Mågerne i storbyerne har længe vidst det: Der er et stort uudnyttet potentiale på de mange kvadratmeter tag, der findes i storbyerne. 

I dag bliver meget nybyggeri tegnet med tagterrasser fra start. Andre steder får gamle bygninger dem tegnet til, så beboerne får et mere solrigt opholdssted end de til tider trange gårdmiljøer. 

Videncentret Bolius har besøgt tre forskellige tagterrasser i lejligheder København: 

• Den private tagterrasse til en enkelt familie.
• En nyetableret, fælles tagterrasse på en gammel ejendom. 
• Et nybyggeri med tagterrasse med eget drivhus. 

Tagterrassen på kirkens tag

Der indtraf to store begivenheder i Lars Bregendahl Bros liv i 2011. I midten af januar blev hans private tagterrasse på 17 m2 færdig, og 14 dage senere kom hans yngste søn, Otto, til verden. 

Da Otto var lille, sov han middagslur i sin barnevogn ude på tagterrassen. Da han blev større, begyndte han at lege derude og senere at hygge med bøger og iPad under fri himmel. Og en gang imellem, når han og hans far savner de vildmarksture, de godt kan lide at tage på, slår de et iglotelt op på tagterrassen og sover derude. 

Det var flere heldige sammentræf, som gjorde, at underviser i webdesign Lars kunne få sin helt egen tagterrasse på første sal midt på Vesterbro i København. Det hænger blandt andet sammen med en meget gammel lejeaftale indgået med den kirke, som er nærmeste nabo.

Munkenes indgang til kirke

Lars bor i dag sammen med sin datter og søn i en andelslejlighed. Deres nærmeste nabo er en folkekirke, og i de første 14 år han boede i lejligheden, havde han fra køkkenvinduet udsigt til zinktaget på den gang, der forbinder hans ejendom med kirken. 

Gangen mellem kirken og foreningen bliver kaldt for munkeindgangen, og før i tiden kravlede Lars nogle gange ud ad sit køkkenvindue for at sidde på zinktaget og drømme om, hvordan det ville være at have en tagterrasse på det flade tag.

Kommune sagde ja til tagterrasse

Det viste sig pludselig at blive en mulighed, da andelsboligforeningen havde installeret altaner, men det var ikke muligt ved hans lejlighed netop på grund af munkeindgangen. 

– Da vi skulle til at have altaner, sagde arkitektfirmaet, at de ville spørge kommunen om lov til at lave tagterrasse, og de sagde ja, fordi det er vores bygning, fortæller Lars Bregendahl Bro. 

Selvom munkeindgangen bliver brugt af kirken, hører den oprindeligt til Lars’ andelsboligforening, der for mange år siden indgik en uopsigelig lejeaftale på 250 kr. om året med kirken.

100 krukker på tagterrassen

Efter at kommunen havde givet grønt lys, blev zinktaget på munkeindgangen skiftet ud, og oven på det nye tag blev der anlagt en 17 m2 stor tagterrasse, som Lars Bregendahl Bro siden hen har sat sit helt eget præg på. 

– Min yngste søn har engang talt, at der er over 100 krukker på tagterrassen, fortæller han.

I dag er hans tagterrasse fyldt med planter og masser af terrakottapotter, som han enten har klunset eller fundet billigt på loppemarkeder. Mange af planterne er også klunsede. 5 af hans 12 palmer fandt han engang i et supermarked, hvor de skulle smides ud, så Lars fik lov til at købe dem billigt for blot 20 kr. stykket. 

Den store bambus, der står lige ved altandøren, klunsede han, ugen inden vi kom på besøg. Og sådan har alt på tagterrassen sin egen historie. Syrenen, der står i det ene hjørne, betyder ekstra meget, fordi det er familiearv. 

– Den er nede fra vores fritidshus, som jeg har arvet i fjerde generation, så det betyder noget at have en syren derfra, fortæller tagterrasseindehaveren.

Jul på tagterrassen på Vesterbro

Lars Bregendahl Bro er opvokset på landet på Midtsjælland, og som barn havde hans familie deres egen granskov. Om vinteren genskaber han minderne om at være granskovsejer, når julen er ovre på Vesterbro. 

– Efter jul får jeg alle naboernes juletræer bragt herop. Jeg synes, det er hyggeligt, at de får lov til at stå hele vinteren og lege granskov på min tagterrasse, beretter han. 

