Hvad bor du i?
- Mit hus er 100 år, og vi har boet her i 25 år. Grunden til, at jeg stadig er optaget af at bo her, er lyset. Noget af det smukkeste ved Aarhus er beliggenheden og placeringen i landskabet, og vi bor på et af de højeste punkter. Vi kunne på et tidspunkt se hele vejen ind over byen til den anden højderyg, hvor der står oldtidsgravhøje.
- Huset er et Bedre Byggeskik-hus og præget af det håndværk, der var dengang, hvor æstetikken var i højsædet på den fineste måde.
Kort om arkitekt Kristine Jensen
- Personen: Kristine Jensen, 61 år, uddannet fra Arkitektskolen Aarhus i 1983. Har undervist på samme arkitektskole. Grundlagde i 2002 Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue.
- Karrieren: Hun har bl.a. stået for planlægningen af den nye havnefront i Aarhus, Ny Moesgaard Museum, Prags Boulevard på Amager og monumentområdet i Jelling.
- Boligen: En Bedre Byggeskik-villa i Aarhus C.
Hvad er et hjem for dig?
- Det bliver et hjem, når man indtager det. Det er, hvor man hænger sin hat. Det har været mit hjem fra den første dag. For mange mennesker er et hjem også en overforpligtelse som et statussymbol, men det har mit hjem ikke været for mig. Det eneste, der har betydet noget, var, at jeg havde det godt.
Har du prioriteret at bo på landet eller i byen?
- Det er en blanding. Jeg bor midt i byen, midt i et villakvarter lige ved Botanisk Have. Jeg har 10 minutter til mit arbejde, min tegnestue ligger lige på den anden side af Botanisk Have, hvor jeg næsten kommer dagligt. Jeg går altid derover, når det blomstrer – jeg elsker træerne, når de blomstrer. Vi har også et sommerhus ved Vesterhavet, som vi har arvet, og et hus i Italien.
Foretrækker du selv at bygge eller at bo i andre arkitekters huse?
- Min bedstefar var murermester og byggede i snit et hus til familien hvert andet år. Så rykkede familien ind i det, når det var færdigt, og så solgte han det, de havde boet i indtil da. På den måde byggede han en hel gade i Aabybro.
- Jeg har flere gange overvejet at bygge selv, men det er sværere at finde en byggegrund i dag. Men når man først har købt et hus, som vi har, så bliver man også forelsket i det. Man tænker på det, det får sin egen karakter. En af de helt fortryllende ting ved det her hus er lyset og stedet. For 20 år siden lavede jeg en tilbygning, der skulle rumme min nystartede tegnestue. I dag er det vores køkken.
Går du ind for up- eller downsizing?
- Plads betyder rigtig meget. Hvis det stod til mig, byggede vi til mod sydøst og lavede sådan en glasbygning. Den skulle bare bruges til at være i. Måske skulle der også være nogle planter, fx orangetræer. Da vi købte huset, var det på 250 m2, i dag er det 300 m2 med tilbygningen. Den lejlighed, vi boede i før, var også på 300 m2.
Har du mest prioriteret familiære og praktiske hensyn eller æstetik?
- I første omgang handlede det meget om beliggenheden, da vi valgte huset. Efter vi flyttede ind, fik vi barn, og så opstod der nogle muligheder i lokalsamfundet, som du ellers ikke har. Min søn skulle i børnehave, det er lige heroppe, og så kendte han alle børnene i kvarteret, de har leget sammen, det er dem, han stadig kender. Han er vokset ud af det lokalsamfund. Det er en fed måde at vokse op på.
Hvad er det vigtigste rum i dit hjem?
- Der er meget, jeg holder af ved huset, hvert rum har sin egen personlighed. Vi har vinduer mod alle verdenshjørner, nord, syd, øst og vest, hvilket betyder, at vi får lys ind hele dagen. Det er en stor kvalitet. Skal jeg vælge et rum, bliver det stuen, som er to rum, der er slået sammen. Her er lys, lys, lys.
Hvad har din barndom betydet for dit valg af bolig?
- Jeg kommer fra Herning og er opvokset i en gammel missionsskole, som min far, der også var arkitekt, byggede om. Så havde han tegnestue i den nederste etage, og vi havde 600 m2 at bo på, men vi var også fem børn. Det har haft en enorm stor betydning for mig; jeg kan lide plads, og jeg kan lide gamle huse.
Hvordan bor arkitekterne?
Arkitekter lever af at bygge og skabe boliger og byrum, men hvor og hvordan vælger de selv at bo?
I denne serie møder vi fire fremtrædende arkitekter på deres egen hjemmebane. Dette er den fjerde. De andre var:
Er der en rød tråd mellem dit private hjem og dit arbejde?
— Da jeg voksede op, syntes jeg, det var fedt, at vi altid kendte dem, der arbejdede for min far, fordi der var tegnestue i stuen, hvor vi boede. Jeg har altid godt kunnet lide, at der var mange mennesker omkring mig. Det er helt sikkert derfor, jeg gjorde det samme, da jeg lavede tilbygningen, så vi kunne have tegnestue her i huset.
- Det var ikke en plan, jeg havde fra starten, jeg har heller aldrig haft en karriereplan, men der er ingen tvivl om, at det er derfor, det blev sådan. Jeg elsker at have folk omkring mig. Vores hjem har taget farve af, hvad vi arbejder med.
Hvad ville du aldrig bo i?
— Jeg ville aldrig bo i et lortehus. Altså, hvis det er dårligt tegnet, og der ikke kommer det lys ind, der skal ind. Jeg bryder mig ikke om alle de der ventilationsanlæg og tekniske foranstaltninger. Det, der irriterer mig ved arkitektur, eller skulle jeg sige byggeri, er, at det jo aldrig får særlig meget magt af arkitekterne, det får mere af investorerne – det er pengene, der sætter rammerne. Men jeg har boet i alle mulige forskellige former for boliger. Jeg har også boet i kollektiv, da jeg var ung.