Der er risiko for problemer med fugt og skimmelsvamp i krybekælderen ved bare de mindste ændringer af varme- eller ventilationsforholdene. Foto: Bolius
Mange huse fra 1960’erne og 1970’erne er bygget med en krybekælder, og hvis du i dag døjer med træk og kulde, overvejer du måske at efterisolere krybekælderen.
Men det er ikke en god idé, da der er stor risiko for, at der opstår problemer med fugt, råd og skimmelsvamp.
Hvad er en krybekælder?
Bor du i et ældre hus uden kælder, er der en god chance for, at du har en krybekælder. En krybekælder er en kælder, der er så lav, at man ikke kan stå oprejst.
Krybekælderen blev lavet for at holde huset tørt og undgå, at konstruktionen blev ramt af fugt, der kom op fra jorden.
Der kommer luft ind i krybekælderen via riste i ydervæggene. Vær opmærksom på ikke at lukke ristene til, da det er vigtigt at sørge for, at der er ordentlig ventilation i krybekælderen.
Fagekspert i Videncentret Bolius, Henrik Bisp, gør dig i denne video klogere på, hvad du gør, hvis du har en krybekælder i dit hus, der er efterisoleret, eller du gerne vil efterisolere din krybekælder.
Derfor skal du ikke isolere krybekælderen
Selv små ændringer af forholdene i en krybekælder kan medføre, at der opstår problemer med fugt. Små ændringer kan fx være en ventilationsrist, der bliver lukket, eller ny isolering rundt om et varmerør, der løber gennem krybekælderen.
Hvis du efterisolerer krybekælderen, er der stor risiko for, at der opstår fugt, og det kan føre til skimmelsvamp og råd i konstruktionen.
Flytter du ind i et hus med en krybekælder, der allerede er efterisoleret, er det vigtigt at holde øje med, om der opstår skimmel. Isoleringen vil ligge i etageadskillelsen mellem krybekælderen og stueetagen – i det såkaldte krybekælderdæk. Du kan evt. udvide med ekstra ventilationsriste for at forebygge fugtproblemer.
Hvad er det kapillarbrydende lag?
Et kapillarbrydende lag er et lag, som sikrer, at fugt ikke stiger fra jorden op til gulvet.
Det kapillarbrydende lag kan bestå af forskellige materialer, fx:
- Grus med en mindste kornstørrelse på 4 mm
- Ekspanderet polystyren (EPS), også kaldet flamingo
- Singles (en type sten)
- Coatede, løse letklinker (lecanødder)
- Trykfaste isoleringsplader.
Hvad kan du så gøre?
Den dyre og mere krævende løsning er at nedlægge krybekælderen og i stedet etablere et terrændæk, som er den del, der adskiller huset fra jorden. Det kræver blandt andet, at du fjerner det eksisterende gulv.
Et typisk terrændæk består af et kapillarbrydende lag med et lag med isolering og et betonlag ovenpå. Oven på betonlaget kommer så gulvet, fx fliser eller trægulv.
Det er også muligt at opbygge et let terrændæk, hvor der ikke er et betonlag, hvilket gør det mere bæredygtigt og kræver knap så meget dybde.
Alt afhængig af, hvor dyb krybekælderen har været, kan du enten bygge terrændækket op fra jorden eller grave dybere ud. Hvis der er 60 cm fra jorden til toppen af betonlaget, er der i udgangspunktet dybt nok til at etablere et terrændæk.
