkring vinduer og døre bliver dybere, fordi ydervæggen bliver tykkere på grund af den ekstra isolering. Det kan betyde, at der kommer mindre dagslys ind i boligen.
Til gengæld bliver vægoverfladerne varmere, så det er rarere at opholde sig tæt på ydervæggene.
Indvendig isolering af ydervæggen kan derfor kun anbefales i huse, hvor det er oplagt at beholde husets stil og charme, eller hvis huset har bevaringsværdige detaljer.
Der stilles særlige krav til de registrerede bevaringsværdige bygninger om, at facadens udvendige arkitektoniske udtryk ikke må ændres så drastisk, at det påvirker det omkringliggende miljø. Her er en udvendig efterisolering slet ikke en mulighed, og skal der efterisoleres, vil indvendig efterisolering være eneste mulighed.
Når du isolerer indefra, behøver du ikke nødvendigvis isolere alle ydervægge, men kan evt. nøjes med at isolere væggene i de koldeste rum.
Hvis dit hus har smukke detaljer på facaden, kan du overveje at efterisolere ydervæggene indefra. Undersøg først, om der er mulighed for at hulmursisolere i stedet for. Foto: Arkiv
Hvad skal du være opmærksom på, når du isolerer ydervægge indvendigt?
Den fugt, vi selv skaber i huset fra fx madlavning og bad, kan skabe problemer ved indvendig efterisolering. Varm fugtig luft fortættes og danner kondens, når den møder en kold overflade.
Hvis du har en kold væg uden isolering, vil kondens blive dannet på den indvendige side af væggen, hvorfra den kan ventileres bort. Men hvis der efterisoleres på indervæggen, og dampspærren ikke er helt tæt, vil kondenseringen ske samme sted, men det sted er nu gemt væk bag ny isolering og beklædning. Dermed er der slet ingen ventilation, og risikoen for skimmelsvamp øges markant, fordi man ikke kan se den og dermed risikerer ikke at opdage det.
Er konstruktionen udført som træskelet, kan kondensen inde i konstruktionen medføre, at der opstår fugtrelaterede skader som skimmelvamp eller rådskader. Derfor er det meget vigtigt, at der etableres en helt tæt og korrekt placeret dampspærre for at undgå fugtdannelser.
Dampspærre skal være placeret på den varme side af isoleringen. Det vil sige, at den maksimalt må være placeret en tredjedel inde i isoleringen set indefra. Dampspærren skal også sluttes helt tæt til vinduer, døre, gulve og andre bygningsdele, så fugten ikke har mulighed for at sive ud her.
Hvis indvendig efterisolering er den eneste mulighed, kan du med fordel tænke yderligere ventilation af huset ind i projektet, så den fugtige luft ledes ud i stedet for at trænge ind i konstruktionerne. Der bør som minimum monteres udeluftventiler i de efterisolerede rum.
Hvordan isolerer du husets ydervægge indvendigt?
Der er flere muligheder for at isolere husets ydervægge indefra. I alle tilfælde er det meget vigtigt, at de eksisterende vægge er afrenset for organisk materiale som maling, tapet, tapetklister, filt, lim osv., da skimmelsvamp kan gro på det.
Den mest almindelige fremgangsmåde er at opbygge et skelet med isolering i, som beklædes med gips. For at undgå fugtskader anbefales det at isolere med maksimalt 75 mm.
Hvis dit hus er hulmursisoleret i forvejen
Du har mulighed for at få dampspærren lidt ind i konstruktionen, hvis dit hus er hulmursisoleret i forvejen:
- Der opbygges et skelet af træ- eller stålreglar på indersiden af ydervæggen i en tykkelse på 50 mm. Der bør være et tyndt lag isolering mellem reglar og afrenset væg.
- Isoleringen monteres inde imellem reglarne. Det er vigtigt, at den ligger helt tæt op ad væggen, gerne trykket en anelse sammen.
- Så monteres dampspærren, som skal være helt tæt. Det er vigtigt, at alle samlinger tapes, og der ligeledes sluttes helt tæt til ved vinduer, indervægge, loft, gulv osv. Kommer der mindre huller i dampspærren under arbejdet, er det vigtigt at lappe dem med dampspærretape.
- Uden på isoleringen og dampspærre opsættes der vandrette reglar i en tykkelse på maksimalt 25 mm. Derved opnår du, at dampspærren er opsat maksimalt en tredjedel inde i isoleringen set fra den varme side, idet hulmursisoleringen er den yderste tredjedel.
- Nu kan du opsætte gipspladerne, som giver den nye væg. Sæt helst to lag gipsplader op, hvis du vil undgå for mange revner i væggen.
