Hvad er urban gardening?
Urban gardening består af haveprojekter i alle tænkelige former i storbyer. Det kan være køkkenhaver, som beboere går sammen om at anlægge i baggårde, parker eller på hustage og byggegrunde.
Urban gardening kan også være urtehaver på altaner eller de såkaldte vinduesfarme, hvor grøntsager dyrkes i panoramavinduer.
Tankegangen er at udnytte den plads, man har og dyrke sine grøntsager selv. Fænomenet stammer fra storbyer i USA som New York, hvor lokale beboere længe har dyrket små urtehaver i parker, på tage og andre atypiske steder.
Inden du køber stort ind, rydder altanen eller finder et jordstykke midt i byen, så overvej grundigt, hvor stor en haveentusiast og ekspert, du er. Måske kan det betale sig at starte i det små, alliere sig med andre eller planlægge processen.
Her får du fire forskellige indgangsvinkler på det at være urban gartner samt konkrete tips til at gå i gang med fx en fælles køkkenhave eller en offentlig storbyhave:
1. Plant lidt i ny og næ
Vil du gerne have lidt jord under neglene uden at binde dig til at hive en hel sæsons grønsagshøst, kan du blive frivillig i en haveforening.
Du kan også blive guerilla-gartner - altså en slags aktivistisk beplanter, der "uden at have fået lov" kaster om sig med frø på grønne arealer. Bevæbn dig med frøbomber og blomsterfrø og gå en tur i byen. Når du opdager et grønt område, hvor du mener, der mangler afgrøder eller blomster, spreder du en håndfuld frø. Hav eventuelt en vandflaske med i tasken og vand frøene med det samme.
2. Dyrk grøntsager på din altan eller i dit vindue
I en vindueskarm, et panoramavindue eller på en altan kan du anlægge et minilandbrug, hvis bare der kommer sol nok. Dyrk krydderurter og grøntsager i krukker, kasser eller højbede på altanen.
Lav en aftale med naboerne om et fælles haveprojekt. Så kan I finde ud af om det fungerer, og om I magter at holde det. Foto: Arkiv
3. Start en fælles køkkenhave i din andelsforening, ejerforening eller boligselskab
Vil du dyrke grøntsager sammen med de andre beboere i din boligforening, skal du spørge bestyrelsen eller gårdlauget om lov. Vær i god tid og gå i gang med forberedelserne i efteråret eller vinteren, hvis du vil plante til foråret.
Forhør dig først hos de øvrige beboere, så du ved, hvor mange der er interesseret i at være med. Præsentér derefter et konkret forslag for bestyrelsen eller gårdlauget med en anslået pris og en plan for driften.
Sådan kommer du og dine naboer i gang:
- Foreslå et 1-årigt haveprojekt
Start med et midlertidigt haveprojekt. Så kan I se, om samarbejdet om haven kommer til at fungere, om I magter at holde det - og I kan sløjfe projektet, hvis interessen fordufter. Desuden er det lettere at få gennemført et projekt, der ikke binder hele foreningen til at passe planter de næste 10 år.
Det kan være en god idé, at bruge højbede til at plante i, da jorden i storbyer ofte kan være forurenet. Foto: Arkiv
- Byg haven op af højbede
Jorden i storbyer er typisk for forurenet til at dyrke grøntsager i, hvorfor det er en god ide med ren muld i afgrænsede kasser. Forestil dig rækker af højbede - det er praktisk, afgrænset og du ved, hvad der er i kasserne. Højbede kan desuden flyttes rundt og let pakkes væk, hvis I ikke vil fortsætte haveprojektet næste år. Er gårdhaven belagt med asfalt, kan det ikke betale sig at fjerne den. Også her er de afgrænsede kasser en fordelagtig metode.
I kan bygge højbede af paller og pallerammer. Du kan fx købe dem brugte hos fragtfirmaer eller fra firmaer, der specialiserer sig i paller. Så vil et højbed på 1 kvadratmeter koste cirka 100 kr. at lave. Derudover skal I have ukrudtsdug og vækstmuld til at fylde i bedene. Skal du kun bruge små mængder, kan du selv købe sække på en planteskole.
Lidt større mængder kan du bestille hos en anlægsgartner, og skal I bruge virkelig meget jord, kan du bestille direkte fra leverandøren. Regn med at betale ca. 1.000 kr. pr. kubikmeter jord, du får leveret. Det er ikke selve jorden, men leveringen, der koster. 1 kubikmeter jord rækker til 3-4 højbede.
Hvis I planlægger, hvem der skal hvad og hvornår, kan I undgå sure diskussioner og misforståelser. Fx kan I aftale at I hver anden uge skiftes til at vande bedene. Foto: Arkiv
- Lav en plan for driften
Det vil gøre samarbejdet om haven lettere, hvis I fra starten bliver enige om, hvordan køkkenhaven skal passes. Skal I have hver jeres højbed, eller skal alle højbede være fælles? Vælger I løsningen med hvert jeres bed, er det stadig en god idé at lave en ordning, hvor I skiftes til at se hele haven igennem en gang om ugen. Tjek fx, om der er skadedyr, I skal bekæmpe i fællesskab, eller om jorden er ved at tørre ud.
I juli skal bedene vandes hver anden dag, og den opgave kan det også være en fordel at deles om, mens feriesæsonen står på. - Find det rette sted til højbede
I behøver ikke have fuld sol i gården for at få grøntsager til at trives. Faktisk vil højbede let tørre ud i fuld sol, så et sted med sol halvdelen af dagen vil være godt. Eftermiddagssol er allerbedst, da den er varmest.
