Billedgalleri: Den victorianske køkkenhave
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Hvad er en victoriansk køkkenhave?
Den victorianske køkkenhave har fået sit navn efter dronning Victoria, der var britisk regent fra 1837 til 1901 i en tid, hvor dyrkning af køkkenhaver nåede sit absolutte højdepunkt i England.
Køkkenhaven havde indtil da levet en kummerlig og afsides tilværelse ofte gemt væk bag huset, men nu blev den et vigtigt statussymbol, der kunne gøre herskabet selvforsynede med sunde afgrøder hele året.
Den victorianske køkkenhave blev i denne periode dyrket og udviklet til helt nye højder af dygtige gartnere, der hentede inspiration fra det enorme britiske rige og hele verden i øvrigt.
Smuk og elegant glasklokke, der beskytter køkkenurterne og giver dem optimale vækstvilkår.
Køkkenhave omkranset af 4 meter høj mur
Køkkenhaven blev oftest anlagt på et solrigt sted som en såkaldt wall garden omkranset af 4 meter høje mure. Inden for murene var det muligt at opretholde lidt højere temperaturer end uden for murene, da murene gav godt med læ og optog varme om dagen, som de kunne frigive om natten.
I haven blev der etableret smukke bede i geometriske former med både grønsager og sommerblomster - den victorianske køkkenhave skal både være smuk for øjet og sund for legemet.
Drivhus i victoriansk køkkenhave
Drivhuse og andre væksthuse blev et yndet element i den victorianske køkkenhave på slottene, og hvis ejeren var særlig økonomisk velfunderet, var der ofte et større centralopvarmet palmehus med bassiner. Senere kom der også drivhuse i mindre herregårdshaver, inden det blev hver mands eje.
I de opvarmede drivhuse blev det muligt at dyrke mere varmekrævende afgrøder fra subtropiske og tropiske egne som ananas, citrusfrugter og vindruer.
Køkkenhave med sommerblomster og glasklokker
Varmen gjorde det også muligt at dyrke helt nye sommerblomster som havenelliker, roser, heliotroper, floks, duftgeranier og stedmoderblomster fra alle verdensdele. Spiringen og den første vækst foregik i drivhusene, hvorefter planterne herefter blev sat ud i mistbænke.
På friland blev der også anvendt mini-drivhuse, specialdesignede lerkrukker til rabarberdrivning samt glasklokker i mange forskellige udgaver og udformninger.
Hvordan anlægger du en victoriansk køkkenhave i dag?
De færrest af os har en have omkranset af 4 meter høje mure, men mindre kan også gøre det. Har du en læmur eller en god, lun sydvendt mur, kan det være med at skabe læ og mere varme i haven, ligesom læmuren er velegnet til at plante espalierede frugttræer op ad.
Du kan plante alt fra ferskner, abrikoser og figner til mere almindelige frugter som blommer, æbler og pære. På en lun syd eller østvendt mur blomstrer frugttræerne 3-4 uger tidligere end andre steder i haven, og om vinteren er temperaturen gennemsnitligt også højere, fordi murene opsuger varme fra solen. Har du ingen mure kan du skabe yderligere læ ved plante gode kraftige hække af eksempelvis bøg, taks eller kastanje.
Evighedsblomster
Evighedsblomster er også kendt under navnene eterneller og immorteller. Begge navne har fransk oprindelse og betyder henholdsvis evighed og udødelighed.
I den victorianske periode blev der dyrket mange evighedsblomster i gartneriet, og den tradition er fortsat. Det er især planter som evighedsblomst (Helichrysum), hindebæger (Limonium), jomfru i det grønne (Nigella), som stadig dyrkes i mange haver.
I den victorianske periode var det meget almindeligt at arrangere dekorationer med tørrede blomster, kombineret med græsser og dekorative frøstande.
Tørrede buketter og dekorationer bliver hurtigt støvede. Det rådede man bod på ved at placere dekorationerne under store glasklokker. Nogle krukker var cylinderformede eller meget lig de klokker, som bliver anvendt på friland.
Blå sommerblomster stråler i køkkenhaven.
Vinranker, der slynger sig op af drivhusets ruder.
Blomster plantes mellem grønsager
Den victorianske køkkenhave er altid opdelt i flere og mindre afsnit. I hvert afsnit er der bede placeret i smukke, symmetriske mønstre. Bedene er typisk omkranset af små hække af buksbom, taks, lavendel eller små flettede pilehegn.
