Hvorfor skaber grundvandet problemer for boligejere?

Vi er efterhånden vant til at se billeder af oversvømmede veje, haver og boliger efter skybrud eller stormflod, hvor vandet kommer voldsomt og pludseligt ovenfra eller ude fra havet.

Men en hidtil mere overset ”vandgæst”, der på samme måde kan være med til at skabe problemer, er vandet, der nærmest kommer snigende nedefra – nemlig grundvandet.

Men er grundvandet ikke bare det vand, der ligger dybt i undergrunden, hvor vi henter vores drikkevand fra?

• Grundvandet starter der, hvor man kan sige, at jorden er ”mættet” med vand – også kaldet grundvandsstanden eller grundvandsspejlet.
• Nogle steder ligger grundvandsspejlet mange meter nede i jorden. Så siger man, at grundvandet ligger dybt. Andre steder ligger det måske kun lige under eller endda ved jordoverfladen (kaldet terræn). Så siger man, at grundvandet står højt. 
• Står grundvandsstanden lige ved overfladen, kan det defineres som en sump. 
• Grundvandsstanden kan også godt komme op over terræn; så er der tale om ”stående vand” eller ”blankt vand”. Altså en oversvømmelse eller en sø, afhængigt af om det er midlertidigt eller mere permanent.

Kilde: GEUS

For at forstå, hvordan grundvandet kan skabe problemer, er det først og fremmest nødvendigt at forstå, hvad grundvand egentlig består af, og hvordan grundvandsdynamikken foregår.

– Helt simpelt er grundvand betegnelsen for, når jorden under overfladen er fuldt opmættet af vand. Jorden er altid vandholdig, men når alle hulrum mellem sandkorn og jordpartikler under jordoverfladen er fyldt ud med vand, så er det der, grundvandet – eller grundvandsspejlet – går til, fortæller Jacob Kidmose, der er seniorforsker i Afdeling for Hydrologi hos GEUS – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland. Han fortsætter:

– Man kan i princippet tale om to slags grundvand. Det dybe grundvand er der, vi henter vores drikkevand fra, mens det øvre – eller terrænnære – grundvand er det, der kan skabe problemer for fx boligejere. Det terrænnære grundvand kan ligge fra jordoverfladen og 10-20 meter ned – og faktisk i nogle tilfælde også være det samme som det dybe grundvand, hvis de to grundvandsstande ikke er adskilt af lerlag. 

Tue Patursson, der er fagekspert i byggeteknik, klimasikring og indeklima hos Videncentret Bolius, fortæller, at det terrænnære grundvand kan variere alt efter årstid, geografi og geologi.

– Det terrænnære grundvandsspejl står forskelligt hen over året – om vinteren står det sædvanligvis meget højt, fordi der er mere nedbør, som ikke fordamper på samme måde som om sommeren, siger Tue Patursson.

– Samtidig er der forskel på, hvor højt grundvandet står, alt efter hvordan de her jordlommer i undergrunden har lagt sig. Det betyder, at selv hvis man bor på toppen af en bakke, kan der være grundvand en halv meter nede, og inden for korte afstande kan det øverste grundvandsspejl også svinge mange meter, siger han. 

Grundvandet er steget generelt

I sig selv er det derfor helt normalt, at det terrænnære grundvand stiger og falder hen over året, og alt efter hvor i landet du bor.

Problemet er, at grundvandet er steget til et generelt højere niveau – ifølge interesseorganisationen for vand og spildevand DANVA er det over de seneste 30 år i gennemsnit steget med en meter, og frem mod år 2100 forventes det at stige yderligere 10-27 centimeter. 

– Det kan lyde af lidt med en stigning på fx 10 centimeter, men fordi grundvandet fordeles ujævnt under jorden, kan det betyde, at der nogle steder måske vil ske en stigning på op mod en meter, forklarer Tue Patursson fra Videncentret Bolius.

– Allerede nu ser vi problemer, fordi grundvandet er steget over de senere år, og så skal der ikke særlig meget ekstra vand til, fx i form af nedbør, før vandet stiger over terræn og danner små søer eller oversvømmelser i haven eksempelvis. Det kan lidt sammenlignes med et glas, der langsomt bliver mere og mere fyldt med vand – og så får bare lidt ekstra vand bægret til at flyde over, siger han. 

Her er en oversigt over de hovedfaktorer, der påvirker grundvandsstanden:

Mængden af nedbør 
Regnvandet siver ned i jorden og er med til at danne grundvand.

Årstiden
Der falder mest nedbør om vinteren, og det giver en højere grundvandsstand. Den effekt bliver forstærket af, at der ikke fordamper lige så meget grundvand fra træer og buske, hvor bladene er faldet af. Om sommeren falder der typisk mindre nedbør, og her fordamper der en del fra planter, buske og træer.

Geologisk variation 
Fordi undergrundens sammensætning er meget varieret med mange forskellige jordtyper inden for få meter, er der forskel på, hvor højt grundvandet står – også inden for korte afstande. Som eksempel er jorden i Vestjylland langt mere sandet end jorden på fx Sjælland, så selvom vestjyderne får mere regn, siver det også hurtigere ned i jorden til grundvandet. 

Terræn
Vand vil gerne løbe ned ad bakke, og sådan er det også med grundvandet – her vil vandet løbe fra et højt vandtryk mod et lavere.

Vandindvinding og dræn
Hvis der i et område indvindes meget vand, vil grundvandsstanden i det område være lavere, end den ville være uden den indvinding. 

Kilde: grundvandsstanden.dk

Forskellige årsager til stigende grundvand

Ifølge seniorforsker Jacob Kidmose fra GEUS kan årsagerne til det stigende grundvand overordnet inddeles i to kategorier.

