Jesper Løvdals hus er indrettet, så der er plads til hans mange instrumenter.
Døren er åben, og det er godt, for musikken er så høj, at ingen kan høre dørklokken. Indenfor i villaen på Amager flyder musikken i bogstavelig forstand rundt i stuerne. Jesper Løvdal, som vi er på besøg hos, har ladet sin store passion for musik sætte et godt og grundigt aftryk i sit hjem.
Man vader rundt i saxofoner og andre blæseinstrumenter. På stuens fornemste plads i karnappen med udsigt til haven troner et trommesæt, og i stedet for malerier hænger der pladecovere på væggene.
– Det er et valg, jeg har truffet. Folk tror indimellem, at jeg har glemt at rydde op, men nej, jeg kan lide det sådan. Jeg går ikke på arbejde, når jeg spiller musik, og jeg går ikke hjem og har fritid. Sådan fungerer mit liv ikke. Jeg er musiker, og det er jeg hele tiden, fortæller Jesper Løvdal.
Der er ingen skillelinje mellem musikken og Jesper Løvdal og heller ikke mellem arbejde og fritid, og det er nemt at se i hjemmet.
– Selvfølgelig skal trommesættet have den bedste plads i stuen. Det er jo min form for sofa. Det er der, hvor jeg sidder og slapper af og lader tankerne flyde, mens jeg spiller. En almindelig sofa ville ikke have gjort det for mig, det er lidt for småborgerligt til mig, siger Jesper Løvdal storsmilende.
Bogstavtavlen er et værktøj til at tænke i nye retninger.
Øvelokalet er hjemmet
Når man kigger rundt i stuerne, ser det ud, som om musikerne kun holder pause og hvert øjeblik kan træde ind ad døren og gribe deres instrument og spille videre.
– Når vi skal øve, spørger jeg ofte bandet, om vi skal mødes i vores øvelokale eller her. De vil altid gerne mødes her. Et klassisk øvelokale er lidt kedeligt. Her kan du stå og kigge ud i haven. Du kan lade dig inspirere af en ting, du ser på en af hylderne, fortæller Jesper Løvdal.
Rundtomkring i hjemmet står halvfærdige projekter og sjove ting på hylderne.
– Jeg kan godt lide, når hjernen kommer lidt på arbejde, og det gør den eksempelvis, når jeg pusler med min bogstavtavle. Jeg kan også godt lide, når en tankerække bliver brudt, fordi man ser en sjov eller underlig ting. Jeg samler på den slags ting, der får min hjerne til at gøre et lille hop eller stop. Og folk, der kommer her, fortæller, at det også har den effekt på dem, og det gør mig glad. Jeg vil gerne have, at mit hjem motiverer til nye tanker, fortæller Jesper Løvdal.
Et skabelseshjem
Jesper Løvdal henter inspiration i sine omgivelser.
– Jeg leder altid efter inspiration i mine omgivelser. Et eller andet, der kan starte en ny samtale, eller noget, der giver mig en idé til et projekt. Bagsiden af den metode er, at jeg har mange halvfærdige projekter stående. Men mit hjem er et skabelseshjem, og sådan ser det ud, når man altid er i gang med at skabe noget. Min 15-årige datter kan godt blive lidt irriteret, når jeg igen kommer hjem med en eller anden mærkværdig ting, jeg er faldet over, siger Jesper Løvdal og griner.
Jesper Løvdahls musik er i høj grad stadig på vinyl, for med vinylplader får man også flotte pladecovere.
Pladerne fylder
Et af de bærende indretningsprincipper i Jespers stue er væg til væg-plader. Reoler med plader afbrydes kun af en hylde med en grammofon.
– Jeg og de mennesker, der kommer her, taler meget om musik og lytter meget til musik, så det er naturligt for mig, at pladerne fylder og er tilgængelige, fortæller Jesper Løvdal, der er vild med gamle pladecovere.
– Jeg kan godt lide gamle pladecovere. Man kan se, at tiden var helt anderledes, da det album blev lavet, og nogle af dem er politisk ukorrekte på et niveau, hvor det bliver sjovt. Jeg hænger dem op, fordi de får mig til at smile. Og jeg skifter dem ofte, når jeg falder over et andet cover, der får mig til at smile, fortæller Jesper Løvdal.
Forældrene kommer ikke
Det er ikke alle, som synes, hjemmet på Amager er indrettet optimalt.
– Mine forældre kommer her slet ikke. De kender mig og respekterer, at jeg bor, som jeg gør, men de kommer ikke på besøg. Min indretning er for alternativ til dem, og der mangler en sofa. Jeg er opvokset i et meget traditionelt hjem med sofaarrangement og spisestue, så det er en kæmpe kontrast. Men det passer til mig, siger Jesper Løvdal.
Hvis nogen skulle finde på at ville sætte tingene mere i system, så er Jesper ikke med på idéen.
– Jeg har alt det, jeg skal bruge, lige ved hånden. Og det er jo en af frihederne ved at bo uden en partner, at man kan bo præcis, så det passer til en, siger Jesper Løvdal.