Se arkitekt Erik Christian Sørensens modernistiske hus fra 1955

• 1947: Afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole.
• Fra 1952: Egen tegnestue.
• 1961-92: Professor i bygningskunst på Kunst­akademiets Arkitektskole.
• Har modtaget flere priser: Bl.a. Eckersbergs Medalje i 1957, Træprisen i 1969, C.F. Hansen Medaillen i 1989 og Nykredits Arkitekturpris i 1991.
• Mest kendte værk: Vikingeskibshallen i Roskilde (1967). Desuden flere enfamiliehuse, sommerhuse, erhvervs- og industribyggerier samt skriftlige arbejder.

En tur rundt i arkitekten Erik Christian Sørensens eget hus fra 1955 giver flere aha-oplevelser over gennemtænkte idéer, materialer og fine kig til haven gennem de store glaspartier. 

Men man støder altså også på ting, som en nutidig huskøber nok vil undre sig over. Det gælder det gennemgående, lave vindue på badeværelset. Her kunne man så stå og vaske sig, mens andre kunne kigge direkte ind. 

– Men man kan jo trække gardiner for, indskyder restaureringsarkitekt og projektleder Frants Frandsen fra Realdania By & Byg og lyder som om, han undrer sig over, at denne artikels forfatter overhovedet kan se det som et problem.

Erik Christian Sørensens hus på Smutvej i Charlottenlund er et af Realdania By & Bygs seneste indkøb til samlingen af historiske huse og herunder den særlige gruppe af huse, som toneangivende arkitekter byggede til sig selv og deres familier. 

Samlingen indeholder i forvejen flere huse fra 1950’erne, som var en slags guldalder for arkitekttegnede enfamiliehuse. Og Erik Christian Sørensens hus vakte allerede opsigt, da det stod færdigt sammen med jævnaldrende modernistiske huse, fx Jørn Utzons hus i Hellebæk fra 1952. 

– Alle arkitekternes huse fra den periode er interessante, og de er også alle indbyrdes forskellige, fortæller Frants Frandsen, som har været projektleder under den omfattende restaurering af villaen på Smutvej og ikke lægger skjul på sin begejstring for huset. 

Han kalder huset et ’udstyrsstykke’ og tænker her især på den omfattende brug af glasfacader – her måtte man gerne se ind. 

Men når det kommer til konstruktion og valg af materialer, er huset meget enkelt og helt uprætentiøst. 

Huset består af en længe ud mod haven. Diagonalt på den og ind mod gården ligger erhvervsdelen, hvor arkitekten havde sin tegnestue med flere ansatte.

Restaureringen har rettet op på de ’fejl’, der er begået med ændringer gennem årene, og som har været i strid med arkitektens oprindelige idéer. Men restaureringer af Realdania By & Bygs historiske huse skal også balancere, så der både er plads til energioptimering og moderne bekvemmeligheder. 

I dette tilfælde måtte der fx konstrueres en speciel emhætte, som er indbygget i komfuret, og hvor suget føres ud under huset og gennem soklen. Og de nye vinduer er såkaldte vakuumruder, som er tyndere end klassiske trelags energiruder, der ville spolere det arkitektoniske udtryk. 

Sådan må der hele tiden tænkes i alternative – og ofte kostbare – løsninger.

Både hus og have blev fredet i 2005. Erik Christian Sørensen boede ikke selv ret mange år i huset, som blev overtaget af hans kone, kunstneren Karin Tholstrup, efter deres skilsmisse. 

Hun boede der med parrets to børn og indrettede atelier i den tidligere tegnestue. I 1990'erne overtog en ny ejer huset, og han solgte i 2019 huset til Realdania By & Byg.

Japan, USA og bindingsværk som inspiration

Når huset skal beskrives, nævner Frants Frandsen tre vigtige inspirationskilder: Japan, USA og det danske bindingsværkshus.

– Inspirationen fra Japan ser du i store, åbne glasfacader og sammenhængen med den asketiske og stramme haveplan med stensætningen, der følger linjerne fra husets indre, fortæller Frants Frandsen.