Selvom han bor midt på stenbroen i hovedstaden, er der idyllisk stille på en sommerdag på tagterrassen. Man kan høre fuglene i træerne fra den nærliggende Saxopark, naboernes snak og en gang imellem den sprøde lyd af kirkeklokker. 

– Vi havde drømt om at få sådan en tagterrasse, men det virkede urealistisk. Det er jo næsten som at vinde i lotto, lyder det fra den heldige ejer.

Andelsboligforening med 200 kvadratmeter fælles tagterrasse med køkken og brusebad

De senere par år har der været altanboom i København. Alt nybyggeri med respekt for sig selv har altaner, og mange boligforeninger søger om at få dem opført. Beboerne i de 40 lejligheder i en andelsboligforening på Østerbro havde da også diskuteret det på deres generalforsamlinger. 

– Det har været på tale med altaner, men det kom ikke igennem. Men da vi så alligevel skulle have renoveret taget, kiggede vi på, om vi i stedet kunne få en tagterrasse, for det var ikke så sindssygt meget dyrere, når man alligevel skulle ordne taget heroppe, fortæller Emilie Skov, advokatfuldmægtig og beboer på 10. år i foreningen. 

Det viste sig, at foreningen sagtens kunne få råd til en stor, fælles tagterrasse samtidig med, at taget blev istandsat. 

– Da der blev foreslået en tagterrasse, som alle kan benytte, blev der stemt ja lige med det samme, beretter it-supporter Malene Andersen, som har boet i ejendommen siden midten af 1990’erne.

Tagterrasse bruges også af beboere i stuelejlighed

I dag har andelsboligforeningen en tagterrasse på ca. 200 m2, der er indrettet med grill, mange siddepladser og tre indbyggede ’skabe’, der fungerer som opbevaringsplads, minikøkken og toilet. Tagterrassen har endda en udendørs bruser. 

– Og den bruger vi skam, men med badetøj på, tilføjer Emilie med et smil. 

Tagterrassen stod færdig i 2019. I starten tvivlede Malene på, at hun ville få den brugt. Som beboer i en stuelejlighed er der langt op til 5. sal, hver gang hun vil sole sig og have frisk luft. 

– Men jeg bruger den rigtig meget, siger hun og fortsætter: 

– Når man bor i stuen, er det rimeligt vigtigt, at vi har køkken og toilet heroppe. Jeg tager min lille pose med de vigtigste ting og lidt mad med, så jeg kan være her i mange timer. Jeg har min solseng og køkkenting i mit loftrum, så jeg ikke skal slæbe det hele vejen op.

Tagterrasse var populært sted under corona

Da coronaen brød ud, satte beboerne i andelsboligforeningen endnu mere pris på det store, fælles udeareal.  

– Vi var lykkelige for at have tagterrassen under corona, så vi kunne komme herop og sidde, når man ikke måtte tage nogen steder hen, erindrer Emilie. 

Fra tagterrassen er der en smuk udsigt over de københavnske tage. Beboerne kan se Marmorkirkens kuppel til den ene side og til den anden vandet og Vibenshus Runddel. Desuden kan de også se en del andre tagterrasser. 

Tagterrasse med indbyggede højbede og sedumtag

Tagterrassen er indrettet med indbyggede højbede, hvor der vokser klematis og lavendel, og uden for rækværket er der sedumtag. 

Emilie og Malene har selv købt krukker og plantet hortensia. De påtager sig også frivilligt vedligeholdelsesopgaver. For eksempel har de olieret skydedørene i teaktræ ind til køkkenet. Dog har foreningen valgt at betale sig fra en ugentlig rengøring af køkken, toilet og skraldespande. 

Lejligheder steg i værdi på grund af tagterrasse

Tagterrassen har vist sig at være en fornuftig økonomisk investering for foreningen. Fordi beboerne på forhånd havde sparet op til renovering af taget, har de undgået huslejestigning. Til gengæld er de enkelte lejligheder steget i værdi på grund af tagterrassen.

– Selvom vi havde fastfrosset andelskronen, valgte vi at åbne for vurderingen for at få det her med. Så der steg vores boliger lige 250.000 kr., fortæller Emilie. 

Hun undrer sig over, hvorfor der ikke er flere foreninger, der kaster sig ud i at opføre tagterrasser som alternativ til de populære altaner. 

