Romerhusene ligger i det ydre Helsingør i Nordsjælland med en lille skov i baggrunden.
Mestrenes mesterværker
Nogle af de største danske arkitekter har tegnet helt almindelige beboelseshuse, som i dag er fredet. Det gælder blandt andet Romerhusene i Helsingør tegnet af Jørn Utzon.
Hvordan er det at bo i et fredet arkitektonisk mesterværk, og hvordan passer hverdagslivet i 2024 til det hjem bygget omkring 1960?
Pil og Martin Kallesø var slet ikke på boligjagt, dengang de først så Romerhusene i 2019. Parret havde først lige mødt hinanden, og fordi de begge er arkitekter, tog de på en tur rundt i Nordsjælland for at se på berømt dansk arkitektur.
– Jeg er faktisk født og opvokset i Helsingør, men havde aldrig før været ved Romerhusene, fortæller Pil Kallesø.
Faldt pladask for Romerhusene i Helsingør
Da parret så Romerhusene, faldt de pladask for stedet, og året efter havde de købt et af de i alt 60 gårdhavehuse. Deres umiddelbare kærlighed til stedet er kun vokset, efter de flyttede ind.
– Vi kommer aldrig til at flytte herfra. Vi skal bo her, til vi dør, siger Pil Kallesø.
I 1950’erne begyndte Jørn Utzon at tegne Romerhusene, der blev opført i tre etaper fra 1957 til 1961. Det er det første eksempel på gårdhavehuse eller det, man i dag kalder tæt-lavt byggeri i Danmark.
Pil Kallesø, 32 år, og Martin Kallesø, 44 år, arkitekter. Børnene Fjor på to år og Vesper på et år. Bor i Romerhus på 118 kvadratmeter i Helsingør.
Enkelte variationer i Romerhusene
Familien Kallesøs hus blev til i den sidste etape, og fordi husets første ejer var ven med Jørn Utzon, fik han lov til at få et ekstra værelse i huset.
– Vores hus er på 118 m2, men er oprindeligt tegnet til at være 95 m2. I alle husene er der en indbygget garage, men i vores hus ligger den udenpå, så der blev plads til et ekstra værelse indenfor, fortæller Pil Kallesø.
Et Romerhus består af to fløje samt en gårdhave omkranset af mur. I den ene fløj er der stue, køkken, bryggers og toilet. I den anden fløj er der to værelser og et skur, hvilket i familien Kallesøs tilfælde blev til det ekstra værelse. Derudover er familiens hus yderligere udvidet med en tilbygning i forlængelse af stuen, der blev lavet af tidligere ejere inden fredningen i 1987.
– Når man kigger på alle husene, er der altid en lille variation, fordi alle fik lov til at påvirke det.
Kvaliteten af materialer både inde og ude betyder, at mange af husene i dag i høj grad fremstår, som da de blev bygget.
I vores nabos hus var køberne apotekere, så der ligner køkkenet et apotek, beretter Pil Kallesø.
Små værelser, lille køkken og stor stue
Huset er tegnet efter de forskrifter, der var populære i 1950’erne. Værelserne og køkkenet er småt, de fleste kvadratmeter er brugt på stuen. Det samlede areal på 95-118 kvadratmeter er også væsentlig mindre end nutidens nybyggede parcelhuse, hvor gennemsnitsstørrelsen lød på 213 kvadratmeter i 2022. I dag bliver de ekstra kvadratmeter i nybyggede huse brugt til større børne- og soveværelser, store køkken-alrum og ofte to badeværelser.
Livet i Romerhusene har indtil videre lært familien Kallesø, at man sagtens kan leve på mindre plads, selvom man er en familie på fire.
Renovering skal føre huset tilbage til det oprindelige udseende
Parret driver sammen tegnestuen Kallesø Arkitekter, og deres erfaringer med at bo i Romerhuset har præget deres syn på deres arbejde.
– Det har vi lært ved at bo her: Vi kan sagtens nøjes med små rum, fortæller Martin Kallesø.
– Jeg er ved at opføre et køkken for et par i Espergærde, og det er næsten 1:1 til det her, pointerer han.
Parret er i gang med at renovere huset, så det bliver ført tilbage til det oprindelige udseende. De har blandt andet genetableret køkkenvæggen med skydelåge, der kan åbnes mellem køkkenet og stuen.
Køkken er lukket af
– Køkkenet er fra en tid, før man lavede køkken-alrum, og jeg synes, det er dejligt, at køkkenet er sin egen lille enhed. Vi kan lukke af for opvasken og karrylugten, men vi kan også åbne for at tage en drink med vores gæster eller for at holde øje med børnene. Man har ikke brug for mere, siger Pil Kallesø.
Køkkenvæggen byggede parret af billige materialer, MDF-plader med lister. Igen var de inspireret af Utzons oprindelige valg. Romerhusene var statslånshuse, hvilket betød, at prisen skulle holdes nede.
Romerhusene er populære blandt arkitekter, og parret driver selv tegnestuen Kallesø Arkitekter.
– Husene er opført med billige, men slidstærke materialer, det er kork og linoleum, og så kunne man give lidt ekstra for at få lagt fliser, fortæller Pil Kallesø.
Romerhuset er som en ældre Porsche
Selvom materialerne var billige, var de holdbare. I parrets soveværelse ligger det oprindelige korkgulv, der har 60 år på bagen. I flere af nabohusene står de oprindelige køkkener endnu. Husene er i dag fredede, og det gælder også det omkringliggende område med sø og stier.
– Jeg kan vildt godt lide, at husene er så uniforme udvendigt. Jeg kan godt lide den måde, de ligger i forhold til hinanden og i terrænet. De ligger forskudt. Det er et rækkehus, men fordi de ligger forskudt, har man sit privatliv væk fra vejen og naboen, fortæller Pil Kallesø.
Selv hvis huset ikke var fredet, ville parret ikke ændre nævneværdigt på det.
– At have et Romerhus er ligesom at have en ældre Porsche, som man passer på og kører ind i en garage, når den ikke er i brug, siger Martin Kallesø.
Naturen er tæt på, når man bor i Romerhusene, hvor der er en sø og en lille skov i nærheden.