Arkitektur starter i haven

Haven var ikke specielt velholdt ved overtagelsen, og meget er nu blevet fældet og beskåret. Derefter vil Realdania By & Byg hen ad vejen se, hvordan man kan komme tilbage til arkitektens oprindelige idéer med beplantning, som han selv nøje har beskrevet.

Erik Christian Sørensen pointerede, at arkitektur ikke starter ved husets sokkel, men ved haverummet udenfor. I dag handler meget nybyggeri ofte om, at grænsen mellem det indre og ydre – hus og have – skal være flydende. Alt det havde Erik Christian Sørensen styr på allerede i 1950’erne. 

Forstadie til køkkenalrum

Så er der inspirationen fra USA, som de danske arkitekter dyrkede i stor stil i efterkrigsårene. 

– Den ser vi bl.a. i køkkenet, som er forbundet med spisepladsen, og hvorfra du har kig til haven, siger Frants Frandsen.

Køkkenet er beskedent, hvad angår pladsen, men med den tætte forbindelse til spisepladsen og det øvrige hus er det her, man ser forstadiet til nutidens køkken-alrum.  

Og sidst, men ikke mindst, er der inspirationen fra det danske bindingsværk, og den er vigtig ifølge Frants Frandsen. Arkitekten selv kaldte ligefrem huset for ”en radikal fortolkning af det danske bindingsværkshus”.

– Principperne i husets bærende trækonstruktioner minder meget om bindingsværkshuset. Disse huse var opbygget sådan, at det var ret nemt at forlænge huset. På samme måde består huset på Smutvej på langsiden ud mod haven af otte moduler på hver 2,10 meter med stolper imellem, forklarer Frants Frandsen.  

Også inde i huset ser man tydeligt den karakteristiske konstruktion med stolper, der bærer åsen på langs og oven på træbjælkerne, der går på tværs og fortsætter ud og danner det brede udhæng. 

– Det var vigtigt for arkitekten, at husets enkelhed var aflæselig, siger Frants Frandsen.

Se video om Erik Christian Sørensens hus eller download den lille bog om huset på realdania.dk

Allerede mens han boede her, ændrede arkitekten en del på huset. Både omkring lysindfald og ruminddeling. Husets konstruktion gør det nemt at flytte væggene. På den måde lever det op til moderne krav om en fleksibel bolig.

Så må man leve med det frie indkig til håndvasken og badekarret i badeværelset.

Realdania By & Byg ejer i dag 15 huse og sommerhuse, som toneangivende danske arkitekter har bygget til sig selv og deres familier. Husene er restaureret, så de fremstår som oprindeligt, men dog tilført moderne faciliteter. 

Alle huse lejes ud på markedsvilkår.

Arkitekternes privatboliger indgår i Realdania By & Bygs samling på over 60 historiske huse.

1. J.F. Willumsens hus, Strandagervej, Hellerup (1907)
2. Edvard Heibergs hus, I.H. Mundts Vej, Virum (1924)
3. Arne Jacobsens hus, Gotfred Rodes vej, Charlottenlund (1929)
4. Poul Henningsens hus, Brogårdsvej, Gentofte (1937)  
5. Arne Jacobsens sommerhus, Gudmindrup Lyng (1937)
6. Viggo Møller-Jensens hus, Borrekrattet, Kongens Lyngby (1939)
7. Arne Jacobsens hus, Strandvejen, Klampenborg (1951)
8. Erik Varmings hus, Skovvej, Gentofte (1952)
9. Karen og Ebbe Clemmensens hus, Solbakkevej, Gentofte (1953)
10. Svenn Eske Kristensens sommerhus, Fårevejle (1954)
11. Erik Christian Sørensens hus, Smutvej, Charlottenlund (1955)
12. Bertel Udsens hus, Bjælkevangen, Kongens Lyngby (1956)
13. Halldor Gunnløgssons hus, Rungsted Strandvej, Rungsted (1958)
14. Knud Friis’ hus, Højen, Brabrand (1958)
15. Inger og Johannes Exners hus, Højagervej, Skodsborg (1961)