Alternativt kan du undlade at sætte reglar på efter dampspærren. Fordelen ved vægge, hvor dampspærren ligger inde i konstruktionen er, at man kan trække ledningerne i det inderste lag isolering og flytte rundt på kontakter, uden at man ødelægger dampspærren. Ulempen er, at det kræver en del plads.
På mange murermestervillaer er udhænget meget lille, hvilket gør det svært at efterisolere udefra. Foto: Arkiv
Hvis dit hus ikke har hulmur
Består din ydermur af massivt murværk, kan du isolere med 50 mm eller 75 mm i et lag efter afrensning af væggene. Fordelen ved vægge, hvor dampspærren ligger lige bag ved gipspladerne, er, at de er lidt nemmere at opføre. Til gengæld er dampspærren meget udsat, og den bliver nemt ødelagt, hvis der sømmes eller skrues i væggen, hvilket er uhensigtsmæssigt og kan skabe fugtproblemer inde i konstruktionen.
En anden mindre kendt mulighed er at udføre indvendig isolering i form af plader med isolerende effekt, der samtidig er tilpas åbne i strukturen, så isoleringen og væggen kan arbejde sammen. Det vil sige, at fugten kan bevæge sige igennem materialet, så det ikke ender i konstruktionen. Her kan anvendes kalciumsilikatplader, gasbeton (porebeton) eller plader af polyurethan (skumisolering) med kalciumsilikatkanaler.
Ydervæg hvor indersiden har været efterisoleret. Isoleringen er fjernet, så man kan se den skimmelvækst, der er på den kolde mur. Foto: Bolius
Endelig er der isoleringsplader i polystyren eller andre celleplastprodukter med en gipsplade på den ene side, som typisk limes op ad væggen. De kaldes som regel varmvæg eller noget lignende. Dem skal man passe gevaldigt på, da den indbyggede dampspærre mellem gipsplade og isolering ikke altid er tæt nok. Desuden kræver de meget omhyggelig samling mellem pladerne og det, pladerne støder til, for at holde fugt og dermed skimmel ude.
I alle tilfælde bør indvendig efterisolering forenes med god ventilation af rummene, der efterisoleres.
Hvad koster det at isolere ydervæggene indefra?
Det koster ca. 1.800-2.200 kr. inkl. moms pr. kvadratmeter at få en håndværker til at montere isoleringsmåtterne i et træ- eller stålskelet og derefter sætte ny vægbeklædning op. Arbejdstiden kan dog variere, afhængigt af hvor meget arbejde der er med at lave nye lysninger til vinduer og døre.
Pris for montering af de færdige plader ligger også omkring 1.900-2.400 kr. pr. kvadratmeter ydervæg (2024-priser).
Hvis du vil vide mere præcist, hvor meget det koster at isolere dit hus, og hvor meget du sparer på varmeregningen, kan du kontakte en energirådgiver, energivejleder eller energikonsulent og få lavet en beregning.
Hvad kan du spare ved at efterisolere ydervæggene?
Eksempel: Murermestervilla fra 1916
Indvendig isolering med 75 mm isolering på de facader, hvor der er færrest vinduer, og arbejdet derfor er nemmest at gå til. Huset er 120 kvadratmeter og har dobbeltmurede ydervægge af mursten.
Huset er i forvejen hulmursisoleret med 75-80 mm. Ydervæggen er dog stadigvæk kold, og man ønsker ikke at montere isolering udefra. Væggene i facaderne isoleres derfor indefra med 75 mm isolering i et træskelet med dampspærre.
Besparelsen er 16 kWh/m2 pr. år. Der er ca. 50 m2 facade ekskl vinduer og døre.
Besparelsen er 16 kWh/m2 x 50 m2 lig 950 kWh.
Huset opvarmes med naturgas med en nyere kondenserende gaskedel, så årligt spares der 86 m3 naturgas à 7,60 kr. dvs. omkring 656 kr.
Der afsluttes med en ny beklædningaf to lag gips. Ved vindue og evt. ny dør laves der nye, dybere lysninger.
Huset ændrer ikke udseende.
Pris for ny indvendig væg med 75 mm isolering, gips og maling og nye lysninger: Ca. 40.000 kr.
Årlig besparelse i varme: Ca. 656 kr.
Kan du selv efterisolere indvendigt?
At efterisolere sine ydervægge er ikke et arbejde, du selv bør gøre, medmindre du har en håndværksmæssig baggrund. Forarbejdet kan du dog godt selv forestå.
Tjek, om der i den eksisterende ydervæg er elinstallationer, som skal føres igennem væggen. Hvis der er det, skal du få en autoriseret elinstallatør til at udføre gennemføringsarbejdet. Fjern alle fodpaneler og inddækninger fra væggen.
Det samme gælder, hvis der er radiatorer med tilhørende varmerør, der skal flyttes ud, før der kan efterisoleres. Her skal du have en VVS'er til at hjælpe dig.