– Der er til dels tale om menneskeskabte klimaforandringer, som blandt andet giver et ændret nedbørsmønster. Vi ser større mængder regn fordelt mere ustabilt hen over året end tidligere med fx tørkeperioder og dernæst perioder med store skybrud, siger Jacob Kidmose og uddyber:

– I perioden 1991-2020 har der været en stigning i den gennemsnitlige årsnedbør på syv procent, og i 2023 havde vi nedbørsrekord – det er alt sammen med til at give en forhøjet grundvandsstand. Samtidig forventer vi, at der frem mod år 2100 vil komme en årlig nedbørsstigning på omkring 12 procent, så grundvandsstanden vil sandsynligvis bare stige, forklarer han. 

Den anden kategori er årsager handler om drikkevand.

– Derudover har vores ændrede vandindvinding også noget at skulle sige – altså de områder, hvor vi pumper vand op til drikkevand og vandforsyning. Tidligere har man i mange byområder haft vandindvinding under byen, og det er nu mange steder flyttet ud i det åbne land, og så er grundvandet steget i by­­områderne, siger Jacob Kidmose. 

– Et andet forhold er, at vi i mange år har haft et faldende vandforbrug, og det betyder, at de områder, der ligger tæt på vandindvinding, kan få påvirket grundvandsstanden helt op i det terrænnære, forklarer han.

– På samme måde hvis ens have grænser op til fx en å. Hvis huset så måske kun ligger en meter over det normale vandniveau, og åen stiger fx 20 centimeter på grund af et voldsomt regnskyl, så bliver ens have hurtigt en del af åen, siger han og tilføjer. 

– Når det så er sagt, så følger grundvand ikke altid en logisk tankegang om, at man er sikret ved et højtbeliggende hus og uheldig ved et lavtliggende hus. Jeg har set tilfælde på Sydfyn, hvor forskellene i grundvand er meget store inden for bare 10-15 kilometers afstand, og der kan man fx godt være uheldig at have en høj grundvandsstand på en bakketop.

Kældre er mere udsatte

En anden faktor, der spiller ind, er spørgsmålet om, hvorvidt huset har kælder eller ej.

– Hvis man har kælder under sit hus, er man mere udsat, fordi kælderens gulv og ydervægge stikker længere ned i terrænet, så de lettere bliver eksponeret for opstigende grundvand. Det er især tilfældet, hvis der er tale om ældre, murede kældre, hvor kældervæggen typisk vil være i direkte kontakt med jorden, hvor den kan stå og suge vand, så kældervæggen vil være våd hele tiden, fortæller Tue Patursson fra Videncentret Bolius. 

– Har du nyere hus med kælder, vil der typisk enten være lavet dræn, der leder vandet væk, eller også vil der være en bedre beskyttelse mellem kælderydervægge og jord, siger han. 

Problemer i huse uden kælder

Også selvom du ikke har kælder, kan du stadig blive ramt af problemer. 

– Hvis du ikke har kælder, kan der stadig opstå problemer med opstigende grundfugt, hvis der ikke er en velfungerende fugtspærre mellem fundament og ydervæg, da fugten så kan suges op igennem konstruktionerne, siger Tue Patursson. 

– Men bor du i et nyere hus, vil de fleste først få problemer med grundvandet, hvis de ser sumpet jord i haven – hvilket vil betyde, at grundvandsspejlet er nået så langt op, at det kommer over terræn, forklarer han.

– Hvis der først kommer vand op omkring ydervægge og fundament – selvom det er bygget fornuftigt, der er lavet adskillelse mellem fundament og ydervæg, og der måske endda er lavet dræn – så er det svært at undgå, at der trænger vand og fugt ind. Og hvis man bor et uheldigt sted, så er det nærmest lige meget, hvilket slags hus man har – der skal nok komme vand ind.

Risiko for skimmelsvamp

Det er forskelligt, hvordan problemet med opstigende grundvand kan vise sig. Hos nogle boligejere siver det langsomt ind gennem væggene eller pibler frem via sprækker i gulvet og samler sig i en lille pyt. Andre vågner pludselig op til en kælder, der er oversvømmet med klart vand, som kræver akut handling.

Hvad er det så for problemer, man kan opleve som boligejer, hvis grundvandet stiger op og oversvømmer grund og hus?

– Hvis vandet først står højt på grunden og rundt om ens hus, så kan det komme ind gennem alle sprækker. Det ryger ned i kælderskakt og lyskasser, og det trænger ind gennem små huller i murværket. Der skal i virkeligheden ikke mange millimeter hulrum til, før vand og fugt siver ind. Og ved en trækonstruktion kan der komme vand ind alle steder, fortæller Tue Patursson fra Videncentret Bolius.

– Hvis vandet først trænger ind, så kan det være i både væg- og gulvkonstruktioner. Selvom vandet måske har trukket sig tilbage igen, så vil der være fugtigt og risiko for skimmelsvamp, især i materialer, der ikke kan tåle at blive våde – fx isolering og gipsvægge, forklarer Tue Patursson.

– Skimmelsvamp er ikke farlig for boligens konstruktioner, men det er det for os mennesker. Hvis trækonstruktionerne står og er fugtige i lang tid, kan der gå råd og skader i dem. Alt i alt er det opstigende grundvand bare en dårlig nyhed for boligen. Vi er gået bedre ind i denne vinter end sidste år, fordi der ikke har været så meget nedbør i efteråret – men bare en enkelt måned med meget ekstra nedbør kan have en negativ indvirkning på grundvandsstanden, siger han.