Hos Flemming H og Jorit Tellervo er hjemmet indrettet til at rumme talrige og store malerier.
Hækken er erstattet med totempæle med keramikmasker. På vejen til hoveddøren passerer vi en rund terrasse, ænder i keramik og krukker i alle farver. Man kommer uvilkårligt til at tænke: Hvem mon bor her?
Og det er da heller ikke helt almindelige hr. og fru Jensen, der bor i huset i Rørvig. Det er kunstnerparret Flemming H og Jorit Tellervo.
Flemming har et langt liv som grafiker bag sig. Jorit har i mange år været projektleder i Palliativt Videncenter, hvor hun har formidlet ny forståelse af sorg og udgivet flere bøger om sorg og palliativ indsats.
I dag er deres liv og hjem overtaget af deres passion for kunst.
På væggene hænger malerier, der står keramikfigurer og krukker i hjørnerne, og man sidder på håndbroderede stolesæder med egne motiver.
Det er en farverig æstetik, der udfolder sig i huset, hvor væggene har forskellige farver og er fyldt med store malerier. Alt ånder kreativitet. Trivielle ting som tv og køkkenmaskiner er intet sted at finde.
– Jeg har altid malet, også da jeg arbejdede som grafiker. Og så har det udviklet sig gennem tiden til, at jeg også arbejder med keramik og laver totemfigurer. Alting har det med at udvikle sig, når jeg går i gang. Jeg får altid en idé, og sådan blev vores terrasse rund, fortæller Flemming H.
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Tegning for som lektier
Flemmings kone, Jorit Tellervo, har også altid udtrykt sig som kunstner.
– Jeg kommer fra et hjem, hvor det var lige så vigtigt at tegne, som det var at læse og regne. En del af vores daglige lektielæsning var, at vores far placerede en genstand foran os, som vi skulle tegne. En dag kunne det være en stabel mønter, næste dag en mælkebøtte. Hver dag tegnede vi en genstand. Det at tegne var en færdighed, der skulle læres ligesom så meget andet. Det betyder, at jeg tegner lige så godt, som jeg regner, siger Jorit Tellervo med et stort smil.
– Man skal øve sig ligesom med alt andet. Men når man kan se, så kan man også se havets toner. Og grøn har mange nuancer. Det er betagende at kunne se ud i verden og se former og farver, siger Jorit Tellervo.
Frisk luft og frit udsyn
Man kan se ud i verden fra parrets soveværelse, hvor halvdelen af væggen mangler, så man frit kan kigge ud over haven og vandet. Og så er der masser af frisk luft i soveværelset.
– Vi sover her hele året. Vi kan godt lide den friske luft og at have frit udsyn til natur, fortæller Flemming H, og Jorit Tellervo tilføjer, at om vinteren sover de med hue.
Både Flemming H og Jorit Tellervo elsker at male.
Uden for malerierne
Når man står foran Jorit Tellervos store blomsterbilleder, kommer man til at føle sig lidt som Alice i eventyrland. Tulipanhoveder så store som et bildæk og valmuer så store som badebolde.
– Jeg er meget inspireret af naturen, og jeg vil gerne have den indenfor i mit hus, fortæller Jorit Tellervo, der ikke kun bruger en malerpensel til at skabe kunst med.
– Uanset om jeg maler på lærred, på keramik, strikker eller broderer, er det billeder fra naturen, der kommer ud af mine hænder. Jeg er ikke kun maler. Jeg designer også strikkeopskrifter og broderer, og alle mine motiver er hentet i naturen. Hvis jeg skal brodere nyt betræk til en sofahynde, så er motivet hentet i haven eller fra Flemmings motivverden, fortæller Jorit Tellervo.
Det kommer af sig selv
Gennem et helt liv har Flemming H oplevet, at tingene forandrede sig for ham.
– Jeg tænker ikke over det. Det sker bare, at jeg ændrer på omgivelserne. Det har været sådan altid. Jeg kan huske helt tilbage til dengang, jeg som ung boede på Frederiksberg i en etageejendom sammen med nogle andre. Jeg syntes, det var skørt, at der var asfalt helt hen til hækken, og så fik jeg de andre med på, at vi brød asfalten op og satte borde og bænke op til fællesspisning. Og da vi boede i Valby, blev hækken til en række elefanter. Det startede med, at hækken var skæv, og så i stedet for at klippe den lige blev det til elefanter, fortæller Flemming H, der står bag de mange abstrakte malerier med dyr, mennesker og mønstre, som hænger på væggene i huset.
Der er ikke mange hvide vægge i Flemming og Jorits hus, og de har heller ikke behov for dem.
– Jeg elsker farver. Der må gerne være noget, der udfordrer vores øjne, så jeg er ikke så meget for de bare, hvide vægge. Når folk kommer her, kan de godt opleve det som en eksplosion af farver. Sådan kan vi godt lide det. I vores hjem kan man se, hvad der foregår, og hvem der bor her. Jeg har aldrig forstået de hvide og anonyme hjem, hvor man slet ikke kan se, hvilket menneske der bor der, siger Jorit Tellervo.
Åbne døre til lokalsamfundet
Flemming og Jorit vil gerne bidrage til deres lokalsamfund.
– Vi holder koncerter på terrassen. Kunstnere kommer og synger og spiller for folk i byen. Alle er velkomne. Det er hyggeligt, og det skaber fællesskab. Både Jorit og jeg er den type mennesker, der gerne vil bidrage til livet omkring os, fortæller Flemming H.
En gang imellem holder kunstnerparret åbent hus.
– Vi kan godt lide at bo med vores kunst, og folk kan få lov at komme indenfor, når vi holder åbent hus. Kunst er kommunikation, der er noget at tale om, og derfor inviterer vi også folk indenfor. Alle går herfra med en oplevelse, siger Jorit Tellervo.
Flemming H og Jorit Tellervo har boet i huset i Rørvig i 15 år.
– Vi har livslangt været betaget af Rørvig og ville gerne uden for byen. Og da vi så det her hus, vidste vi bare, at det passede til os. Egentlig skulle man tro, at 350 kvadratmeter er i overkanten for to mennesker, men vi bruger hver en kvadratmeter. Der er plads til, at vi begge kan skabe kunst, uden at vi træder hinanden over tæerne, siger Flemming H.
Da jeg går ud ad døren og takker for i dag, bliver jeg bekræftet i, at hos Flemming H og Jorit Tellervo er der plads til kunst og mennesker. Der er sat et skilt på døren med teksten:
”Hvis døren er låst, er det fordi, vi har travlt med at spise, sove, gå tur med hunden eller andre vigtige gøremål.”
I dag var det fotografen og mig, der var det vigtige gøremål.
