Fuldmurede vægge og flotte pejsekerner er nogle af de væsentlige karakteristika for 1970'ernes arkitekttegnede villaer. I dag har Le Corbusier-chaiselongen fået plads foran pejsen, og da drengene var små, var der en hængekøje hænst op i spærene, hvor de kunne ligge og tage en slapper.
Boligen kort
Hele familien samlet ved køkkenøen, som er husets midtpunkt. Fra venstre Jens, Louise, Karl og Bertil.
Hvem bor her: Louise Balle Rosbjerg, arkitekt og partner i Nodo Arkitekter, hendes mand, Jens Balle Rosbjerg, designer hos Lego, og deres to drenge Karl på 10 og Bertil på 14 år.
Hvilken slags hus: Arkitekttegnet villa fra 1977.
Hvor mange m2: 150 m2 i stueplan og 90 m2 kælder på en 1.130 m2 stor grund.
''Ja, man skal jo kunne lide de teglklinker,” sagde arkitekt Louise Balle Rosbjergs far, da Louise og hendes mand overvejede at købe 70’er-villaen i Skanderborg for otte år siden. Men teglklinkerne og de fuldmurede vægge var lige præcis noget af det, parret faldt for, og den arkitekttegnede villa havde flere andre kvaliteter, der tiltalte Louise som arkitekt, og som hun havde lyst til at fremhæve og bevare.
Ved ankomsten til huset fremstår det ydmygt og karakteristisk for kvarteret, hvor de fleste huse er opført i 1960’erne og 1970’erne, men når man træder indenfor, åbenbarer dets særpræg sig: lofter til kip med synlige konstruktioner og en lang linje med et uforstyrret kig hele vejen igennem huset.
– Selvom huset er fra 70’erne, holder det stadigvæk, for man kan se, at der er tænkt nogle gode, universelle tanker fra starten om, hvordan det er at være en krop i et rum, og om materialer, der taler til sanserne, fortæller Louise, som har ladet sig inspirere af sit eget hus til nye huse, hun har tegnet for kunder.
Fremadskuende 70’er-villa
Fire træer skaber næsten en allé mellem terrassen og drivhuset.
Selvom Louise som arkitekt holder af at tegne nye huse, ligger det hende meget på sinde, at vi har øje for de kvaliteter, der ligger i bygningsarven, og at vi bevarer og renoverer så meget som muligt der, hvor det giver mening.
I hendes eget hus har der ikke været behov for en gennemgående renovering, fordi materialerne er af høj kvalitet. Den største renoveringsopgave bestod i at få udskiftet det nedslidte tag med et nyt i røde tegl helt i husets ånd, hvilket samtidig var med til at sikre en energioptimering.
1970'er hus som rettesnor for fremtidens byggeri
Netop det faktum, at huse bygget for 50 år siden, kan være af en så god kvalitet i forhold til både materialer og rumfordeling, synes Louise, bør være en rettesnor for fremtidens byggeri.
– Også når vi bygger nyt, har vi en fælles mission om at sætte stregerne rigtigt, og det er ikke for at idyllisere 70’erne. Der er også dårlige huse fra 70’erne, så jeg siger det mere for at hylde, at nogen har tænkt nogle gode tanker og har tegnet et hus, der skuer fremad, siger hun.
Teglklinker på fuldmurede gulve kan holde til at blive brugt
Udover åbenheden i huset, består det fremadskuende i huset blandt andet i, at det er tegnet med et køkken-alrum – dog oprindeligt med en halvmur imellem køkkenbord og spiseafdeling – og med en forældreafdeling med walk-in-closet og eget badeværelse. Derudover består det langtidssikrede og dermed bæredygtige i brugen af gedigne materialer som træ, mursten og teglklinker på de fuldmurede gulve. Materialer, som kan holde til tidens tand og til at blive brugt.
– Her behøver vi ikke bekymre os om, at drengene ikke lige får taget fodboldstøvlerne af, inden de kommer ind i stuen, eller at der kan komme et hak i væggene, som der nemt kan i nybyggeri. Det kan man ikke se her. Det skal det bare have en klat maling, og så er det det.
Sidste år udskiftede familien villaens 90’er-køkken med et nyt i egetræ fra JKE. Den støvgrønne bordplade er i quartzite, som er et hårdt og slidstærkt stenmateriale. Overskabe og hylder er valgt fra for at få et så åbent og lyst rum som muligt.
Renovering med respekt for det originale
Når man køber en 70’er-villa, er det Louises holdning, at man skal spille med stilen i stedet for at gå for meget imod den, og så er vi tilbage ved murstenene. Man kan selvfølgelig pudse murene op, men hvis man ikke er vild med de fuldmurede vægges rustikke udtryk, så har man både et stort arbejde foran sig, og en kvalitet vil gå tabt.
