Bl.a. skal en ejendomsmægler give uvildig rådgivning og må derfor ikke fungere som rådgiver for både køber og sælger i samme handel. Foto: Bigstock.com
1. Tabte klage- eller disciplinærsager
Hvis din ejendomsmægler har tabt en eller flere klage- eller disciplinærsager, skal du måske overveje at finde en ny mægler.
Tjek, hvad de enkelte sager er gået ud på, og hvilke kendelser de har fået, her:
- Klagenævnet for Ejendomsformidling: Et uvildigt nævn, der behandler klager fra forbrugere over ejendomsmæglere og andre mellemmænd, der beskæftiger sig med tilsvarende virksomhedsområder.
- Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere. En uafhængig, administrativ klageinstans der behandler klager over ejendomsmæglere, der har tilsidesat deres forpligtelser i henhold til lov om omsætning af fast ejendom og god ejendomsmæglerskik.
2. Dårlige anmeldelser
På bl.a. trustpilot.dk og Google kan andre have anmeldt deres oplevelser med et ejendomsmæglerfirma eller en mægler. Èn dårlig anmeldelse kan være farvet af den person, der anmelder, men er der flere, kan det tyde på, at der kan være problemer med ejendomsmægleren.
På boligsiden.dk har de bolighandlende vurderet mæglerne via et spørgeskema til både køber og sælger, hvis besvarelser lægger til grund for en samlet, gennemsnitlig kundeanbefaling.
3. Dårlig kemi
Hvis du har en dårlig fornemmelse efter at have mødtes med ejendomsmægleren, bør du se dig om efter en anden. Hvis du ikke har tillid til mægleren, er der også risiko for, at potentielle købere heller ikke har det.
4. Lange salgstider
Lange salgstider i forhold til andre mæglere kan være et udtryk for, at ejendomsmægleren ikke er så dygtig til sit arbejde – på boligsiden.dk kan du tjekke mægleres gennemsnitlige salgstider. En gennemsnitlig salgstid er dog ikke nødvendigvis et udtryk for, hvor god eller dårlig mægleren er til at sælge en bolig. Kunderne kan jo godt ønske at få en pris, der ligger over markedsprisen, hvilket kan forlænge salgstiden.
5. Ejendomsmæglerens ejerforhold og samarbejdsaftaler
Mange ejendomsmæglere er ejet af - eller har et fast samarbejde med et bestemt pengeinstitut, realkreditinstitut eller forsikringsselskab. Hvis din ejendomsmægler er lidt for ivrig efter at sælge dig særlige produkter som finansieringsaftaler og forsikringer, skal du være lidt på vagt – især hvis vedkommende ikke har oplyst om, hvilke selskaber han/hun evt. arbejder sammen med og størrelsen på evt. provisioner – for så gør han det formentlig især for selv at tjene ekstra penge.
På den anden side kan mæglerens samarbejdsaftaler også skaffe dig et godt tilbud, som du måske ikke kan få uden mægleren.
Uanset, hvad ejendomsmægleren foreslår, er det altid godt at forholde sig kritisk og undersøge tingene, inden du siger ja til noget. Og husk, at du altid er helt fri til at vælge aftaler om finansiering, rådgivere, leverandører og håndværkere.
6. Rådgiver for både køber og sælger
En ejendomsmægler skal give uvildig rådgivning og må derfor ikke fungere som rådgiver for både køber og sælger i samme handel. Hvis det er tilfældet, skal du finde dig en anden mægler!
7. Bonussalærer og gaver
Vær lidt på vagt, hvis ejendomsmægleren lokker med særlige gaver til dig eller stiller krav om bonussalær, hvis han/hun får solgt din bolig hurtigere end forventet.
Det behøver ikke at betyde, at din mægler ikke har rent mel i posen. Men inden du indgår en aftale, skal du overveje om:
- Et ekstra bonussalær for et hurtigt salg af din bolig reelt bare er en ekstra løn for det, ejendomsmægleren er ansat til at gøre.
- Om en kundegave som fx et fladskærms-tv er noget, du egentlig kan bruge. Måske skulle du i stedet forhandle om et nedslag i salæret.
8. Uklar formidlingsaftale
Du skal ikke affinde dig med en uklar formidlingsaftale, da det kan betyde, at jeres samarbejdsproces forringes, fordi der ikke er klare linjer for, hvad ejendomsmægleren får sine penge for – og hvad der fx kan blive en ekstra udgift for dig.
En god aftale redegør bl.a. for:
- Hvad der skal betales i samlet vederlagt til mægleren – og under hvilke forudsætninger (hvad skal der betales, hvis mægleren ikke får solgt ejendommen inden formidlingsaftalens udløb, hvis du fortryder og vil opsige formidlingsaftalen, eller når mægleren har solgt ejendommen? Er der andre særlige vederlagsaftaler?).
- Hvilke og hvor mange annoncer mægleren tilbyder. Og hvad sker der/koster det, hvis antallet af annoncer bliver brugt op, inden ejendommen er solgt?
- Hvor og hvor ofte der annonceres.
- Hvem der står for fremvisning i forbindelse med salget (dig eller mægleren).
- Hvem der overdrager boligen til køberen (aflevering af nøgler, aflæsning af måler, evt. gode tip/råd om boligen).
- Hvem der fremskaffer de nødvendige dokumenter (bl.a., ejendomsskattebillet, BBR-ejermeddelelse og tilstandsrapport).
- Hvem der udfører eftersagsbehandling/berigtigelse (alle de afsluttende opgaver i ejendomshandlen, efter at købsaftalen er indgået).
- Hvor lang tid mellem købsaftalens indgåelse og overdragelse af ejendommen du forventer.
Desuden skal alle aftaler mellem jer være nedskrevet – også det, du selv står for i forbindelse med salget.
9. Ingen ansvarsforsikring eller medlemsskab af Dansk Ejendomsmæglerforening
Hvis din ejendomsmægler ikke er medlem af brancheforeningen Dansk Ejendomsmæglerforening (DE), og ikke har en ansvarsforsikring og kan stille garanti for deponerede midler, skal du finde en anden mægler. Normalt deponerer sælgeren et kontantbeløb til mægleren, når handlen er endelig, Men hvis handlen ikke gennemføres alligevel, kan du ikke være sikker på at få pengene igen, hvis mægleren ikke er medlem af DE eller har en ansvarsforsikring og kan stille garanti for deponerede midler. Det er et lovkrav, at en ejendomsmægler har en ansvars- og garantiforsikring. Mæglere uden forsikring kan altså politianmeldes.
