Eksempel på bolig med uudnyttet loft, der relativt nemt kan efterisoleres. Arkivfoto.
Hvorfor isolere taget?
Det er igennem taget, at meget af varmen undslipper. Dette skyldes bla. at varme stiger op og at der er at større varmetab i taget pga udstråling til det fri. Det kan være op til 30 procent af varmen, der slipper ud igennem taget, hvis det ikke er tilstrækkelig isolereret. Der kan derfor være meget at spare på varmeregningen ved at isolere taget.
Hvornår trænger taget til isolering?
Som tommelfingerregel trænger taget på dit hus til at blive (efter)isoleret, hvis:
- Den eksisterende isoleriongstykkelse er under 200 mm (typisk på huse fra før 1980)
- Huset er opført før 1980
- Taget ikke allerede er blevet efterisoleret og/eller
- Taget er utæt og i dårlig stand
Er tagbelægningen udskiftet efter 1980?
I 1980 blev kravet til isoleringstykkelsen fastsat til 200 mm. Hvis huset er opført efter 1980, er der som regel ingen grund til at efterisolere taget. Ligesom der heller ikke er grund til at efterisolere, hvis tagbelægningen er blevet udskiftet efter 1980, og bygningsreglementet blev overholdt ved udskiftningen.
Er taget ældre, vil det ofte kunne betale sig at efterisolere taget.
Er taget tilstrækkeligt isoleret?
Et klassisk hanebåndsloft før og efter efterisolering. Illustration: Jan Pasternak.
Skifter du tagbelægning, så bør loftet altid isoleres. Derudover vil det som hovedregel være rentabelt at efterisolere, hvis der er mindre end 200 mm isolering i forvejen.
For at sikre at tagkonstruktionen ikke bliver udsat for fugt som på sigt kan føre til råd og svamp, så bør man etablere en dampspærre, hvis loftets tæthed i sig selv ikke er tilstrækkelig.
Denne dampspærre skal placeres maksimalt 1/3 inde i isoleringen og på den varmeste side for at undgå, at varm og fugtig luft kondenserer inde ved trækonstruktionen.
Når man øger isoleringstykkelsen, risikerer man at spærre for ventilationen ved tagfoden (der hvor taget møder ydervæggen) og i øvrigt også ved gangbroen. Ventilationen ved tagfoden skal opretholdes ved fx at etablere et vindbræt imellem spærene. Tillige bør gangbroen hæves, så undersiden af brædderne bliver ventileret.
Taget er tilstrækkeligt isoleret, hvis isoleringslaget i tagkonstruktionen er på mellem 300-400 mm. Det svarer til det krav, bygningsreglementet stiller, eller hvis man skifter tagbelægningen i dag.
Er isoleringslaget mindre, er det en god idé at supplere med et ekstra lag isolering, hvis der ellers er plads til det. Vær opmærksom på, at der skal være en tæt dampspærre, eller loftets tæthed skal være sikret på anden måde.
Er taget i dårlig stand?
Med et termografikamera kan du se om dit loft er utæt, eller om der er kuldebroer.
Hvis taget er utæt, suser der en masse varme ud og kulden kommer ind. Ud over at isolere bør du derfor også tjekke, om taget er tæt og i god stand, så det holder kulde og udefrakommende fugt ude af huset.
Du skal dog være opmærksom på, at loftet og tagkonstruktionen, der som oftest er af træ, skal være ventileret. Derfor er det kun, hvis du ser utætheder i selve tagfladen, at du skal reparere det. Ventilationsåbninger langs tagfoden, dvs. hvor tag og mur mødes, skal være åbne.
Du kan undersøge, om der kommer træk fra taget ved at føre et stearinlys under loftet i stueetagen og se, om flammen bevæger sig.
Ofte kan du mærke, hvis det trækker ind. En anden løsning kan være at få taget billeder med et termografikamera, som viser, hvor der trænger varme ud gennem tagkonstruktionen.
Hvordan gør du?
Der er flere forskellige metoder at vælge i mellem, når man skal isolere et tag. Hvilken metode, du skal bruge i dit tilfælde, afhænger af, hvilken type tag, dit hus har.
Overordnet set findes der 5 forskellige muligheder:
- Huset har et tag med middel eller stor hældning og et uudnyttet loftsrum.
