Bobspil – hvor blev det af?

Man kan godt undre sig over, hvor det danske bobspil har fået sit navn fra, da det lyder noget anderledes end lignende spil andre steder i verden – Korona i Finland, Couronne i Sverige og Carrom i fx USA og Indien. 

Navnet skulle efter sigende stamme fra det engelske ord bob, der betyder stød – og det passer jo meget godt til det billardlignende bobspil, der handler om at støde stokke mod små træringe.

Kilder: www.wikipedia.dk og www.ugeavisen.dk

En kvadratisk træplade med huller i hjørnerne, hvorpå der spilles med ’træstokke’ for at støde træringe ned i hullerne, er et spil, der er blevet spillet i mange forskellige versioner over hele verden siden slutningen af 1800-tallet. Man mener, det begyndte i Indien, Pakistan eller Burma, hvor det fik navnet Carrom, og siden tog amerikanerne også spillet til sig under dette navn. 

I Danmark kom spillet til at hedde BOB. Bobspillet spilles på en lidt større kvadratisk plade – cirka 88 centimeter på hver led mod de cirka 74 centimeter på hver led, som Carrom-spillet måler. 

Bobspil til salg i Danmark i 1933, men blev især populært i 1980’erne

Garvede danske bobspillere har researchet sig frem til, at der allerede i 1933 i avisen Socialdemokraten blev indrykket en annonce for salg af bob-borde hos en grossist på Nørrebrogade i København. Men det var i 1980’erne, at spillet for alvor blev populært herhjemme.

– Bobspillet havde sin storhedstid i 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne. På det tidspunkt var der rigtig mange pool-barer, og alt med en kølle eller kø var hipt. 

Bobspil i danske hjem – og på fritidshjem

Og så var der rigtig mange, der havde bobspillet derhjemme eller på fritidshjemmet. Det var en let, kvadratisk plade med brikker, som var nem at pakke væk og stille frem igen, fortæller Stefanie Høy Brink, museumsinspektør ved Københavns Museum, der også selv husker at have spillet meget bob i sin barndom.

– Reglerne var letforståelige, og det var på mange måder et meget børnevenligt spil, så selv små børn kunne være med. Derfor blev det meget brugt som et familiespil eller et spil for børn og unge. Selv husker jeg det mest som noget, jeg spillede med andre børn til familiefester eller nede på fritten, siger hun.

Bobspillet kunne både lægges ovenpå et almindeligt bord eller på et stativ som tilbehør.

Computerspil og andre spil stødte bob af banen

Måden at lege på har dog været under forandring, forklarer Stefanie Høy Brink. Der er er kommet et utal af nye familiespil på banen, og så er udviklingen af digitale spil også eksploderet. Derfor begyndte bobspillene at samle støv i slut 1990’erne og 00’erne.

– Bobspil kom i skarp konkurrence med mange andre spil – ikke mindst de digitale, siger hun.

Professionelt bobspil

I 2010 lancerede designer Nicholai Wiig Hansen dog et luksusbobspil med ramme af fyrretræ og spilleplade af sortbejdset birkefinér til den nette pris af 3.900 kr. mod de 300-400 kr., som et normalt bobspil koster. 

– I 2010’erne så vi en tendens til at man ville give mange retrospil en mere poleret overflade og gøre dem mere eksklusive. Så bobspillet fik det her blanke, sorte udtryk. Det samme så man med skakspil og backgammon. På den måde fik spillene lidt en renæssance, forklarer Stefanie Høy Brink.

Bobspil har fået en renæssance

Bobspillet røg alligevel lidt ud til højre igen, men nu ser det ud som om, det igen har fået nyt liv.

– Jeg oplever, at der er flere, der – som os – i veneration for vores barndom har købt et bobspil. Men nu er det igen den originale version med træplade og grønne og røde brikker. Det er retrolooket, vi kan lide. Vores børn kan også godt lide at spille det – men det er os, der skal stille det frem, for at der kommer gang i det, siger Stefanie Høy Brink og påpeger, at spiltendenser ofte springer en generation over. Så hun tænker, hun kommer til at spille mere bob med sine kommende børnebørn end med sine egne børn.