– Man skal ikke søge kommunen om det samme antal tilladelser som hvis det drejer sig om altaner. Man skal selvfølgelig søge om det, men kommunen er ikke lige så nejsigende, som ved altaner. Derfor er det nemmere at få igennem, fastslår andelshaveren fra Østerbro.

Drivhus og tagterrasse på 4. sal på Grønttorvet i København

I de fire år beboerne i andelsboligforeningen Dahlia Hus har dyrket grønt på deres cirka 300 m2 store tagterrasse, har de haft problemer med squashen. 

– Den er ikke så glad for blæsten heroppe, siger Christian Møller.

Han er en af de tre personer, der udgør kernen i foreningens havegruppe. 

– Derfor har squashen skiftet plads et par gange. I år har vi sat den i et blomsterbed i håb om, at det kan give den lidt læ, fortæller han.

100 m2 fælles drivhus på tagterrasse

Med et areal på 100 m2 er foreningens fælles drivhus på tagterrassen et af de største i den nybyggede bydel Grønttorvet i Valby i København. Her dyrker beboerne tomater, citronagurk, skoleagurker, forskellige basilikummer og ananaskirsebær. Langs drivhusets loft klatrer en flot vindrueranke. 

Dahlia Hus er den første nybyggede andelsboligforening, der er blevet opført i København de seneste 10 år, og da de første beboere flyttede ind i 2018, var tagterrassen allerede indrettet med højbede, som beboerne var med til at plante til. I de fire år, der er gået siden, har foreningens havegruppe passet haven og løbende udvidet med nye sorter. 

Alle må tage grøntsager og fra drivhus og højbede

Selvom der er 99 lejligheder i andelsboligforeningen, er det især tre personer, der driver haven på toppen af Dahlia Hus. Både Christian Møller og de to andre medlemmer, Gitte Quitzau og naboen Tina Strynø, er tidligere haveejere. 

Gitte indleder alle sine morgener med et besøg på tagterrassen, hvor hun ser, om der er højbede, som trænger til vand. Havegruppen tager sig af den daglige pasning af tagterrassens have, men den bliver flittigt brugt af alle beboere. 

– Når tomaterne er røde, så vælter folk herop og plukker tomater, og børnene går rundt og spiser agurker. Det er helt fantastisk at se. De har små poser med til salater, radiser og purløg. På den måde bruger de det virkelig, fortæller hun. 

Der er ingen faste regler for, hvor meget beboerne må tage fra bedene, så længe de tænker på, at der også skal være noget til de andre.

Besked på Facebook, når grøntsager og frugter kan plukkes

Gitte og Tina går hver dag en tur rundt på Grønttorvet, både for at røre sig, men også for at få inspiration fra de andre gårdhaver. En gang om året holder kvarteret ”Tour de drivhus”, hvor beboerne fra de forskellige boligforeninger kan komme rundt og se, hvordan naboerne har indrettet sig på toppen. 

De tre haveildsjæle lægger jævnligt opslag op på andelsboligforeningens fælles facebookside, når de vil kommunikere med beboerne. Det gør de blandt andet, når de vil gøre opmærksom på, hvilke grøntsager eller frugter der er modne til plukning. Da vi besøger Dahlia Hus, står bedet med den newzealandske spinat fx i fuldt flor. 

– Så lægger vi det op i vores facebookgruppe: Nu er det spinattid, kom og tag, fortæller Tina.

Alle må give en grøn hånd med

På tagterrassen uden for drivhuset står der en række højbede, der rummer alt fra pluk-selv-blomster til bedet med friske krydderurter og grøntsagsbede med bl.a. jordbær, ærter, chili, radiser, salat, bønner og bladbeder. Der er også fersken-, nektarin- og abrikos­træer, der alle er placeret op ad rækværket i håb om at skærme dem mod den blæst, der i sommeren 2022 havde jaget squashen om i blomsterbedet med stolt kavaler. 

Bedene står knivskarpe. Det er tydeligt, at de tre medlemmer af havegruppen i gennemsnit bruger en time om dagen ude på tagterrassen. Men selvom trioen er mere havekyndige end den almindelige andelsbolighaver, er alle velkomne til at engagere sig i havearbejdet på deres egen facon. 

– Der er måske nogle, der er bange for, om de kan gøre noget forkert, men vi har sagt, at man ikke kan gøre noget forkert, og hvis man er i tvivl, så spørg, siger Tina.