Papirisolering kan bl.a. bruges som hulmursisolering og som isolering på loftet. Foto: NVIRO
Hvad er papirisolering?
Papirisolering, også kendt som cellulosefibre, er et isoleringsmateriale, er fremstillet af genanvendt papir, typisk fra aviser, som findeles til granulat eller flager. Det er et miljøvenligt alternativ til traditionelle isoleringsmaterialer som mineraluld, da det har gode isoleringsegenskaber og samtidig er klimavenligt.
I løs form blæses papirisoleringen ind i hulrum i bygningens ydre eller indre konstruktioner såsom etageadskillelser.
Papirisolering bliver tilsat kemikalier, fx borax, borsyre og aluminiumhydroxid, for at gøre det mindre brændbart, og så det får den brandmodstandsevne, som bygningsreglementet foreskriver.
Derudover forhindrer tilsætningsstofferne, at der opstår grobund for svamp og andre mikroorganismer, som kan føre til råd i isoleringsmaterialet. Desuden vil skadedyr som rotter og mår ikke opholde sig længere tid i papirisoleringen, da de tilsatte salte virker udtørrende og derfor er ubehagelige for dyrene.
Det er forskelligt, hvilke kemikalier de enkelte producenter tilføjer, men anvender du danskproduceret papirisolering, overholder det de grænser, som findes for mængden af kemikalieindhold i byggematerialer.
Papirisolering i løs form kan blæses ud på fx et loft. Foto: Papirisolering.dk
Hvor kan papirisolering bruges?
Papirisolering bruges især som isolering på lofter, men kan anvendes de fleste steder, hvor man ellers vil benytte et isoleringsmateriale i granuleret form, fx i ydervægge af mursten eller træ.
Hvilke fordele og ulemper har papirisolering?
Fordele ved papirisolering:
- Papirisolering klør og kradser ikke. Det anbefales dog, at du bærer maske, når du arbejder med det. Er der borsyre i det produkt, du anvender, bør du bære et åndedrætsværn med filter fx en P2-maske.
- Papirisolering har en markant lavere miljøbelastning end mere traditionelle isoleringsmaterialer, især når det kommer til selve produktionen af materialet.
- Papirisolering varmeisolerer lige så godt som andre isoleringsmaterialer.
- Grundet de tilsatte salte vil skadedyr, fx rotter og mus, sjældent opholde sig i isoleringen.
Ulemper ved papirisolering:
- Papirisolering har en tendens til at falde sammen ved indblæsning. Når der blæses løs papirisolering ud på fx et loft, kan du forvente, at det sætter sig 10-15 procent hen over tid. Det bliver der taget der højde for ved at lægge et tykkere lag materiale end den ønskede isoleringstykkelse.
- Papirisolering er tilsat brandhæmmende kemikalier, så isoleringen er modstandsdygtig over for varme og ild. Disse kemikalier kan være sundhedsskadelige at arbejde med. Produkter indeholdende ammoniumhydroxid kan desuden afgive grimme lugte, hvis det bliver fugtigt, hvilket gør det mindre anvendeligt til hulmursisolering af vægge.
- Man bør ikke anvende papirisolering som hulmursisolering, hvis muren er særligt udsat for slagregn, eller hvis der ikke er murpap mellem fundament og hulmur. Tillige skal fuger være tætte og stenene være hele, så isoleringen ikke opfugtes.
Er papirisolering et gør det selv-projekt?
Papirisolering er ikke farligt at arbejde med. Hvis det leveres i pakker, kan du med en smule håndværksmæssig kunnen sagtens selv efterisolere med det, fx på et vandret loft, ved at fordele det ud.
Er papirisoleringen granuleret i faste pakker, hvor der skal blæses ind med en blæsemaskine, fx til hulmursisolering, anbefaler vi det ikke som gør det selv-arbejde, da det er svært at styre. Få i stedet en isolatør til at udføre arbejdet.
Er papirisolering et bæredygtigt valg?
Ja, papirisolering kan godt siges at være mere bæredygtigt end visse andre isoleringsmaterialer som fx mineraluld.
Da papirisolering fremstilles af cellulosefibre fra træ, har det i sin vækst optaget og lagret CO2. Så længe materialet er i brug, udledes kulstoffet fra CO2'en ikke. Derudover er træ en fornybar ressource, hvilket betyder at nye træer kan plantes for at erstatte de fældede træer. Papirisolering kan komposteres eller genbruges og skal ikke deponeres som andre isoleringstyper.
Produktionen af papirisolering kræver ikke et højt energiforbrug, da den primære proces består i at snitte genanvendt papir. Dette gør, at nogle producenter af papirisolering kan opfylde de krav til energi- og klimapåvirkninger, som bygningsreglementet stiller. I et CO2-regnskab fx ved nybyggeri bidrager papirisolering derfor med et minimalt klimaaftryk.
Selvom papirisolering går for at være et miljørigtigt alternativ til mineraluld, skal man være opmærksom på, at nogle produkter er tilsat borsyre og borax, som optræder på EU's kandidatliste over potentielt problematiske stoffer. Borsyre og borax er bl.a. mistænkt for at hæmme forplantningsevnen hos mennesker, og derfor er det vigtigt at overholde de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, når man arbejder med materialet.
Når først isoleringen er lagt ud eller sprøjtet ind, udgør kemikalierne ingen sundhedsrisiko, da man typisk blæser papirisoleringen ind i lukkede konstruktioner eller på loftet, hvor man kun opholder sig i begrænset omfang. Afgivelsen af kemikalier fra papirisolering er over tid så minimal, at det ikke har nogen betydning for hverken indeklima eller sundhed.
Er papiruld det samme som papirisolering?
Det korte svar er ja. Det lidt længere svar er, at tidligere blev papirisolering primært omtalt som papiruld, men i dag benytter man i højere grad ordet papirisolering. Begrebet papiruld stammer fra virksomheden Papiruld Danmark, som i dag har skiftet navn til Nviro.
Når du søger efter papirisolering, er det derfor en god idé at benytte ordet ’papirisolering’ i stedet for 'papiruld' eller 'papiruldsisolering'.
Papirisolering falder sammen med tiden, og derfor lægges der ekstra ovenpå, så man med tiden opnår den ønskede tykkelse. Man skal derfor lægge et tykkere lag isolering, end der ønskes i sidste ende. Foto: Papiruld Danmark A/S
Løs papirisolering
Papirisolering findes både i løs form og som faste plader. Når det udlægges i løs form, kan det støve lidt. For at forhindre at det støver for meget, tilsættes papirisoleringen en smule vanddamp.
Ved indblæsning i lukkede konstruktioner er støvproblemerne minimale.
Papirisolering sætter sig lidt efter indblæsning, så ved indblæsning i åbne konstruktioner, vil der blive lagt ca. 10-15 procent mere end den ønskede isoleringstykkelse. Hvis der fx skal isoleres med 300 mm, skal du påregne et ekstra lag på 45-60 mm.
Hvor meget papirisoleringen falder sammen, afhænger af isoleringslagets tykkelse, da det er vægten af isoleringen, der får den til at sætte sig. Når der blæses papirisolering ind i lukkede konstruktioner, tages der højde for evt. sætning af materialet ved at komprimere isoleringen.