For hende handler det derfor om at give boligen en opdatering, der får det bedste ud af det eksisterende, samtidig med, at det er nutidigt og vil kunne holde mange år frem. Sidste år nåede de med renoveringen til at udskifte husets køkken, som ikke var det oprindelige, men et 90’er-køkken med overskabe og åbne hylder.
– Vi har givet køkkenet en æstetisk og funktionel opdatering, så det passer bedre til os, og faktisk også til huset. Jeg synes, at de valg, vi har truffet, peger fremad, men også tilbage. Det har været vigtigt for os at bruge naturmaterialer, som huset er præget af, og derfor har vi valgt et egetræskøkken med en bordplade i natursten, fortæller hun.
Også husets to badeværelser er blevet renoveret med forsigtig hånd. De tidligere ejere havde indrettet dem med håndvaske og armaturer i fransk landstil, og de er nu blevet erstattet af enkle håndvaske med lige linjer og med Vola-armaturer, som Louise er sikker på, at der oprindeligt var i huset.
Kig på originale fotos fra et hus, når du skal renovere
For at blive klogere på byggeperiodens stil og arkitektur anbefaler hun, at man kigger på originale fotos fra huset, hvis de findes, eller på billeder eller boligreportager fra dengang. Måske viser armaturer eller sanitet sig så at have været i brune farver, og man tænker, at det er håbløst, men kig på, hvad der var det bedste fra tiden, råder hun.
– Arkitekttegnede 70’er-villaer har tit nogle utrolig smukke vinduespartier, som fx er lavet med en kombination af sorte rammer og mahogni, og hvis man har behov for at skifte dem ud, fordi der er noget med funktionaliteten eller med energioptimering, så kan man godt videreføre den stil i en moderne fortolkning, siger hun.
Parcelhus med ovenlys
70’er-villaerne kan også have nogle flotte murede brystninger indenfor og nogle beundringsværdige pejsekerner. Hvis der er fladt loft, kan det være en idé at overveje mulighederne for at tilføje noget ovenlys for at få lys ind fra flere sider, råder Louise. Det er hendes eget hjem født med foruden med loft til kip.
– Jeg er selv vild med, at når man står i køkkenet, så får man faktisk dagslyset ind fra alle fire verdenshjørner. At kunne kigge ud og se noget grønt, se himlen, få lyset ind og følge årstiderne, tror jeg er sundt og godt for mennesker og er med til at give os en følelse af at være tilpas.
I forlængelse af entréen er der en lille hyggekrog med en chaiselong. Skænken stammer fra Louises barndomshjem.
Beliggenhed var vigtig, da boligen blev valgt
Man skulle tro, at arkitekturen for en arkitekt kommer før alt andet, men i Louises tilfælde, var det faktisk beliggenheden, der kom først, da hun og hendes mand skulle vælge bolig.
– Vi ville gerne finde vores børns barndomshjem, inden Karl, vores ældste, skulle begynde i skole. Vi var rundt at kigge og syntes, at Skanderborg var en dejlig by – en hyggelig og lidt mindre by, som minder om det, vi selv kommer fra. Det med at man bare kunne åbne dørene og suse ud på cyklen, var lige det, vi gerne ville have, siger hun.
Arkitektur gav hjertefølelse
Så parret faldt først for det rolige kvarter tæt på søen og dernæst for arkitekturen, som ramte en oplevelse af rum og hjemfølelse, som havde gjort indtryk på Louise i hendes egen barndom.
– Jeg kan huske, at mine forældre havde nogle venner, som boede i et hus, hvor alt var muret, ligesom her, og at det gjorde noget ved mig. Jeg havde det sådan: Hold da op – det var spændende. Jeg mærkede arkitekturen med kroppen og sanserne. Arkitektur handler om funktion og praktikalitet i ens hverdag og liv, men der skal også være noget sanselighed, der giver en følelsen af, at her er rart at være.
Louise Balle Rosbjerg drømmer om at tegne sit eget hus
Louise og hendes familie elsker deres hjem, men en lille drøm om at tegne sit eget hus har hun alligevel, indrømmer hun.
– Når man bor med børn, som er glade for deres skole og for området, så er den radius, vi har at arbejde med ret lille, men jo – jeg kunne godt drømme om at komme tættere på noget natur. Og fordi jeg er en bolignørd, der tegner huse til andre, så synes jeg, det kunne være sjovt at tegne mit eget hus engang.
– Siden 70’erne er husene bare blevet større og større, men jeg kunne godt tænke mig at tegne et hus med fokus på optimerede, funktionelle og gode kvadratmeter og med et godt samspil imellem ude- og inderum, ligesom vi har
Parcelhus fra 1970'erne
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Fakta om Danske BoligArkitekter
Reportagen er blevet til i samarbejde med Danske BoligArkitekter, som er en sammenslutning af
selvstændige arkitekter, der alle har dokumenteret erfaring fra byggeprojekter for private boligejere. Medlemmerne er uddannet inden for energioptimering af boliger eller kan dokumentere en tilsvarende viden.
Få mere inspiration her: danskeboligarkitekter.dk
