Arkitekten bor i et gammelt telefonhus

– Der er to sider ved et hjem. Det skal være et sted, hvor man kan invitere. Jeg kan godt lide at have en masse mennesker til middag. Det er den selskabelige side af det. Og så er der det helt private: Det skal være et sted, der fungerer i forhold til en dagligdag. Hvor man helt funktionelt kan komme i bad og få vasket sit tøj.

Hvor foretrækker du at bo – i byen eller på landet? 

– Jeg er et bymenneske. Jeg holder af at gå ned på gaden og spise morgenmad eller drikke en kop kaffe. Jeg holder simpelthen af, at der er aktivitet. Kvarteret omkring Stefansgade her på Nørrebro er helt fantastisk, fordi der er så meget liv, men samtidig er det ikke så turistet, som det kan være omkring Skt. Hans Torv. Det er ikke så meget et festkvarter, som Indre Nørrebro er blevet. Det er et sted, folk bor, her er masser af børnefamilier.

– Jeg har faktisk boet på landet. Da jeg var 15 år, flyttede mine forældre til Jylland. Vi boede på en gård i en landsby. Jeg synes næsten, det var knugende, specielt om vinteren. Utroligt isoleret. Så jeg er meget glad for byen.

– Hvis man gerne vil bo i byen, så kan det være svært at bygge selv, men vi er faktisk i gang lige nu. Vi har endnu ikke fået byggetilladelsen, men vi er i gang med at tegne en lille etageejendom med lejligheder, der skal ligge på Nørrebro. Vi regner med at flytte ind i den øverste etage. Der bliver et dobbelthøjt rum, som skal være fællesrum. Ikke alle rum skal have højt til loftet, men det rum, der skal være fællesrum, skal have højt til loftet, fordi det giver luft til tankerne.

– Min lejlighed er på 175 m2. Det rumlige er vigtigt. Der behøver ikke være så mange kvadratmeter, men en rumlighed. For mit vedkommende er det vigtigt, at der er højt til loftet. Jeg kunne sagtens bo på mindre plads.

Arkitekter lever af at bygge og skabe boliger og byrum, men hvor og hvordan vælger de selv at bo?

I denne serie møder vi fire fremtrædende arkitekter på deres egen hjemmebane. De andre er:

• Jan Gehl i sin arkitekttegnede villa fra 1932, hvor han har boet i 52 år
• Anders Lendager i sit Lind & Risør-typehus fra 1985
• Kristine Jensen i sit 100 år gamle og 300 m2 store Bedre Byggeskik-hus– Jeg har altid været mere optaget af mennesker end af bøgetræer– Jeg har altid været mere optaget af mennesker end af bøgetræer– Jeg har altid været mere optaget af mennesker end af bøgetræer– Jeg har altid været mere optaget af mennesker end af bøgetræer

– Jeg har på et tidspunkt boet i Hellerup, som er en forstadsstruktur. Livssituationer ændrer sig, og man er ikke altid alene om at bestemme, hvor man skal bo. Hensynet til min datter gjorde, at det var rart at kunne gå ud i en have, men havde jeg selv valgt, kunne jeg lige så godt have boet i byen. Da min datter blev 15 år, syntes hun også, det var kedeligt i Hellerup, så vi var enige om at flytte ind til byen igen.

Hvad er det vigtigste rum i dit hjem? 

– Det er det store fællesrum. Rum er altid i en sammenhæng. Hvis der er et højloftet rum, så er det også rart, at der er et sted, hvor der er lavt til loftet, eller hvor rummet er lille, så det giver en rumlig beskyttelse. Det er forløbet og forskellen på rummene, som er det vigtige. 

– På mange måder er vi meget primitive, når vi taler om vores forhold til rum. En kat sørger altid for at lægge sig højt oppe, hvor den har overblik og kan forsvare sig mod angriberne. Børn gør det samme. De føler sig trygge, hvis de kan komme lidt op på en hems eller lignende. Det ligger dybt i os, det er et instinkt. Det er altid sjovt at se, hvordan børn agerer i et rum. Hvis du har et stort rum, så begynder de at løbe. Voksne har det på samme måde, de er bare mere kontrollerede.

Hvad har din barndom betydet for dit valg af bolig? 

– Jeg er vokset op i et Iversen & Plum-parcelhus, som ikke har påvirket mig så meget. Der er ikke meget smukt i den type huse. De arkitektoniske greb har ikke været særligt klare. Det er lavet til kernefamilien med en pistolgang, tre børneværelser og et soveværelse. 

– Selvom man får rumlige oplevelser et sted fra, betyder det ikke, man vil gentage det, man er vokset op i. Jeg tror mere, de barndomsoplevelser, jeg har taget med mig, er det at lege ude i naturen og kravle op i et træ, hvor man netop har overblik fra en platform oppe i træet. Man kunne sidde oppe i sådan et træ i rigtig lang tid. 

– Det tror jeg bestemt, der er. Jeg tror, de fleste af de ting, vi har lavet på tegnestuen, er personligt præget i forhold til, hvordan rum og rumforløb er tænkt. Vi har altid en stor variation, et fokus på rumlig karakter. Lige nu er vi ved at lave Isefjordscentret i Grønland, som, jeg tror, bliver et udtryk for den måde, jeg tænker på. Der er en rumlig variation, selvom der i princippet kun er ét rumligt forløb, men man kan komme op på taget, og man kan gå ind igennem bygningen. Der er forskellige valg.

Hvad ville du aldrig bo i?  

– Jeg ville aldrig bo i en meget lavloftet lejlighed uden dagslys. Der er blevet bygget boliger i renoveringen af Den Sorte Firkant på Indre Nørrebro, som er tegnet med så lidt omsorg for alt andet end det funktionelle. Det er boliger, der ikke interesserer sig for den rumlige kvalitet. Der er ingen vilje eller omsorg for det enkelte rum. Det er boliger, der blev saneret i slutningen af 1970'erne lige efter oliekrisen. Der er bittesmå vinduer, så der er ikke dagslys nok. Og fordi facaderne er lavet i beton, så kan man ikke lave det om.