- Huset har et tag med stor hældning og en beboet første sal med skunke og skråvægge.
- Huset har loft til kip
- Huset har mansardtag
- Huset har fladt tag.
Huset har et uudnyttet loft
Mange huse med middel eller stor hældning har et uudnyttet loftsrum. I den type huse er det relativt nemt og billigt at efterisolere , da du kan lægge isoleringen ovenpå den eksisterende isolering på loftet.
Parcelhuset fra 1960-1970’erne er et godt eksempel på et hus med uudnyttet loftsrum. Vær dog opmærksom på, at der ved større isoleringstykkelser er påkrævet en tæt dampspærre, hvis ikke loftkonstruktionen er tilstrækkeligt tæt, og loftsrummet over isoleringen er udluftet tilstrækkeligt.
Huset har et tag med stor hældning og en beboet første sal med skunke og skråvægge
Murermestervillaen er et godt eksempel på et tag med høj rejsning og beboet 1.sal. Foto: Lisbeth Holten
Hvis tagbelægningen ikke står til udskiftning, kan følgende efterisolering udføres
- Isolering af vægge og gulve i skunkrum
- Isolering af skråvægge og loft indefra
- Isolering af loftsrummet over førstesalen – det såkaldte hanebåndsloft – indefra.
Hvis tagbelægningen skal udskiftes, er det mest optimalt at udføre efterisoleringen udefra, mens der er stillads oppe og belægningen er væk
- Isolering af vægge og gulve i skunkrum
- Isolering af skråvægge og loft udefra
- Isolering af loftsrummet over førstesalen – det såkaldte hanebåndsloft – udefra.
Huset har loft til kip
I huse med loft til kip er der ikke umiddelbart plads til mere isolering i tagkonstruktionen. I den slags huse er det som regel nemmest og billigst at isolere loftet indefra, eller udefra ved at taget hæves i forbindelse med udskiftning af tagbelægningen.
Efterisolering indefra kræver dog, at der er tilstrækkelig ståhøjde i rummet. Der skal være plads til at sænke loftet, så der bliver plads til isoleringen ovenover. Loft til kip er fx meget almindeligt i statslånshusene, der i forvejen har lavt til loftet, men som oftest har eternittag, hvis levetid er ved at udløbe, så efterisolering kan med fordel ske udefra.
Huset har mansardtag
Et mansardtag har stejle sider og afsluttes øverst med et tag med stor hældning. I et hus med mansardtag er det nederste tagrum rigtigt godt udnyttet. I mange tilfælde er tagrummet næsten lige så stort som en fuld etage. Det øverste tagrum er som regel som en almindelig førstesal, så i princippet har et hus med Mansardtag 2 ½ plan.
Huse med mansardtag kan være lidt besværlige at isolere, fordi det er svært at komme til at lægge isolering ude bagved mansardtaget. Der er to forskellige måder at isolere et mansardtag:
- At isolere mansardtaget indefra i forbindelse med en renovering.
- At isolere mansardtaget udefra i forbindelse med udskiftning af tagbelægningen.
Flot ældre villa med mansard af huset. Foto: Lisbeth Holten
Modernistisk villa med klassisk fladt tag. Foto: Christina Kayser Onsgaard
Huset har fladt tag
Det er mest oplagt at isolere udefra, hvis du alligevel skal skifte eller renovere tagpaptaget. Tagpaptags levetid er ikke så lang som mange andre tagbelægninger, så når der skal et nyt lag tagpap på, bør der tilføjes isolering.
I huse med fladt tag isoleres loftet sjældent indefra, da det kræver, at huset har tilstrækkelig ståhøjde, idet den ekstra loftsisolering vil sænke loftet.
Få hjælp af en energikonsulent
Det kan være svært at afgøre, hvor dårlig isoleret et tag er. Derfor er det en god ide at få hjælp af en, energirådgiver enten i form af en energivejleder eller en energikonsulent. Vedkommende kan evt. tage fotografier med et termografikamera, så du kan se præcis, hvor varmen strømmer ud.
Det giver dig et godt grundlag for at finde den bedste løsning, når du skal efterisolere taget.
Energirådgiveren kan også hjælpe dig med at finde ud af, hvad du skal gøre ved dit tag. Og med at finde ud af, om taget er det rigtige sted at starte med at energirenovere.
