Faldulykker tegner sig for en stor del af de ulykker, der finder sted i og omkring boligen. Arkivfoto.
Hvor farlig er din bolig?
Ifølge ulykkesstatistikker som Statens Institut for Folkesundhed har foretaget ud fra registrerede besøg på skadestuerne er risikoen for at komme til skade størst i og lige omkring boligen.
Det er i eget hus og have, du selv har mulighed for at ændre de fysiske forhold og forebygge ulykkerne. Men det kræver, du er opmærksom på risici.
Hvilke ulykker finder sted i boligen?
Den mest almindelige ulykke i hjemmet er slag og stød som følge af fald, eller kontakt med genstande, andre personer eller dyr.
Der sker også ulykker i forbindelse med arbejder på hus og især havearbejde med haveredskaber.
Ulykkerne kan være forårsaget af kontakt med en kniv, en sav eller en økse. Der sker også ulykker der resulterer i kvæstelser og hudafskrabninger, fx en finger der er klemt i en dør, eller fald på en trappe.
En del faldskader kan resultere i brækkede knogler, hvilket dækker over alt lige fra en brækket lillefinger til et kompliceret lårbensbrud. Forvridninger og forstuvninger af fod- og håndled er også et typisk resultat af skaderne i og omkring boligen.
Færre - men til gengæld i den mere alvorlige ende af skalaen - er hjernerystelse.
De fleste skader kan næppe betegnes som alvorlige. Således afsluttes mere end halvdelen af skaderne med behandling på skadestuen, mens næsten 10 procent af skaderne er så alvorlige, at de kræver indlæggelse på et hospital.
Hvor går det typisk galt i boligen?
Ifølge Statens Institut for Folkesundhed, Ulykkesregistret 2009 var der ca 67.775 kvæstelser og hudafskrabninger i hjemmet på landsplan. Foto: Bigstock
De rum i boligen hvor de fleste ulykker sker, er ikke overraskende de mest benyttede rum. Af statistikkerne fremgår det, at næsten 3 ud af hver 10. tilskadekomst finder sted i enten stuen, soveværelset eller andre opholdsrum.
Faldulykker er den hyppigst forekommende uheldstype i soveværelse og stue, mens nærkontakt med skarpe eller spidse genstande eller fysiske sammenstød med andre personer også udgør en betydelig risiko.
Haven og andre udeområder med de mange aktiviteter lige fra træfældning til børnenes leg betyder, at en del ulykker sker i haven. Også her er fald fx fra en stige en hyppig årsag til tilskadekomst.
I køkkenet er det fx skarpe knive, spidse genstande og brugen af køkkenmaskiner, der står for den altovervejende del af uheldene, mens faldulykker tegner sig for en mindre del.
I badeværelset er der risiko for faldulykker på grund af gulve, der bliver glatte, når de bliver våde.
At færdes på boligens trapper er risikabelt i forhold til ulykker. Boligens indvendige trapper er årsag til omkring 6 procent af uheldene, selvom husstandens beboere næppe opholder sig ret lang tid på trappen.
Må vi vise dig en infografik?
Her plejer at ligge et kort, et lagkagediagram eller lignende. Vi kan desværre ikke vise dig infografikken på grund af dine cookie-indstillinger.
Find flere uvildige undersøgelser fra Videncentret Bolius her
Hvilke forsikringer dækker ved personskader i boligen?
Der kan i visse tilfælde være erstatningsansvar i forbindelse med ulykker i hjemmet, det økonomiske ansvar kan være dækket af den ansvarsforsikring, der er indeholdt i en hus- eller indboforsikring. Nogle skader kan være dækket af den enkeltes ulykkesforsikring.
En selvstændig ulykkesforsikring dækker skader på de forsikrede.
En husforsikring inkluderer en ansvarsforsikring. Ansvarsforsikringen træder bl.a. i kraft, hvis en af de forsikrede er skyld i en anden persons ulykke.
Familieforsikringen/indboforsikringen har ligeledes en ansvarsforsikring inkluderet, der i visse situationer kan dække skaderne ved en ulykke i hjemmet. Men skyldes skaden ulovligheder som fx en ulovlig elektrisk installation, dækker forsikringen ikke.
Hvilke love og regler gælder for personsikkerhed i boligen?
Selvom du fx renoverer din bolig, betragtes den i lovgivningsmæssig sammenhæng ikke som en arbejdsplads. Det offentlige har derfor ikke særskilte regler for sikring af personsikkerheden i hjemmet - som fx arbejsmiljølovgivningen, der angiver regler for indretning af arbejdspladser og sikkerhedsforhold på arbejdspladsen.
Overordnet set gælder bygningsreglementet, der blandt andet indeholder regler om konstruktioner, fugtforhold, indeklima, dagslys og andet, der har betydning for sikkerhed og sundhed i hjemmet.
Derudover er der krav til boligens indretning, at både hele boligen og de enkelte rum skal være indrettet og have en sådan størrelse, at de er hensigtsmæssige i forhold til den tilsigtede brug. Det betyder at boligen som helhed, og fx en trappe, skal være sikker at færdes på.
Der er også konkrete krav til fri arbejdsplads i køkken, friplads så man kan færdes sikkert i badeværelset, krav om brandsikkerhed og fx redningsåbninger. Ligesom der er regler omkring elektriske installationer og gasinstallationer, som skal sikre, at boligen er i sikkerhedsmæssig forsvarlig at færdes i.
Der kan være særskilte regler fx i forhold til Arbejdstilsynet, hvis der er tale om ældre - og/eller på anden måde plejekrævende - mennesker, idet boligen så kan betragtes som en arbejdsplads for hjemmehjælper og sygeplejerske.
Hvordan minimerer du risikoen for de mest almindelige ulykker i hjemmet?
Det er umuligt helt at undgå ulykker og uheld i hjemmet, men en række tiltag kan minimere risikoen:
- Alle løse tæpper bør sikres med et skridsikkert underlag.
- Tæpper på trapper bør være gjort fast til trappen.
- Gode håndlister der er lette at gribe om ved trapper.
- Skridsikre gulve i badeværelset.
- Tilstrækkeligt lys.
- Sørg for, at dine elinstallationer er lovlige og vedligeholdte.
- Opbevar medicin, kemikalier og rengøringsmidler utilgængeligt for børn.
- Sørg for, at vinduer har børnesikre beslag, så de ikke kan åbnes af børn, men vinduer der er redningsåbninger, skal uhindret kunne åbnes af voksne.
- Opbevar dine farlige køkkenredskaber utilgængeligt for børn.
- Sørg for at haveredskaber, stiger og andet værktøj er sikkerhedsmæssigt godkendte, godt vedligeholdte og egnede til det aktuelle formål.
- At der er hensigtsmæssig møblering og tilstrækkelig belysning.
- At der er opbevaringsplads, så man ikke falder over fx sko eller tasker, der står på gulvet i en mørk entre.
- At små møbler og andre løse genstande er placeret så man ikke risikerer at falde over dem.
