At bo i et mesterværk: Kom med ind i Vestersøhus

Da fem af de i alt syv sammenbragte børn var flyttet hjemmefra, var Mette Worms daværende herskabslejlighed blevet alt for stor til hende og hendes mand. I sommeren 2022 flyttede de derfor ind i en fireværelses lejlighed i Kay Fiskers byggeri fra 1935-1939 på Vester Søgade i København. Hun var tiltrukket af historien og byggeriet, mens hendes mand til at starte med drømte om en ny ruminddeling i lejligheden. 

– I starten foreslog han, om vi ikke kunne rive nogle vægge ned eller bygge om, men det må vi ikke, fordi det er fredet, fortæller Mette Worm.

Efter to år i lejligheden har Vestersøhus langsomt fået omvendt manden. 

– Nu begynder min mand at kunne mærke kvaliteten. Vi har også besøgt andre lejligheder i Vestersøhus, hvor der er blevet lavet helt om fra før fredningen, og det er, som om det kan være et hvilket som helst nybyggeri, siger hun. 

– Jeg er imponeret over, at noget arkitektur, der er så gammelt, kan være så moderne, siger Mette Worm, der elsker originaliteten og funktionaliteten i lejligheden.

Gennemtænkte detaljer

Vestersøhus er et eksempel på den danske funktionalisme, hvor funktionalitet var vigtigere end æstetik. Det var slut med pynt for pyntens skyld, til gengæld skulle alt i den funktionalistiske bygning være fuldstændig gennemtænkt, både ude og inde.

Det mærker Mette Worm især i sit køkken, der med få ændringer i forbindelse med installeringen af køl og frys står helt originalt fra 1939. Bordpladen omkring vasken er i rustfrit stål med høje, rundede kanter, der forhindrer vandet i at løbe ned på gulvet. I de indbyggede viktualieskabe er der udluftningskasser med glas og net, som man kan åbne efter behov. 

– Jeg har boet med mange moderne køkkener gennem tiden, og alligevel tænker jeg ”hold da op, hvor er der mange smarte funktioner i det her køkken”. 

Det eneste punkt, hvor køkkenet kan føles gammelt, er størrelsen. I 1939 var der kun husmoren i køkkenet.

– Jeg synes, det fungerer supergodt, men det er ikke beregnet til, at man står flere herude. Der er ikke plads til, at man går bag om hinanden, at børn hjælper til, eller at man er to om det, fortæller hun.

Småt, men godt

På samme måde kan hun også godt mærke, at der er gået ni årtier, siden lejlighedens to soveværelser blev tegnet.

– På de gamle plantegninger for lejlighederne, hvor der er forslag til møbleringer, er der stort set ikke nogen dobbeltsenge. Soveværelserne er primært tegnet til enmandssenge. Indretningsmæssigt havde man ikke tegnet det sådan i dag med så små værelser, fortæller Mette Worm.

– Vi har det, som om vi er 20 år igen og har sådan en seng, hvor man kravler hen over hinanden for at komme ud på gulvet, siger hun med smil i stemmen.

Alt er blevet større i familien Danmarks liv siden 1930’erne. Vores senge er større, vores køkkenmaskiner er større, og vi ejer meget mere tøj og mange flere ting, end der umiddelbart er plads til i de indbyggede skabe i Vestersøhus. Alligevel passer Kay Fiskers lejlighed stadig til det moderne liv, mener Mette Worm. 

– Jeg har lært, at det kan være småt, men godt. Byggeriet har en kæmpe kvalitet. Lysindfaldet, der går igennem fra øst til vest. Udluftningsvinduerne. Der er så mange detaljer, der gør, at det er et meget behageligt byggeri at bo i. God arkitektur opvejer virkeligt meget. Du kan reparere det hele i det her byggeri; du skal ikke købe nyt, udtaler hun.

Vestersøhus for høj og lav

Dengang Mette Worm og hendes mand flyttede ind i Vestersøhus, var det meningen, at de ville fjerne det oprindelige indbyggede badekar for at få plads til en vaskesøjle og bruseniche. Det er en af de få moderniseringer, som fredningsstyrelsen giver grønt lys for.

– Vi tænkte, vi ville gøre det som det første, men så fik vi det ikke lige gjort, og nu ved vi, at vi ikke skal have ændret det. Vi er glade for at vaske i kælderen, hvor det går hurtigt på de mange maskiner, siger Mette Worm.

Vaskerierne i kældrene var en af de ting, der gjorde Vestersøhus topmoderne i 1930’erne, og familien har genfundet glæden ved at holde vasketøjet ude af lejligheden.

Da Vestersøhus blev opført, var det planen, at stedet skulle være for alle samfundsgrupper, og derfor er der alt fra etværelses lejligheder og op til store taglejligheder. Kigger man på beboersammensætningen i 1940, er det tydeligt at se, hvordan de finere titler blander sig med almindelige lønmodtagere. Der boede studerende, damefrisører, direktører og ministre i samme opgang. 

– Det, der er imponerende, er, at facaden ud mod gaden er fuldstændig ens med samme afstand mellem altanerne, og så er det på bagsiden, Kay Fisker har rykket rundt. Bagtrapperne er forskudte for at gøre plads til lejligheder i forskellige størrelser, fortæller Mette Worm, som ikke synes, at byggerier som Vestersøhus er hypede nok.

– Jeg synes virkelig, der skulle komme meget mere opmærksomhed på, hvad godt arkitekttegnet byggeri kan, for det kan så meget – også ting, hvor man måske ikke umiddelbart kan sætte en finger på, hvad det er. Du kan bare mærke, at det her byggeri er så gennemtænkt.