Hvis køkkenhaven er på en altan eller på taget af jeres bygning, skal I tjekke, hvor meget sol og læ der er. Disse faktorer har indflydelse på jeres afgrøder. Foto: Rikke Højris Nielsen
- Hold gejsten oppe
Overvej at få en havekyndig ud til jeres køkkenhave et par gange om året for at give jer råd og vejledning. Det vil også være med til at holde interessen ved lige.
- Pas på jorden vinteren over
I kan vælge at klappe hele haven sammen, når sæsonen er slut, men i så fald er det meget jord, I først skal af med og siden købe igen året efter. I stedet kan I vende kompost i det øverste jordlag og så en vinterafgrøde som vinterrug eller kløver i bedene. Jorden har nemlig ikke godt af at stå bar, og den vil blive forbedret af vinterafgrøderne, så I er godt fra start til næste sommer.
- Særligt for taghaver
Vil du anlægge jeres fælles køkkenhave på taget af en bygning, kan du stadig bruge ovenstående råd, men du skal indrette haven efter, at der er meget blæst og slet ingen skygge på toppen af en bygning. Vinden undgår du bedst ved at anlægge haven i små lodder, fx i højbede, hvor du planter en kant af robuste, høje planter, der skærmer for vinden. Det kan fx være kartofler, honningurt eller morgenfruer. Så kan de skabe læ for spæde planter som fx salat, som du planter i midten af bedet. Er solen for stærk, kan du spænde et net udover et par pinde og på den måde skabe lidt skygge.
Hvis du vil anlægge have på et privat areal, skal du søge om tilladelse fra grundejeren. Foto: Rebekka Lewin
4. Start en offentlig storbyhave
Vil du være med til at starte en fælles køkkenhave i storbyen, kræver det tid og tålmodighed. Jon Pape fra Center for Park og Natur anbefaler, at du starter arbejdet i efteråret, hvis du vil begynde at dyrke grøntsager i haven til foråret.
Sådan gør du:
1. Find et sted Når du leder efter et sted til storbyhaven, kan du enten søge efter en plads på private arealer eller i kommunale parker.
- Private arealer kan fx være tomter og restarealer, hvor der ikke bliver bygget. Hvis du vil anlægge storbyhaven på en privat grund, skal du have tilladelse fra grundejeren, og det kan i visse tilfælde være svært at finde frem til den, der ejer grunden.
- Offentlige parker - Hvis du vil anlægge haven i en offentlig park, skal du søge tilladelse hos kommunen.Det er ikke alle steder, du vil få lov til at dyrke dine grøntsager, da de grønne områder i byen er fredede, men kommunen kan hjælpe dig med at finde et egnet sted.
2. Tjek jorden for forurening
Jorden i København er mere eller mindre forurenet, og står det slemt til på dit udvalgte areal, kan det blive meget dyrt og besværligt at gøre jorden klar til dyrkning foruden sundhedsfaren ved at spise grøntsager, der er dyrket i forurenet jord. Kommunen har overblik over byens forurenede områder og kan tjekke status for det areal, du har udset dig.
3. Find andre interesserede
Jo flere, jo bedre. En storbyhave kræver tid og energi at etablere og passe. Derfor vil det være rart, at I er flere om ansvaret, så du ikke kører sur i projektet. Søg på internettet eller i forskellige grupper på Facebook.
4. Organisér jer i en forening
For at I kan få ansvaret for at passe et jordstykke, der er et offentligt område, vil kommunen stille krav om, at I danner en forening. I skal holde en generalforsamling, vedtage en række vedtægter og vælge en formand.
5. Indgå en kontrakt med kommunen
I kontrakten vil foreningen binde sig til at bruge arealet som dyrkningshave, holde det i ordentlig stand og sikre, at der er offentlig adgang til arealet. Kontrakten fastsætter en tidsbegrænset periode, og der vil typisk også være en klausul, hvor der står, at kommunen kan tage arealet tilbage, hvis I ikke vedligeholder det, og det fx flyder med affald.
6. Lær af andres erfaringer
Københavns Kommune kan sætte jer i kontakt med andre, der dyrker storbyhaver, så I kan trække på deres erfaringer.
7. Søg støtte til at anlægge haven
Når I når til selve det praktiske arbejde med at anlægge og dyrke haven, kommer der udgifter til planter, frø, haveredskaber osv. Det kan du søge støtte til forskellige steder:
- Dit lokaludvalg: De har puljer til lokale projekter.
- Områdeløft: I visse kvarterer af København kører der projekter om områdefornyelse, og de har også puljer til lokale projekter.
- Friluftsrådet: Friluftsrådet uddeler tips- og lottomidler til lokale aktiviteter, der forbedrer befolkningens muligheder for at opleve naturen. Se her, hvordan du søger.
Podcast: Mig og min have
Episode 1: Forspiring
Her i første udgave af 'Mig og Min Have' skal vi aflægge Egeskov Slotshave et besøg, hvor vi vil sætte fokus på forspiring og dyrkning. Det stadigt forholdsvis mørkt udenfor og dagene relativt korte, så forspiring kan godt være lidt af en udfordring.
Hør alle afsnit samt få de nyeste via Apple Podcasts eller TuneIn.
Alle afsnit