• Et bob-spil består af en kvadratisk plade – 88 cm på hver led – med forhøjede kanter/bander rundt om og et hul i hvert hjørne. Pladen har røde linjer forbundet af små cirkler i hjørnerne, og så er der en stor cirkel midt på pladen. Bob-pladen kan lægges på et bord eller sættes på et stativ. Der følger 2 køer med (pindene, som man støder med) og 32 brikker – 15 grønne, 15 røde og 2 sorte, der er lidt større end de andre. En sort brik kaldes en ko. 
• Man gnider ofte kartoffelmel eller talkum på pladen inden spillet, så brikkerne glider lettere.
• Man spiller i to hold med 1-2 spillere på hvert hold. Det ene hold har de grønne brikker, og det andet har de røde.
• Der findes ret forskellige regler for bob, alt afhængig af, hvilken klub, man spiller i – eller hvilket spil, man har. Men grundlæggende handler spillet om, at man skal have alle sine brikker i hul. 
• Spillet startes ved, at alle grønne og røde brikker lægges i midtercirklen, og så skyder hvert hold en sort brik fra stødlinjen og ind mod midten for at sprede brikkerne – og herefter skiftes man til at skyde. Når man skyder en brik af sin egen farve i hul, får man et ekstra skud. Det hold, der først har alle sine brikker i hul, har vundet.

Kilde: Wikipedia
 

Pensionister spiller bob – seriøst

Der er dog over hele landet pensionister, som mener, at bobspillet langt fra er dødt. Det er mere levende end nogensinde. Og spilles på seriøst plan.

Sådan lyder det blandt andet fra Villy Bernberg, der er entusiastisk bob-spiller og står for bob-eftermiddage hver onsdag i vinterhalvåret i Grindsted Familie- og Firmaidræt.

– Vi er alle pensionister, og vi har både mænd og kvinder. Vi har professionelle borde og spiller for konkurrencen i det. For vi er jo alle konkurrencemennesker og mødes også med de andre lokale klubber til turnering en gang om året, siger han og fortsætter:

– Det er et spil, der er optimalt for ældre, fordi man kan sidde på en kontorstol og spille, så der er ikke de store fysiske udfordringer i det.

Bobspil med nye baner og regler

Også 85-årige Herluf Hansen, der var mangeårig formand i Boptimisterne i Krogager ved Billund, fyrer stadig op under bobspillet en gang om ugen med sine kammerater i klubben og mener, at det gode gamle bobspil igen er blevet in.

– Jeg blev solgt til bob for livstid, allerede da jeg var 14 år gammel. Her i vores område er der nye regler og helt nye baner. De bliver lavet af en ældre snedker med sans for gamle håndværkertraditioner. Banerne måler 100 x 100 centimeter. De har en utrolig stærk og glat overflade, der gør kartoffelmel overflødig. I stedet for opsamlingsposer i hjørnerne, er de undermonteret med smarte skuffer, lyder det fra Herluf Hansen.

Han fortæller, at de er seks klubber i området – fra Grønbjerg ved Give, Nordenskov, Vesterhede, to i Grindsted og så Boptimisterne i Krogager, som han selv tilhører, og hvor formanden nu hedder Ib Hansen. 

– Vi hedder, som vi gør, fordi vi er optimister, der spiller bob. Jeg vil sige, at vi har opgraderet det til et mere ædelt spil, og så spiller vi på verdens bedste baner, vil jeg mene. Så det er seriøse turneringer, vi holder, hvor alle spiller efter de nye regler, siger han og fortsætter:

– Jeg håber, vi kan blive ved med at holde liv i klubberne. Selv om vi er flest ældre, har vi da også nogle yngre med. Jeg gør i hvert fald, hvad jeg kan for at spillet skal overleve.