I en rigtig victoriansk køkkenhave er det ikke kun grønsager og køkkenurter, som dyrkes - bedene skal også indeholde farvestrålende, etårige sommerblomster som stolte kavalerer, levkøjer og løvemund afstemt efter farve og blomstringstider, som plantes imellem rækkerne af grønsager.
Jorden i bedene skal udnyttes fuldt ud og gerne på en æstetisk måde. Der skal helst være noget smukt at se på hele året, og afgrøder og blomster skal placeres, så de giver bedene kontraster i både farver og bladformer. Imellem bedene placeres stier og havegange - ofte grusbelagte eller af smukke teglsten. De er som regel flere steder overdækket med pergolaer med roser, klematis eller latyrus (ærteblomster) m.m.
Få jordskokker i køkkenhaven
Hvis du vil tydeliggøre opdelingen af den victorianske køkkenhave, kan du skabe rum ved at etablere espalier af frugttræer, høje bønneplanter, solsikker osv.
Jordskokker er også en fortrinlig plante til indhegning af en køkkenhave. Jordskokker er gode til at lave rum og bliver let 2 meter høj. Den får smukke solsikke-lignende blomster i august-oktober, og knoldene kan spises og har en fantastisk smag. Jordskokker er flerårige, og om efteråret kan de dejlige knolde høstes og spises. Hvis du ønsker, at planten skal fortsætte året efter, lader du bare nogle knolde blive liggende.
Forlæng sæsonen med drivhus
En victoriansk køkkenhave skal kunne forsyne ejeren med friske og forskellige grønsager det meste af året, og det kan opnås ved at skabe varmere mikroklimaer i fx drivhus, mistbænke og glaskupler. Drivhuset er derfor stadig et vigtigt element i den victorianske køkkenhave.
I drivhuse kan mere sarte afgrøder og sommerblomster drives frem i det tidlige forår, før du kan sætte planterne ud i mistbænke og under glaskupler. Både drivkrukker og glaskupler er en effektiv måde at drive afgrødersom meloner hurtigere frem og er meget dekorative og smukke element i bedene.
Mistbænke - et must i en victoriansk køkkenhave
Et af de vigtigste elementer i den victorianske køkkenhave er mistbænke - eller drivkasser eller varmebede, som de også kaldes.
En mistbænk er et lille areal, hvor der er fjernet 30 cm af jorden. Jorden erstattes af en 30 cm jordblanding af kompostjord og hestemøg. Omkring arealet placeres der en træramme, med en højde på 15-30 cm. Ovenpå rammen lægges der et vindue af glas eller plastik.
Mistbænk kommer af det tyske ord mist, som betyder møg, og det er netop hestemøg, der bruges i en mistbænk. Møg udvikler nemlig varme, når der kommer muldjord ovenpå, og det gør det muligt at forlænge dyrkningssæsonen med flere måneder.
Mistbænk med hestemøg og vindue
Hvert år i februar-marts lægger du et 15 cm tykt lag hestegødning i bunden, som vandes godt. Ovenpå lægges et 15 cm tykt lag kompost- eller god muldjord.
Vinduer eller glasplader lægges ovenpå jorden, og ovenpå dem lægger du halmmåtter. Når solen skinner, fjerner du halmen, og om aftenen lægger du det på igen.
Når temperaturen konstant er over +5 grader, behøver du ikke at lægge halmmåtter ovenpå vinduerne. I stedet skal du skærme mod solen ved at kalke vinduerne med en kalkopløsning. Males på med en bred pensel
Plant jordbær, salat og radiser i mistbænk
I løbet af nogle dage begynder nedbrydningen af hestegødningen, og temperaturen stiger let til ca. 60 grader. Når nedbrydningsprocessen aftager, falder temperaturen igen. Når den er ca. 20 grader, kan du lægge forspirede kartofler, pottede jordbærplanter, plante radiser, salat, tidlig blomkål m.m. ud.
I marts måned kan du også plante små, nysåede sommerblomster ud i bænken. I mistbænken er det lettere at styre væksten, og samtidig bliver planterne af hærdet og vænnet til køligere temperaturen. Når blomsterne bliver plantet ud fra bænken og ud på friland, vil de straks fortsætte med at vokse.
Brug halmballer i stedet for hestepærer
Hvis du ikke kan få fat i hestegødning, kan du i stedet bruge små halmballer. Halmballerne graves ned i jorden med snitfladen lodret stående, hvorefter halmballerne gennemvandes godt et par gange med et par dages mellemrum. På hver halmballe udstrøs 1-2 store håndfulde kalksalpeter inden den sidste vanding. Derved nedbrydes halmballerne, og der udvikles kraftig varme.
