Arkitekt Anders Lendager brød sig egentlig ikke om Lind & Risør-huset, som han købte sammen med familien. Men han har gjort det til et projekt at ’upcycle’ det og gøre det til en bæredygtig løsning.
Kort om arkitekt Anders Lendager
- Personen: Anders Lendager, 41 år, stifter af og partner i Lendager Group.
- Karrieren: Uddannet fra Arkitektskolen i Aarhus. Har specialiseret sig i bæredygtige arkitekturløsninger, især med fokus på genanvendelse af byggematerialer, også kaldet upcycling.
- Boligen: Anders Lendager og hans familie har siden sommeren 2017 boet i et typehus ud til vandet i Espergærde syd for Helsingør.
Hvad bor du i?
– Jeg bor i et hvidt hus, der skulle have været revet ned. Det er et Lind & Risør-typehus fra 1985, som jeg synes er absolut hæsligt. Egentlig faldt jeg for stedet, fordi det lå fantastisk, og fordi det var en byggegrund, men da mægleren henkastet sagde, at ”det her er et hus, man bare river ned”, stred det mod min filosofi om, at alt med en materiel værdi, der kan bruges, det skal bruges.
– Så jeg har taget opgaven på mig: Hvordan kan jeg upcycle et Lind & Risør-hus og gøre det til mit eget, så det bliver et værdifuldt hus for mig og min familie? Det er ret tæt på det, jeg gør professionelt: at søge den lokale kontekst og se de potentialer, der er, og skabe den mest bæredygtige løsning ud fra det.
– Den mest bæredygtige løsning i det her tilfælde er uden tvivl at beholde huset. Det er en fed udfordring, fordi jeg hader de her huse. Det indeholder intet, jeg selv ville have tegnet.
Hvordan bor arkitekterne?
Arkitekter lever af at bygge og skabe boliger og byrum, men hvor og hvordan vælger de selv at bo?
I denne serie møder vi fire fremtrædende arkitekter på deres egen hjemmebane. De andre er:
- Jan Gehl i sin arkitekttegnede villa fra 1932, hvor han har boet i 52 år
- Dorte Mandrup i sin lejlighed i et gammelt telefonhus på Nørrebro
- Kristine Jensen i sit 100 år gamle og 300 m2 store Bedre Byggeskik-hus
Hvad er et hjem for dig?
– Hjem for mig er det sted, hvor man kun tænker familie, og hvor man virkelig føler, man hører til. Man kan ikke skabe hjem fra den ene dag til den anden. Opgaven at skabe hjem er meget individuel. Det, vi prøver at gøre her, er at skabe vores definition af hjem.
Har du helst villet bo i byen eller på landet?
– Jeg er født og opvokset i København. Mit arbejdsliv er så intensivt, at når jeg har fri og er sammen med ungerne, så kan jeg ikke forestille mig noget bedre end en total kontekstforandring fra, hvad min hverdag er.
– Derfor besluttede vi os for at flytte ud af byen, vi ville gerne have noget, der var helt anderledes end det urbane, vi ville så tæt på naturen som muligt. Tempoet er noget andet. Her er så stille, og her er mørkt. Vi kan høre fugle, hav og blade, der blafrer. Vores mål er at dyrke 85 procent af vores frugt og grønt selv, og hver en kvadratmeter, vi kan spise, er vigtig for os. Vi har dyrket bærbuske i hele den ene side af grunden og er ved at plante stranden til med strandkål. Det bruger vi rigtig meget tid på.
Foretrækker du at bygge dit eget eller at bo i andre arkitekters huse?
– Det er en blanding. Det er sjovt, hvad vi har været nødt til at acceptere her. Bryggerset ligger fuldstændigt hjernedødt med den bedste udsigt. Der er nogen, der har taget det valg for os. Men vi taler om at udvide huset den her vej, og så ligger bryggerset pludselig helt rigtigt centralt i huset.
– Måden at arbejde med den her udfordring på er det samme som at bygge med bæredygtige materialer: Folk ser det som affald, men hvis man evner at se det som et potentiale, man kan oparbejde til noget, der kan bruges i byggeri, så har man skabt en gevinst både i forhold til at spare CO2, at få en bedre økonomi og en ny æstetik.
– Vores plan er at lave en village-hub på grunden, dvs. en række af mindre huse, der bliver små eksperimenter. Bådhuset skal fx være sauna, gæstehus og atelier.
Går du ind for up- eller downsizing?
– Vi kom fra en murermestervilla i Valby, så vi har færre kvadratmeter nu.
Hvad har du prioriteret: Familiens behov eller arkitekturdrømmen?
– Det har slået mig, at det her hus kan blive familiens livsværk. Min drøm er at have et sted, hvor børnene, som i dag er ni og fem år, kommer med deres børn, og hvor de kommer for at bo og være, fordi vi gerne vil være sammen. Det kan stedet ikke i dag, men det er mit romantiske billede af, hvad familie er, og valget af det her sted er det rette fundament til at realisere den drøm. Ikke i morgen, men ved at lade tiden være med til at skabe stedet. Det er helt anderledes fra min professionelle hverdag.
Anders Lendager i køkkenalrummet, der har masser af dagslys og Dinesen gulv.
Hvad er det vigtigste rum i hjemmet for dig?
– Det er helt klart køkkenet. Jeg elsker at lave mad. Vi har lagt Dinesen-gulve, som er af overskudstræ, og jeg har også bygget et køkken ud af det, og det er sgu blevet ret godt. Alle sagde, at det ikke kunne lade sig gøre at lave et massivt trækøkken af Dinesen-planker, fordi de er så massive og bevæger sig. Alle sagde, at det ville bøje, men jeg var stædig og lavede det alligevel.
– Jeg synes selv, det er rigtig godt. Det er prototype for, om det kunne lade sig gøre, og nu har køkkenfirmaet Reform været oppe og kigge på det. De blev helt forelskede i det, så nu kommer det i produktion.
Hvad har din barndom betydet for dit valg af bolig?
– Jeg er opvokset på Frederiksberg i en murermestervilla. Mine forældre overtog huset fra min farfar. Vi har aldrig haft mange penge, så min far har lavet alt fra tag til el. Og jeg var altid inkluderet og var med til at lave strøm og grave ud til kælder og holde huset ved lige. Hvad der end var i stykker, så lavede man det bare selv. Det har gjort det nemt for mig at bo på samme måde. Jeg ser ikke et dårligt hus som en udfordring overhovedet, man kan jo bare lave det selv.
– Her er så stille, og her er mørkt. Vi kan høre fugle, hav og blade, der blafrer. Vi har dyrket bærbuske i hele den ene side af grunden og er ved at plante stranden til med strandkål, fortæller Anders Lendager.
Er der en rød tråd mellem dit private hjem og dit arbejde?
– Den røde tråd er at skabe en bæredygtig tilværelse. Det er også nøglen til mit privatliv. Derfor er det her projekt en forlængelse af mit arbejdsliv. Man kan også vende det om og sige, at det er en forlængelse af min karriere. Der er en cirkulær forbindelse mellem mit arbejde og mit privatliv, der afføder inspiration i forhold til bæredygtig arkitektur.
– Min filosofi er, at man bliver nødt til at teste alting i alle ender og kanter. Vi er så afkoblede fra oprindelsen af, hvad der skal til for at skabe objekter, produkter og fødevarer. Det vil jeg gerne have, at vi kommer tæt på – at vi har det som en del af vores hverdag. Det skal også være en del af opdragelsen af mine børn, at de forstår, at ressourcer er værdifulde.
Hvad ville du aldrig bo i?
– Et Lind & Risør-hus fra 1985.
